Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (130 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (130 af 170)

Tempel-banker,

kirkens materielle problemer

- og Luther

 

Som tidligere omtalt kan en sandsynlig baggrund af dårlige erfaringer fra Egypten - hvor præsteskabet blev landets største landbesidder og kapitalmagt - være årsag til, at Moses forordnede, at levitterne, hvorfra Israels præster rekrutteredes, ikke måtte eje jord. Desuden begrænsede Moses dyreofringer - og dermed også en præstelig indtægtskilde.

Jerusalems tempel blev alligevel - nøjagtig som templerne i Egypten - en kapitalbank og blev også jødernes nationalbank, den betydeligste i Mellemøsten. Ypperstepræsten havde ekstra politisk magt ved at bestyre denne tempelskats, nationalskattens, enorme ressourcer. Det tiltrak privat pengehandel. Bl.a. idet offerdyr skulle være perfekte og ikke være skadet af lang rejse, kunne pilgrimme veksle penge til at købe egnede dyr på stedet. Derfor fandtes der vekselerere i templet - dem som den Moses-tro Jesus med en ikke-Gandhi'sk metode jagede ud.

Allerede fra 383 e.Kr. prægede det kristne Rom de første mønter med billede af det kristne kors. Og tidligt fik kirken enorme beløb ved at gøre "hellige steder" til turistindtægter, og endda "opfinde" disse steder: F.eks. har Jesus ikke vandret ad Via Dolorosa, der først blev bygget ved Jerusalems genopførelse som romersk by, efter at byen var lagt endeligt og totalt i ruiner af kejser Hadrian i 132 e.Kr.

Paverne samlede formuer ved at give syndsforladelse mod betaling: At sælge aflad for at "garantere" undgåelse af "straf efter døden". En af konsekvenserne ved dette ukristelige arrangement var, at nu måtte den fattige lide for sine synder, mens den rige kunne betale sig fri for himlens straf. Bl.a. korstogene og senere pavens kæmpemæssige byggeri af Peterskirken i Rom blev direkte finansieret af afladspenge.

Kirken blev Europas mægtigste økonomiske og politiske magtfaktor. Også i nutiden - f.eks. modgik den ikke Hitler i 10 år. Pavestolen udvikledes til en af verdens største kapitalistiske institutioner.

I 1900-tallet ejede Vatikanet våbenindustrier på verdensplan og monopol på visse krigsvigtige stoffer (f.eks. kviksølv) - og opbyggede spekulationsformuer i Vatikanets bank. En ny ung pave, Johannes Paul I, mentes at have fået indblik i bankens hvidvaskning af mafiapenge og døde på mystisk vis 28. september 1978 efter kun 33 dage i pavestolen.

I efteråret 1992 udvidede Vatikanet det 7. bud, "du må ikke stjæle", politisk - til at også skattesnydere officielt blev gjort til syndere.

Og skriftestolene - var oprindelig udviklet fra et i princippet lignende arrangement i mysteriekulter og egyptiske templer. I disse templer var der lavet et hul i væggen til et rum med et gudebillede, som en skjult præst lagde stemme til. Det udnyttedes tidligt til blackmail og af hemmeligt politi, og senere foretog kirken i perioder samme handlinger.

Den teologiske reformator Jan Hus fra Tjekkiet gik imod den katolske kirke og blev i året 1415 brændt for kætteri i Prag. Det er dokumenteret, at ved dødsøjeblikket på bålet udtalte han:

-"… i dag har I brændt en gås (tjekkisk: Hus) - om hundrede år kommer der en svane …".

Just hundrede år efter dette gjorde Martin Luther oprør mod den katolske kirke - hans våbenmærke vistes overalt - det var den hvide svane. Måske valgt politisk bevidst. Han og andre, bl.a. Erasmus af Rotterdam, havde ønsket reformer, endda for at redde kirkens værdighed. Men Paven lyste Luther i band, i 1520, hvorimod den utålmodige Luther afviste pavens autoritet og den katolske kirkes form for sakramente. Desuden afskaffede han munkevæsenet samt afladshandelen.

Flere fyrster støttede Luthers reformation - ofte af ikke-religiøse årsager, fordi de fik rigdom ved at konfiskere de katolske kirkegodser.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth