Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (72 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (72 af 170)

Kundskabens træ, Verdensaksen

og logos-sønnen

 

Den egyptiske gudinde Isis, der som den guddommelige mor havde en så vigtig rolle i forbindelse med genfødselslæren, identificeredes i kulterne med Sophia, 'visdommen'. Faderguden opfattedes som ånd, der befrugtede kundskab/materien (mater betyder 'mor'; "kundskab" opfattedes som udtrykt ved viden om den fysisk-materielle verden til forskel fra den guddommelige "visdom", "alviden"/"Faderen"). Her ved Sophias/kundskabens moderskab fødtes "logos-sønnen".

"Sophias træ", dvs. Kundskabens træ, vokser fra materien ("mater", "moder/stoffet") ind i himlen. Mens himlen lader Livets træ (befrugtet med ånd) vokse fra himlen til Jorden. Det ene træs krone er det andet træs rod og omvendt. "Sophias træ" kendtes i jødisk mystiklære som "Sephirot-træet" med den nederste sephirah (ental af sephirot) som malkhut' 'det jordiske kongerige', materien, ved træets rod. Og den øverste sephirot ved træets top som kether, 'kronen'. Denne fremstår på himlen som stjernebilledet Corona Borealis, 'Nordlige Krone'.

Disse "de to paradistræer i ét" kendtes som Bennu i de egyptiske Osiris/Isis-mysterier: De to træer i ét, Kundskabens/Sophias træ og Livets træ, danner tilsammen Verdenstræet - kaldet det Kosmiske træ (sumerisk/babylonisk giskanu) - og var visuelt Verdensaksen på himlen.

Ved dens rod (jf. kong Odysseus' ægteseng var udhugget i en kæmpe oliventrærod) identificeres seksualkraften ("Adams og Evas erkendelse") og forbindes med hieros gamos, det hellige samleje. Frugten - af ånd og materie - var "gudebarnet", "logos-sønnen" dvs. mennesket. Johannesevangeliet siger dertil om logos:

-"… og logos ('ordet') blev kød ("materien") og tog bolig iblandt os …".

Når Logos-sønnen kaldtes "guds søn" - som på sanskrit hed bhagavat, - var det en regulær mysteriekulttitel (se tidligere, kap. 10) kendt over hele Mellemøsten og netop i det gamle Indien, hvor det er anvendt i Vedadanta-skrifterne. I lange tider ansås Indien for, som nævnt, at have været et af lærestederne for den unge Jesus.

Allerede hos Platon kendes "menneskesønnen" - i Platons idéverden en slags idealmenneske. Og "menneskesønnen" var også en mysteriekulttitel, der kunne relatere til at Jesus som de indviedes forbillede, der i sit virke nåede det højere trin "guds søn".

Da logos, ifølge de former for lære eller idéer som kulterne anvendte, også eksisterede som et "før-materielt element", kunne der her opfattes en ekstra dyb betydning i, at Jesus - opfattet som "logos-sønnen" - nu ifølge Johannesevangeliet (8,58) udtalte:

-"… før Abraham blev til, var (er) jeg …".

Disse idéer indgik genkendeligt i den oldkristne kirkes lære.

De ses senere også udarte til spidsfindigheder, hvor logos og Gud kunne blive opfattet som ét - ud fra Johannesevangeliet: Når således logos "blev kød" i form af "sønnen", ville Gud og Sønnen ifølge nogle af teologierne kunne betragtes som "ét kød" (én natur, én enhed).

Denne opfattelse - der kunne gøre det sværere at forstå treenigheden - blev fastholdt hos en gren af oldkirken, de såkaldte "monofysitter" (dvs. én-natur tilhængerne). De kom derfor i voldsom opposition til andre grene af den oldkristne kirke, især den græsk-ortodokse kirke i Byzans. Men én-natur-idéen var en tid vidt udbredt bl.a. gennem nestorianske munke - udspredt helt fra Sahara til Persien og videre til Tibet og Ydre Mongoliet. Derfor overlevede idéen "én natur" mest i afsides områder, hvor den stadig kan findes, som f.eks. i Etiopiens kirke.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth