Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (86 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (86 af 170)

Tærskepladsens magiske kreds

 

I Egypten afbildedes Verdensaksen som en høj pæl, til hvilken en okses forben, Meskhetiu/Khepesch, var fæstnet på himlen i en snor (jf. nærv. kap. 10 om "Jobs Bog") og løb rundt om i hvert døgn: Ligesom en okse - i rundgang bundet til en pæl i midten af tærskepladsen - tærsker kornet med sine ben (klove): egypternes udgave af stjernebilledet Karlsvognen.

I mange oldtidslande var en tærskeplads et yndet symbol på himlen. De ofte cirkelformede, brolagte (eller på klippegrund) og i reglen højtliggende tærskepladser var i midten forsynet med en pæl til at binde trækdyrene ved, når de tærskede kornet under deres traven rundt om pælen. Her trak man en tærskeslæde rundt i samme cirkelbevægelse hen over kornet. Den praksis kunne ses så sent som i 1990erne i det sydlige Spanien.

Tærskepladsens pæl - "midt i himlen" - anvendtes som symbol for Verdensaksen med Tærskeslæden, der visuelt ligner Karlsvognen med sit tøjr til Verdensaksen og sin daglige cirkulation om den på himlen. I Israel blev disse højtliggende 'tærskepladser' (hebraisk goren) anset for "helligt sted" og magisk kreds. De var ofte runde - som et 'skjold', der på hebraisk har ordspil på gan, som er himlens 'Paradis', Gan Eden. Jf. også at helligsteder på hebraisk, bomah, er (betyder) 'høje steder'.

Ved gan er betydningen som skjold - rundt og hvælvet - udtryk for selve himmelhvælvingen, Paradis' sted. Det går igen i græsk, indisk og kinesisk myteform: hvælvingen er skildpaddens skjold (hvis mønster af "øer" er stjernebilleder); skjoldet er Lyra's (Lyren's) resonanskasse.

På nogle tærskepladser blev der også udført ofringer. Bibelen oplyser, at Jerusalems tempel for Jahweh-religionen blev anlagt, af David, på en tærskeplads. I forvejen var denne plads hellig for byens hidtidige jebusitiske religion. Hos Matthæus og Lukas vil Jesus stå med:

-"… sin kornkasteskovl i hånden for at gennemrense (byg?) på sin tærskeplads …".

Det er påpeget af Milano-observatoriets leder, den hebraiskkyndige italienske astronom og forsker Giovanni Schiaparelli (1835-1910) i sit værk "Die Astronomie im Alten Testament" (Gieszen 1904), at jøderne for 2.000 år siden kaldte stjernebilledet Karlsvognen for bl.a. Kornkasteskovlen. Karlsvognen ligner et skaft med stort skovlblad - og på himlen set fra Sydeuropa, Mellemøsten og Nordafrika drejes den hver nat helt ned og vil som nævnt lige strejfe Jorden (i horisonten), og hæves igen. Dvs. samme bevægelse som en kornkasteskovl, der fra tærskepladsen smider kerner op i luften som himlens utallige småstjerner (så avnerne blæses bort fra derfor højtliggende tærskepladser).

Karlsvognens stjerner (med relationer til livmoder etc.) ses knyttet til hieros gamos, det "hellige samleje". I Bibelen viser "Ruths Bog", at Ruth og Boaz udførte et hieros gamos-lignende ritual på Boaz' tærskeplads. Også her findes perspektivet med Verdensaksen, tærskepladsens midterpæl og idéen om kongeligt afkom - idet Ruth (skønt ikke-jøde) og Boaz herved blev stamforældre til Davids kongeslægt. "Ruths Bog" (3,4) fortæller, hvordan Boaz skal rense byg på tærskepladsen, men - bemærkelsesværdigt - midt om natten. (Jf. bind 1's appendiks). Han lagde sig til hvile på kornet, og Ruth anvises at snige sig ind, løfte kappen ved hans fødder og lægge sig der - og:

-"… så skal han nok sige dig, hvad du skal gøre …"

- og der blev de så "liggende resten af natten lige til om morgenen".

Også i dag hos Israels jøder af den oprindelige befolkning findes en overleveret skik, hvor brud og brudgom, klædt som konge og dronning, sættes på tærskeslæden og trækkes rundt og rundt på tærskepladsen.

I mange lande er det ligeledes skik, at der til en bruds traditionelle udsmykning hører en brudekrone. Det er en efterligning af regalier, der oprindelig var himmelsymbolik og tegn på hieros gamos-indvielsen, som dronninger som "guds-hustru" udstyredes med for 5.000 år siden.

Hvad guden eller guderne i myterne fremstilles at foretage sig, blev efterlignet af kongerne i deres ritualer, som herefter til en vis grad blev kopieret af de fornemme personer, der til sidst efterlignedes af folket. Parallelt hermed trængte de højere mysteriers hemmeligheder ud og endte med - trinvis - at indgå, især via religionen, i folkekulturen.

Først så sent som i 900-tallet e.Kr. afsluttede jødiske masoreter en fastlæggelse/rekonstruktion (evt. påbegyndt cirka 250 e.Kr.) - alene ud fra én tradition - af udtalen af Bibelens ord (der i et tidligt hebraisk skriftsprog ellers var uden betydningsstyrende vokaltegn). Sådan fastfrøs det nye system læseren til mest at opfatte kun én direkte forståelse ud af de mange flertydige begreber. Herved kunne dele af den bagvedliggende tradition (f.eks. stjernekundskab), filosofi og erkendelse (f.eks. om flere tekstniveauer) gå tabt.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth