Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (127 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (127 af 170)

Ændringer uden baggrund

hos Moses og Jesus

 

I jødedommen blev Mosebøgerne "genskrevet" af den fra Babylon indrejste præst Ezra i 400-tallet f.Kr. - det har uundgåeligt påvirket overleveringen af Moses' lære. Senere blev der ligeledes hos de kristne indført forhold, der hverken var omfattet i den oprindelige lære eller i Bibelens det Nye Testamente. Problemet kendes tilsvarende fra andre religioner; i buddhismen indførtes forhold, som Buddha (der endda var imod, hvis hans lære blev gjort til religion) ikke har foreskrevet, det gælder også at have præster og opstilling af Buddha-statuer.

Ligeledes hos muslimerne, hvor Mohammed, der anså Moses for sit forbillede og sig selv som en efterfølger, fremstod cirka 600 e.Kr. med sin nye lære. Han mente - ligesom tidligere Jesus - at jødedommen var afveget fra (Abrahams og) Moses' lære. Derfor søgte han ud fra sin egen tids Moses-opfattelse også at ville påvirke den efter hans mening misligholdte arv fra Moses. En snes år efter Mohammeds død blev tekster og overleveringer om hans åbenbaringer og lære samlet, på initiativ af kalif 'Uthmân, i det tekstkorpus, der blev til islams hellige bog Quranen.

Islam blev snart ikke blot en religion, men også en livsform omfattende staten og dens love, sociale institutioner og kultur. Hos nogle efterfølgende retninger, bl.a. ledet af Ali og hans tilhængere (alevitterne) påstod man - ligesom senere mange shiitter gjorde det - at Quranen blev genskrevet under umarjaderne, hvor læren blev "ændret", så der uden belæg i teksten indførtes den fastlagte faste; samt bøn fem gange daglig.

Heller ikke kristendommen er egentlig en original lære, men en synkretisme ('religionsblanding') af Moses' lære, jødedommen, persisk mysteriefilosofi, hellenistisk tankegang og gnosticisme samt et særdeles omfattende - men senere meget lidt erkendt - egyptisk begrebsgrundlag.

Udgangspunktet var Moses og Jesus; deres pionergerninger med en så radikal reform og gennemført idé er i grundlaget et værk af enkeltpersoner og kan umuligt være skabt af f.eks. en præsteklan, kommission eller synode, hvilke kun evt. kunne have leveret justeringer.

Det mysteriekultiske i Moses' tekster og i evangelieteksterne er træk, der fra mysterierne indførtes i folkereligionen: Gamle Testamentes ældste indhold er fra før jødedommen, men bearbejdet efter. Ligeledes - evangeliernes substans er fra før Paulus' breve, men bearbejdet efter.

Vejen fra gammel egyptisk og orientalsk mysteriekult med en kosmologilære og frem til, hvad der flere tusinde år efter læres f.eks. i en "borgerlig" kristen søndagsskole, er ret besynderlig: Moses' lære, der bl.a. byggede på hans reformering af gammel egyptisk religionsfilosofi og mysterielære, ændredes af David, Salomon og især Ezra.

Senere lagde Jesus vægt på at fremhæve grundlaget i Moses' lære og blev angrebet for det. Det fremgår intetsteds, at intentionen ligefrem var at opbygge en helt ny religion. Jesu disciple fremhævede hans (Jesus') livsførelse endda mere end hans lære. Der blev gjort optegnelser om hans virke, men de fleste forfattere menes ikke nogensinde personligt at have hverken set eller hørt Jesus, der ikke selv har efterladt én skreven linje; - det hemmelige tegn, han skrev i sand, slettede han! Heller ikke Buddha og Mohammed vides at have efterladt sig noget skriftligt.

Men senere idéer om Jesus blev gjort til kendsgerninger. De eneste kendte af Jesu egne ord i direkte citat er hans ord fra korset. Selv her er der tvivl, da disse ord i Matthæus' version er aramaisk for "Min gud (eloi lema …), min gud, hvorfor har du forladt mig?" - men påkaldelsen ses som en "omrokering" hos Markus, hvis version her er delvis hebraisk, idet der udtrykkes, at Jesus kaldte på Elias (eloi lama …).

Jesus angreb farisæere for at svigte forståelsen af grundlaget, Moses' lov. Kort efter Jesu tid blev en, stadig gældende, praksis med 18 bønner (shemone-'eshre) for ortodokse jøder indstiftet af farisæerne ved synoden i Jamnia efter 73 e.Kr. (jf. kap. 13). En 19. bøn, opstillet af Samuel den Lille (Midrash Rabbah, Num 18. 21), er en obligatorisk forbandelse mod ikke-rettroende, dvs. især de kristne, der dengang udgjorde et voksende antal jøder. Den er hverken i Moses' eller jødisk ånd.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth