Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (49 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (49 af 170)

Samaritanerstriden

 

Efter 535 f.Kr. da perserkongen havde erobret Babylon, blev jøderne frigivet og kunne rejse hjem. Templet blev igen opbygget 515 f.Kr. Og for at styrke folkets religion blev en skriftklog præst, Ezra, cirka 450 f.Kr. sendt til Jerusalem med så store magtbeføjelser fra perserkongen - som jøderne fortsat var underlagt - at selv hans overordnede, ypperstepræsten, måtte adlyde ham.

Den allersidste henvisning i Bibelen til jebusitterne ("Ezra" 9,1-2) viser, at de som etnisk gruppe stadig fandtes i Jerusalem-området ved den israelitiske hjemkomst fra det babyloniske eksil. Det var yderligere nogle generationer herefter, at Ezra fordømte dem og søgte at skjule deres tidligere indflydelse (især via David) på israelitisk religion.

Nordrigets folk blev også hjemsendt, og disse "samaritanere" fastholdt, at ofring nu i hvert fald skulle foregå som oprindeligt på Gerizim i Samaria og ikke kun på Jerusalems Zionbjerg i Judæa. Derfor afviste jøderne snart efter hjemkomsten samaritanernes hjælp ved genopbygningen af Jerusalem og templet for deres fælles gud.

Bibelen lægger ikke skjul på, at Ezras religions-politiske arbejde udførtes med voldsom nidkærhed - hvorunder ikke-jødiske ægtefæller og børn fra blandede ægteskaber nærmest "racistisk" bortvistes. Han beskyldte desuden de genindvandrede nordlige israelitter og de udlændinge, som i mellemtiden var flyttet til Samaria (alle herefter kaldet samaritanere), for at være religiøse afvigere.

Som mosaisk sekt eksisterer samaritanerne i dag som den sidste og ældste gren, der lever mest traditionelt ud fra den religion, som Moses etablerede. Omkring år 1900 var der kun cirka 100 samaritanere tilbage i Israel, men herefter ved år 2000 var der mere end 500. De strenge regler om, hvem de må gifte sig med, menes at have medført "indavl" (fem procent fødes som invalider, bl.a. mange som døve og blinde).

Stadig hver påske ofrer samaritanernes ypperstepræst vædderlam på alteret på Gerizimbjerget ved ruiner hævdet at være fra deres gamle tempel. Ypperstepræsten betegnedes i 1980 som den 147. direkte efterkommer af den første ypperstepræst Ahrons sønnesøn (dvs. 23 år i gennemsnit for hver - plausibelt), det passer præcist med dateringen.

Det jødiske præsteskabs øgede krav på monopol på Jerusalems tempel og hævdelse af dette som det "rigtige" helligdomssted, støttedes tidligere ikke altid lige stærkt ude i befolkningen:

- Engang i 500-tallet f.Kr., da Egypten var kommet under persisk styre, lod en persisk konge udstationere en mængde jødiske lejetropper. Jødiske soldater var i oldtiden efterspurgt på grund af ryet om deres dygtighed. Da disse jøder i 400-tallet f.Kr. befandt sig på Nil-øen Elephantine i Øvre Egypten, og dermed langt væk fra deres hjemlands påskeofringer, havde de fået oprettet deres eget tempel på øen.

Denne helligdom kunne ved genopbygning efter en brand ikke tages i brug, før den fra hjemlandet havde fået ypperstepræstens velsignelse.

Men Jerusalems ypperstepræst benyttede lejligheden til at nægte denne indvielse - for her ønskedes ikke andre templer for jødedommen end Jerusalems på Zion som eneste udvalgte centrum for religionsudøvelsens tempeltjeneste. Af parternes korrespondance (arkæologisk udgravet) fremgår, at præsteskabet i Jerusalem først gav sig, efter at jøderne på Elephantine havde henvendt sig til samaritanernes ypperstepræst. Og han var derimod mere end villig til at give sin velsignelse til dette fjerne tempel i Egypten.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth