Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (52 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (52 af 170)

Den mundtlige tradition - og Talmud

 

I den gamle verden kendtes til en oprindelig udbredt respekt for nøjagtig gengivelse af overleveringer, myter og sagn.

Flere dele af sådanne typer beretninger har ved nutidens arkæologi og historieforskning vist sig at være rimeligt, ja undertiden forbløffende pålidelige. Hvorimod samme beretninger langt ind i 1900-tallet blev bedømt ud fra de foregående forskergenerationers dengang færre data og blev derfor mest betragtet som at være opdigtede eller overtro.

I Bibelen er der stadig spor af oprindelig praksis for tro gengivelse, hvor israelitter og senere jøder gang på gang får deres til tider grusomme overgreb og misgerninger blotlagt. Nemlig (ligesom f.eks. i de islandske sagaers stil) uden besmykkende eller undskyldende tilføjelser.

Således kunne traditionens gamle beretninger overleveres fra mund til mund, ofte kun mindre ændrede i årtusinder, idet de behandledes som klenodier, der skulle passes godt på. Jf. eksempelvis traditionen i indiske klostre, hvor munke den dag i dag mere end 3.500 år efter indførelsen af skrivekunsten fortsat lærer deres gamle religiøse tekster udenad efter bestemte metoder (mnemoteknisk, lyd/rytmemæssigt og matematisk), der sikrer nøjagtig gengivelse: - Alle deres ældgamle skrifter kan stadig rekonstrueres ud fra de mundtlige overleveringer.

Det er også kendt hos de gamle europæiske kelterfolk, hvor udvalgte blandt deres druidepræster hver måtte lære 20.000 triader (trelinjede vers) udenad - intet måtte skrives ned, "for at ordene ikke skulle miste en del af kraften". En lignende idé om et tab gengives af Platon i hans beretning om problemerne ved alfabetets opfindelse i Egypten.

En række særlige Moses-beretninger eksisterede sideløbende med Bibelens Mosebøger og blev senere opsamlet i de ældste dele af rabbinernes såkaldte "Talmud"-skrifter. Mange af rabbinernes oplysninger stemmer overens med andre overleverede beretninger om Moses gengivet af egyptiske, græske og jødiske historikere og forfattere, bl.a. Philo og Josefus - især i hellenismeperioden, ca. 330 f.Kr. til 330 e.Kr.

Netop en sådan viden og oplysninger med rødder tilbage i en flertusindårig og undertiden oprindelig mundtligt overleveret tradition blev især efter det jødiske præsteskabs ophør - ved templets ødelæggelse år 70 e.Kr. - videregivet og undervejs nedfældet i skrift af de jødiske skriftkloge, rabbinerne.

Det sidste af disse teksters endelige udformning afsluttedes for 1.100 år siden. Tekstsamlingerne blev grupperet med individuelle betegnelser: "Talmud" - samt "Midrash", "Targum", "Sepher ha-Jasher" m.fl.

En af grundene til, at disse "Talmud"-udgaver først forelå i skrevet form på dette sene tidspunkt, kan bl.a. ses af det forhold, at "Talmud" klart skelner mellem den skrevne lov og den mundtlige lov. Begge former hævdes i traditionen at stamme fra et helligt dekret, givet - i visse dele dog kun mundtligt til de 70 ældste - af Moses på Sinai.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth