Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (102 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (102 af 170)

Æselbroen - og Noahs fuglevarsel

 

Stjernebilledet Æslet har Sirius som hjertet, Canopus som venstre for-hov, mens ryghvirvlerne (inkl. hals og hale) er hver ekliptikagrad fra Haledusken/Plejaderne til Æselørerne/Æslerne (oven for Krybben).

Udvalgte forbindelseslinjer, der trækkes mellem betydningsfulde himmelpunkter, indgik i en særlig og esoterisk himmelgeometri. Denne kunne bl.a. demonstrere, at når sigtelinjer indtegnes mellem nogle ganske bestemte stjerner, fremstår en ligebenet trekant: Æselbroen (jf. kap. 4) - med Canopus (alternativt Sirius) i topvinklen og vinkelbenene helt ud til Solens bane, ekliptika. Nemlig ud til de to markante steder, som banens to jævndøgnspunkter, på et senere tidspunkt cirka 2000 e.Kr., langsomt vil have bevæget sig frem til. Det ene af punkterne vil da nå frem til stjernegruppen Vandbæreren og markere en hermed forbunden æra, ifølge den udbredte tradition (jf. bl.a. ovennævnte Ptolemæus).

Den pågældende ligesidede trekants (Æselbroens) basislinje har sit midtpunkt nøjagtigt, hvor basislinjen rammes vinkelret af Verdensaksen i dennes øverste pol, præcis i stjernen Lyra ('Lyren'). Denne pol, den "oprindelige" nordstjerne, blev i den gamle lære også sat i forbindelse med markering af tidsaldrene.

Til disse forståelsesmåder, som perspektiverer ældre tradition også i Moses' tekster, hører også det fremtrædende eksempel med Noah, der over Arken så "buen på himlen". Dette billede - lige såvel forstået som 'regnbuen' - var af speciel betydning i mysterierne, når det også kunne læses som at han betragtede Sirius, altså Buen eller Buestjernen.

Fra Arken sendte Noah to gange en ravn ud og senere en due. Begge vil i mysteriesammenhæng referere til sigtelinjerne fra Noahs ståsted (hvor gudspagten oprettedes): Arken/Canopus. Den stjerne danner som topvinkel en præcis ligebenet trekant til hhv. stjernen Ravnen i vest ud for Jomfruens stjerner og til Duen, der er placeret direkte overfor på himlen, nemlig på "østhimlen" ud for Fiskenes stjerner nær Vædderen.

At "Noah sendte fugle ud" var normalt i oldtiden for varseltagning. Men i beretningens dobbeltbund var indforstået, at også stjernerne var til varseltagning - de anvendtes på disse måder i mysteriekultisk praksis.

Det var velkendt, at sindet kan reagere på at opfatte geometriske strukturer. Den effekt indgik, når der skulle opnås særlig inspiration ved indsigt i logiske mønstre i stjerneforbindelselinjernes arrangement.

I den gamle verden var mysterievidens udstryksform udbredt "internationalt". Ravnen kendes i alkymi som billede på tanken; jf. at i nordisk mytologi betyder Odins to ravnes navne Hugin, 'huske' (hukommelse), og Munin 'mind' (sind). Ravnen findes ved det vestlige stjernebillede Jomfruen, der er kendt som grækernes Pallas ('jomfru') Athena og romernes Minerva, gudinder for tanke og kundskab (jf. at pallas allerede hos grækerne betød 'hjernebarken').

Lige modsat placeret på himlen er Duen, Helligåndens symbol, altså i øst i Fiskenes himmelsektor i stjernebilledet Andromeda ved Pegasus ("digternes hest"), som repræsenter ånd og inspiration. Der associeres til datidens himmelsigtelinje mellem Ravnen og Duen - i kultisk virksomhed allegorisk: en tværgående forbindelse fra tanke til ånd.

Alt er her som en klar henvisning til kulternes programmerede udviklingsfaser for kandidater, der senere, efter at have begivet sig ind på Æselsbroens mysteriegrundlag, når frem til at "etablere regnbuebroen" (i indisk mysterietradition kaldet "Antakarana") fra Arken til Duen - i billedsprog: "mellem kiste og ånd", mellem det jordiske og åndelige.

Helligånden fremstilles i det Nye Testamente som en særlig tilstand, der lukkes op for bevidsthedsmæssigt og erkendelsesmæssigt. At opnå dette var som tema symbolsk markeret med Duen placeret i stjernebilledet Andromeda. Dette stjernenavn (græsk) angiver 'at beherske en kurs eller bane'. I overført betydning på himmelkortet: Kursen, den betydningsfulde sigtelinje med "Duen" som slutpunkt eller mål.

Igen indgår den gamle astro-mytologiske idé: "dér, hvorfra regnbuen udgår, ligger en guldskat gemt" - visdomsguldet i Arken/Canopus.

Bibelen beretter om, at Moses lod israelitterne stjæle guldskatte fra egypterne og tage dem med ud fra Egypten ved udvandringen. Dette opfattes ved alternativ læsemåde som: "visdomsguldet", Egyptens skatte af ældgammel mysterievisdom, hvoraf visse dele endnu er bevaret takket være de senere jødiske præsters traditionsfasthed.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth