Overlevede Moses' hemmelige lære?

En betydelig del af mønstret bag normer og verdensopfattelse i de nutidige kulturers virkelighed, som størstedelen af klodens folk udfolder sig i, er indført ved religioner, der i deres oprindelse udsprang af en åndelig impuls fra fremstående personligheder som Moses, Mahavira, Buddha, Lao-tze, Zarathustra, Jesus, Mani og Mohammed foruden de græske filosoffers tanker. - Men Moses var den første, tusind år før de øvrige. Han såede frøene til udviklingselementer, der senere kultiveredes af hellenismen og Jesu virke og som i videre forløb bidrog til væsentlige dele af grundlaget for den senere vestlige kultur.

Ikke alene blev hans skrifter Bibelens hovedlinje, men førte også til, at hans lære blev verdens første "boglige religion". I flere tusinde år var, og er fortsat, Bibelen verdens mest udbredte og kendte bog - og stadig for utallige mennesker den væsentligste og vigtigste bog.

Dens ord er blevet det religiøse fundament for mennesker over hele verden, og dele af dens etik er indbygget i grundlaget for et stort antal nationers kulturer, stats- og retsopfattelse - og især religionsopfattelse og menneskesyn. Også Bibelens verdslige betydning er gennem historien stærkt iøjnefaldende, idet dens indhold har præget den vesterlandske billedkunst, musik og litteratur - og flere områder uden for disse.

Fra den historiske kulturpåvirkning Moses tidligt farvede, eksisterer der stadig - upåagtet i dagligdagen - bemærkelsesværdigt mange spor. Et fortsat udbredt kendskab til hans religion kan iagttages på alle leder, helt ud i verdens yderste afkroge, hvor også utallige ikke-jøder som det naturligste har navne som Adam, Abel, Eva, Dinah, Jakob, Josef, Miriam, Sarah m.fl., der alle er personnavne fra Mosebøgerne.

Bibelen er jødernes hellige skrift og dog på nogen måde en af de mest antisemitiske eller antijødiske bøger - med den dårligste omtale af israelitter og jøder. (I det Nye Testamente gentager noget af dette sig). For tilhængerne en hellig bog, og dog fyldt med beretninger om svig og bedrag og om de mest blodige og grusomme begivenheder - og alligevel har hverdagens mennesker gennem tiderne fundet trøst, tro og håb i Bibelens passager, hvoraf mange af stor skønhed, ro og styrke. Paradoksalt forbød kirken senere, evt. med dødsstraf, andre end kirkelige og lærde at læse den. Efter templets destruktion i år 70 diskuterede ledende farisæere at udelade dele af Bibelen; senere ønskede også Luther udeladelser.

Bibelen ansås for at være blandt de meget farlige bøger og var derfor også en forbudt bog i det meste af 1900-tallet hos kirkens største fjende, det kommunistiske Sovjetunionen. Bibelteksternes forfattere kunne af naturlige årsager ikke rammes, men det kunne i perioder være livsfarligt for russere at blive pågrebet med en Bibel.

Lige fra starten i Bibelens Mosebøger gives der ikke udtryk for nogen overdreven religiøs "følelse", men et præg af barske realiteter og et kontant forhold til "det guddommelige", hvilket var almindeligt i de tider, hvor disse tekster skabtes. Mange træk i Moses' nye religion er - som det fremgår - genkendelige som udsprunget af hans egyptiske religiøse såvel som hans tydeligt mysteriekultiske baggrund i den kultur.

Moses havde ligesom de faraoner og ypperstepræster, som fordrev ham, en høj egyptisk uddannelse, der obligatorisk har indbefattet flere højere kultiske indvielser. Stridighederne med farao og det egyptiske præsteskab har både givet sig udtryk åbent og på specielle og mindre gennemskuelige måder ved også at have udspillet sig som de (kultisk) "indviedes kamp mod indviede" - og derved på alle niveauer.

Som tidligere omtalt lod den egyptisk-græske forfatter Manetho forstå, at allerede forud for Moses' og israelitternes udvandring fra Egypten havde Moses fremlagt et program med en religionsform - og at hans tiltræden som leder af oprøret først manifesteredes i Heliopolis, 'Sol(guds)byen'. Dette var det græske navn for byen On, hvor der især dyrkedes den egyptiske solgud Re, der undertiden udadtil synes at kunne ses som en "rival" til Amon. Det er næppe noget tilfælde, at idéen om at dyrke kun én gud, senere hos farao Akhenaton udvikledes til at blive centreret om netop solguden - med en kultform for en særlig side eller skikkelse af denne gud, nemlig Aton ('solskiven').

Det kan resumeres, at de første tegn på selve den monoteistiske religions-idé har spor bagud til før 2500 f.Kr. i egyptiske tekster - og er senere registreret på Amenhotep II's tid ved 1450 f.Kr. På den tid i Egypten fandtes altså denne idé om stærk koncentration om "én gud" netop samtidig med Moses' og israelitternes udvandring.

Men idéens større ydre gennembrud i Egypten forekommer således først mere end hundrede år efter Moses - og blev anført af nævnte Akhenaton (Amenhotep IV) i 1300-tallet f.Kr. i form af dennes, snart fejlslagne, "oprør fra oven" mod det magtfulde Amon-præsteskab.

I Moses' reform findes udvikling af religionselementer med flere moralske og etiske principper, der under den tids forhold tjente til at fremme folkets overlevelse. Overlevelsesevnen hos det israelitiske folk blev siden kendt som et af dets mest fremherskende træk. Dertil har hans netop psykiske og spirituelle kvaliteter præget hans virke for israelitterne og gjort ham kendt som den største profet i Israels historie.

I nærværende bog er fremdraget træk, der demonstrerer, at også den mosaiske religion i en tidlig form synes, ligesom alle andre større religioner, at have haft en mindre tilgængelig "hemmelig lære" om "sjælens veje" ud over døden. Mysteriekultbetonede såvel som eksistensfilosofiske forhold ligger latent bag Moses' værk og præger dele af hans love og hans religion.

Elementer fra egyptiske mysteriekulters praksis - f.eks. omskæring - blev til religionspraksis. Det var ifølge Bibelen hensigten, at alle israelitter skulle "blive som et kongerige af levitter".

Idet Moses' skrifter også betragtedes som mysteriekultiske, kan Bibelens tekster indeholde megen ekstra information under det, der kunne betegnes som "de 7 segl"s dække (jf. kap. 16-17). Bibelen vil reelt ikke kunne litteraturanalyseres i princippet som ved en roman, som ellers hyppigt forsøgt ved litteraturforskning, idet den er så speciel og multifacetteret. Den er mere end en historisk beretning: - den er især også en i flere lag "skriftlig opbevaring" af en religion.