Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (150 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (150 af 170)

Åndelig kraft og mekanisk kraft

 

Fra antikken frem til renæssancen fokuseredes på idealer om, at cirklens form var helt perfekt og derfor udtrykte guddommelig natur. Før den erkendelse fandt sted, at ellipser i deres form var forbundet med dynamik, mente man, at planeternes baner var cirkulære, idet banerne opfattedes som direkte "udtryk for Guds kraft". Ligeledes forstyrredes idealet, da Galilei opdagede pletter på Solens hidtil "rene" cirkelflade.

Efter de store astronomiske opdagelser i renæssancen fandt Isaac Newton (1642-1727) - atter var det himlen som emne - ud fra Sol, Måne og planeters baner sin definition på "kraft" (inerti og tyngdekraft). Fra oldtiden og indtil da var "kraft" ikke kendt også at kunne være noget selvstændigt. Den ansås alene som "Guds kraft", der bevægede verden direkte, og ingen opfattede det, som at der desuden er skabt en mekanisk virkende, fysisk kraft. - Men allerede i "Corpus Hermeticum" (kapitlet "Asclepius", 37) er dette fænomen genkendeligt:

-"… en særlig kraft af verdens (det fysiskes) natur …".

I Egypten - såvel som i dette værk - fandtes idéen om, at guder var af dobbeltnatur, på en gang åndelige og fysiske. Renæssancens forskere kunne ligeledes uden konflikt tro på Gud og samtidig frit udforske den fysiske natur som værende en selvstændig "mekanisme".

Tycho Brahe eksperimenterede med at opstille vejrprognoser ud fra ottedelte månehoroskoper - kendt fra en arabisk og indisk tradition - hvortil han måtte udføre sine præcise målinger af Månens positioner. Disse observationer har kunnet bekræfte traditionens tale om en særlig "kraft" eller "trækken" i månebanekredsens fire "hjørner", dvs. de modsat stående diagonalpunkter: octanterne. I virkeligheden var cirklens form "skævtrukket" på disse steder, med andre ord en formation som en slags grundlag for ellipsen. Dette skulle blive af stor vigtighed.

Da man op gennem middelalderen fortsat anså cirklen som en guddommelig perfekt form, overså man den som det faktisk "dødt" perfekte. Dette perfekte blev fastholdt helt frem til den tidlige renæssance som et slags symbol for Gud. Derimod indeholdes en i cirklen manglende dynamik i ellipsen, hvilken man ved æggets form siden oldtiden anså som at udtrykke "livsudspringets dynamik".

Ud fra Tycho Brahes enestående himmelobservationer, her især af Mars' bevægelser, opdagede hans videnskabelige arving Kepler - ved døgnet rundt gennem ni år med at regne på Tycho Brahes nøjagtige data: At planetbaner i cirkulær form var et vildspor. Kepler fremlagde da en genial og uigendrivelig bevisførelse - de berømte tre Keplerske love - der viser, at i stedet for cirklen var banen en oval eller ellipse.

Fra dette princip baserede Newton de første definitioner af tyngdeloven. Tycho Brahes pionérarbejde er den konkrete forløber for tilblivelsen heraf. Newtons tyngdelovsteori blev grundlag for al moderne ingeniørtekniks og astronomis fysiske beregninger.

Da Kepler med Tycho Brahes materiale afgørende relaterede alle planeters bevægelser til Solen, kom han endnu nærmere begrebet mekanisk kraft: Et således allerede kendt emne i "Corpus Hermeticum". Det var præcis her, at Augustin i sin tid havde misopfattet det som udtryk for hedenskab - i forbindelse med omtalen af egyptiske statuer der ikke var "besjælede", men havde en indbygget "naturlig" kraft. På sit supplerende observatorium, Stjerneborg, signalerede hermetikeren Tycho Brahe sit "tilhørsforhold" ved at opstille, som førnævnt, netop en Hermesstatue. Den var usædvanligt konstrueret: den var selvdrejende, ved mekanisk kraft.

Angående at finde en forklaringsmodel for planeternes bevægelser, skriver Kepler i sit værk "Mysterium Cosmographicum" (Tübingen 1596, engelsk udg. 1982, s. 203), at:

-"… Hvis 'sjæl' erstattes med ordet 'kraft', har man … princippet. - Jeg troede engang, at den årsag, der bevæger planeterne, var - en sjæl. - Men da jeg reflekterede over, at denne bevægende årsag bliver svagere ved større afstand … konkluderede jeg, at denne kraft er noget fysisk, hvilket vil sige som udstrålingen, som et fysisk legeme udsender …".

Kepler går et skridt videre i sit brev (til Herwart) fra 1605. I brevet ses tydeligt demonstreret, at Kepler har lagt ordene, generationer senere, i munden på Newton:

-"… den himmelske maskine er … en slags urværk - med bevægelser forårsaget af magnetisk og materiel kraft, ligesom det i et ur forårsages af simpel vægt(lod). - Disse fysiske årsager skal udtrykkes numerisk og geometrisk …".

Efterhånden mente flere filosoffer fra 1600-tallet og frem, at alt kunne forklares mekanisk ud fra, hvad man kaldte "naturlove", og at man skulle lade være at menneskeliggøre naturen. Der viste sig nu et større problem med forståelsen af sammenhængen mellem psyke og fysik. Spinoza og den franske filosof Descartes var optaget af det spørgsmål - og sidstnævnte betegnede naturen som blot at være usjælet mekanik.

Den danske forsker Steno (Niels Steensen, 1638-1686), der grundlagde den geologiske videnskab, opponerede nu i sin afhandling, "Hjernens Anatomi" - imod Descartes. Om dennes bog: "Om Mennesket" skrev Steno, at Descartes nøjagtigt har beskrevet en (mekanisk) maskine, der fungerer ligesom mennesket - men mennesket selv har han ikke beskrevet.

I Prag var rabbi Löw en berømt jødisk skriftlærd, astrolog og alkymist (i Böhmen var der ansat mere end 200 alkymister hos hoffet og landets fyrster). Her lærte Tycho Brahe ham at kende. Löw har videregivet en gammel overlevering om jøder, der byggede en Golem: en mekanisk menneskefigur (måske en "mekanisk version" af alkymisters skabelse af en homunculus), det første kendte kunstige væsen - en "robot" ('slave'). Dette ord, fra nyere tid, er i øvrigt netop fra hans land Tjekkiet/Böhmen.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth