Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (23 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (23 af 170)

Det mystiske udtaleforbud

 

Da de skriftkloge rabbinere og hermed mange af farisæerne efterhånden fik stor indflydelse, havde de på visse områder ikke samme kendskab som præsterne til traditioner inden for religionens såkaldte praktisering af "religiøs magi". Det kan have medvirket til deres tiltagende afholdelse fra, og derefter modstand mod, at udtale gudsnavnet Jahweh.

Lignende indstilling fik efterhånden indflydelse hos præsteskabet. Så Josefus' overforsigtige attitude over for gudsnavnet kan dertil være præget af, at han var ud af en præstefamilie. Desuden uddannedes han et par år hos den jødiske sekt essæerne, og skønt disse skrev Jahweh-navnet i deres tekster, vides de ikke at have udtalt det. I Josefus' "Antiquitates" (2;276) - om åbenbaringen af navnet for Moses - angives:

-"… Til ham åbenbarede Gud sit navn, der ikke før var kommet for menneskets øren, og hvilket det er mig forbudt at udtale …".

Mange steder i Bibelen ses Jahweh-navnet stavet som Jhw - som overført til vort alfabet er Jahu. Adskillige forskere har ment, at Jahu (Jhw) er dens ældste form, og at navnet Jahweh kan være udviklet derfra. For 3.000 år siden ses den oprindelige Jahweh-form i mindst fire af "Davids Salmer", f.eks. i Hallelu-Ja, dvs. 'lovsyng Jah(u)' (Jahweh).

Moses' næstkommanderende og efterfølger Hoshea fik under udvandringen fra Egypten - således efter Moses' indførelse af Jahweh-kulten - føjet den korte form "Jahw" ("4. Mosebog" 13,8-16) til sit navn. Dette menes da at have været Jah-Hoshea, gengivet som Jehoshua (forenklet transskriberet som Joshua og Josva) - hvilket senere på græsk blev både til Jason (bl.a. i Josefus' værker) og Iesous (Jesus).

Et andet kendt navn, hvor denne korte form indgik - endda sammen med det kanaanæiske gudsnavn - var Elias: egentlig Eli-Jahu.

På den øvreegyptiske ø i Nilen, Ebb eller Ab (Elephantine), skrev nogle jødiske lejetropper for 2.400 år siden i deres breve gudsnavnet udelukkende med formen Jah stavet på hebraisk især som Jhw. Det er den seneste jødiske dokumentation af måden for udtalen af navnet.

Men ifølge bl.a. de såkaldte "Mishnah"-rabbinerskrifter, "Yoma" (6,2), har navnets udtale været kendt med sikkerhed, indtil Jerusalems tempel blev omstyrtet år 70 e.Kr.: Hvert år ved tempeltjenesten på forsoningsdagen jom kippur udtalte ypperstepræsten det for præsterne og folket. Om de daglige velsignelser, der blev givet af præsterne, siger et andet af disse skrifter, "Sotah" (7,6), sådan:

-"… I templet udtalte de navnet, som det var skrevet, men i provinserne anvendte de erstattende ord …".

Også i de kristnes græske bibeltekster ses gudsnavnet stavet "Jah" i alt fire gange i "Johannes' Åbenbaring"s kap. 19 (fra kort efter 70 e.Kr.).

Men det blev mest almindeligt at undgå at udtale dette gudsnavn. Og Jerusalems præster fik så at sige monopol også på denne religiøse udtryksform, at påkalde Jahweh. Den begrænsning blev efter templets og præsteskabets bortfald i 70 e.Kr. især årsag til, at efterhånden vidste mange tilsyneladende ikke mere, hvordan det udtaltes rigtigt.

Her kom påbuddet om "ikke at tage dette navn forfængeligt" - dvs. ikke at misbruge det - igen til at spille ind. For netop ved at undgå at udtale navnet, undgik man også, at det uforvarende blev udtalt forkert, og derved mindskedes risikoen for "misbrug".

Det blev i praksis til en art "udtaleforbud". Idet hebraisk skrift mest bestod af konsonantbogstaver og var, dermed, delvis vokalløs stavemåde, og da jødisk tradition med at overføre vokalerne fra "erstatningsnavnet" Adonai ('Herre') til Jhwh-navnet ikke ænsedes af kristne, blev navnet senere hos kirken misforstået udtalt "Jehova".

Ud fra grammatisk tradition såvel som fra arkæologisk fundne optegnelser vides, at sådan har det ikke skullet udtales. Angående de senere tilførte vokalmarkeringstegn (prikker) ses i den ældste bevarede hele Hebraiske Bibel, "Codex Leningradensis" (B 19A), 1000-tallet e.Kr., at dette gudsnavns stavemåde - trods "udtaleforbud" - angives med udtalen Iahweh netop som kendt i traditionen. Vokaliseringen af Jahweh, Jhwh, var velkendt fra just disse vokalers særlige "genbrug" i Adonai, 'Herren'.

I nutiden undgås stadig inden for den jødiske religion at udtale navnet, og i stedet bruges oftest den omtalte "omskrivning" til Adonai.

Ændringen i datidens teologiske klima ses afspejlet i denne udvikling, hvor der i den første del af "Mishnah"-rabbinerskrifterne, "Berakhot" (9,5), angives med eksempel fra "Ruths Bog" (2,4), at:

"… en mand skulle hilse sine fæller med (brug af guds)navnet …". Derimod senere hen, i rabbinerskrifterne "Sanhedrin" (10,1), opregnes "alle dem, der ikke skal have del i den kommende verden" - bl.a.:

-"… også den, der udtaler navnet med dets rette bogstaver …".

Jesus fordømte farisæerne - og disse var ellers kendt for at følge rabbinske "Mishnah"-tekster - mens han selv anklagedes af farisæerne for at krænke regler om blasfemi (gudsbespottelse). Jesus siger ("Joh.ev." 17,6):

-"… jeg har bekendtgjort dit (Jahwehs) navn for de mennesker …".

Ved processen mod Jesus ifølge Markusevangeliet (14,61-64) udspurgte ypperstepræsten ham, om han ikke var "søn af Den Velsignede"? Jesus bekræftede det med dette svar (ordret fra græsk ordstilling):

-"… Jeg er, og I vil se …" etc.

- hvilket i virkeligheden, hvis det var forstået (eller underforstået) på hebraisk, var som udtalen af gudsnavnet. Eneste kendte overlevering af Markus-teksten er græsk, der med sine ord ego eimi, 'jeg er', ikke lydmæssigt giver forståelsen af dette ordspil, der fortørnede præsterne.

Ypperstepræsten forstod, hvad dette indebar, ikke på dagligsproget aramaisk - hwh, 'jeg er' - men hebraisk (Jahweh blev skrevet med hebraiske bogstaver, også i græske bibelfragmenter, og i Qumran-teksterne i en undertiden fønikisk-lignende skriftform): Han udnyttede derpå Jesus' svar som anklage:

-"… hvilke flere beviser behøves? I hørte gudsbespottelsen …".

Når Jesus helbredte ved healing eller foretog sine mangfoldige dæmonuddrivelser, anvendte han bl.a. intonationen/påkaldelsen af "Herrens navn". Det vil betyde, han brugte påkaldelsen Jahweh.

Rabbinerskriftet "Talmud Shabbat" (13,5) siger, angående ødelæggelse af "kætterske" skrifter - der også har omfattet de jødekristnes, de første kristnes, bøger - at her var et særligt problem, idet:

-"… de "kætterske" skrifter indeholder Guds navn, og en omfattende ødelæggelse af sådanne skrifter ville betyde, at man ødelagde Guds navn …".

Dog, de første kristnes brug af Jahweh-navnet Jah ændrede sig siden hen - især på grund af deres anvendelse af den Græske Bibel, "Septuaginta". I denne er Jahweh-navnet ikke gengivet, men er i stedet skrevet som Kyrios, det græske ord for 'Herre', eller som Theos, 'Gud'. Dette vil fremgå af de ældste bevarede hele udgaver af "Septuaginta", der er fra 400-500-tallet e.Kr. (bl.a. "Codex Alexandrinus").

Men det kan påvises, at sådan var det ikke fra begyndelsen, omkring 280 f.Kr., da jødiske lærde oversatte den Hebraiske Bibel til græsk:

- I fund af ældre stumper af "Septuaginta" er gudsnavnets fire hebraiske bogstaver Jhwh (Jahweh) stadig intakt. F.eks. viser "Papyrus Fuad" (Inv. 266), med dele af "3. Mosebog", overalt gudsnavnet skrevet som Jhwh. Således først på et sent tidspunkt har "nogen" foretaget de gennemførte ændringer i denne bibeloversættelse.

Kirkefaderen Origenes (185-254 e.Kr.) boede længe i Alexandria, i hvis templer og oldtidens største bibliotek, samt hos byens jøder, han alle steder havde adgang til mængder af information. Han oplyser, at:

-"… i de mest nøjagtige manuskripter optræder NAVNET med hebraiske bogstaver, ikke nutidens hebraiske (bogstaver), men de allerældste …".

Oversætteren af Bibelen til latin ("Vulgata"-udgaven), kirkefaderen Hieronimus, oplyser i 384 e.Kr. i sit brev fra Rom:

-"… Det niende (gudsnavn) er Tetragrammaton, som de (jøderne) betragtede som ikke at måtte udtales, og det er skrevet med disse (hebraiske) bogstaver Jod, He, Wau, He. Når nogle ignoranter fandt disse i græske bøger, har de på grund af ydre ligheder blandt (visse) bogstaver været tilbøjelige til at læse dem som PIPI (de græske bogstaver Pi, Iota, Pi, Iota) …".

Således fremgår det, at på det tidspunkt, hundrede år efter Origenes, vidste Hieronymus ikke, hvordan han skulle forstå disse bogstaver PIPI, som således Origenes havde anvendt i sine oversættelser.

Men Origenes, der havde "stået i lære" hos den mysterieindviede kirkefader Clemens af Alexandria (150-215 e.Kr.), var med sit overordentligt gode kendskab til hebraisk og aramaisk ikke nogen ignorant. I sine flersprogede oversættelser ("Hexapla") anvendte han de græske bogstavformer PIPI (der her - ligesom i hebraisk - læses fra modsat retning, nemlig IPIP) for at angive det hebraiske Jahweh-navns bogstaver JHWH såvel som for samtidig at angive mysteriernes kendte numerologiske kode for dette gudsnavn.

Det kunne lade sig gøre, fordi de græske bogstaver også anvendtes som tal, hvor bogstavet Iota ("i") var 10, og Pi ("p") var 80, hvorved IPIP ansås for at være koncentreret i talværdien 9 - (idet IPIP efter græsk numerologisk metode: 10+80+10+80 angiver tallet 180, der igen som 180 har tværsummen 9). Det vil kunne korrespondere med, at navnet Jahweh af rabbinerne opfattedes som "Guds 9. navn".

Den hos muslimerne omtalte udøvelse af Mellemøstens gamle traditioner med intonation og udsyngelse er fortsat praktiseret dagligt med ordet for Gud (El, Ila) - på arabisk Allah, en sammentrækning af al-Ilah, 'Guden'. Navnet Allah - et substantiv - forekommer omkring 2.700 gange i Quranen, hvor det både staves og læses fuldt ud som i udtalen. - Men selv om Moses ifølge "2. Mosebog" (9,16) havde bekendtgjort for israelitterne, at Jahwehs navn skulle:

-"… kundgøres i alle Jordens lande …"

- blev det således hos jøderne undgået at udtale og er da erstattet med andre udtryk. Dette evt. også på grund af, at ordet Jahweh f.eks. i mysterierne ansås for at have stærk virkning ligesom et personligt mantra.

Den opfattelse - eller evt. misopfattelse - der lå bag, at jøderne skjulte udtalen af Jahweh-navnet, har tydeligt smittet af på også de kristnes indstilling:

- Moses' bekendtgørelse af Jahweh-navnets betydning, blev i lighed med andet i Moses' værk undertiden ændret, reduceret eller misforstået. Utallige bibeloversættelser var underlagt dette. Herved tabtes filosofien bag Jahweh-navnet ved at der ofte i stedet brugtes autoritetsbetonede navne som Herren, Gud og Den Evige m.v. på næsten 6.800 steder i hele det Gamle Testamente, hvor der oprindeligt stod Jahweh eller Jah. (I øvrigt nævnes Elohim inklusiv El, Eloah, Elah eller Elim næsten 3.000 gange i Bibelen). Ved "udtaleforbudet" endte den i forvejen ikke afbildede, usynlige guds ydre udtryk således som 'kun' en grafisme (j-h-w-h).

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Rabbinerskrifterne og oldtidens forfattere angiver, at Moses blev oplært ved forskellige indvielser. De foregik på direkte egyptisk maner.
  • Han lærte magiske kræfters hemmeligheder, kabbala's mysterium.
  • Modstand mod helt at udtale Jahwehs navn er af en noget sen dato.

_________________________________

 

Den-hemmelige-religion-10-Ove-von-Spaeth


I mere end 100 år mente bibelforskere, at Mosebøgerne
er af mange forfattere, J: Jahweh-kilde, E: Elohim-kilde,
etc. - Mangel på overensstemmelse svækker teorien,
jf. her eks. i 2. Mosebog 32,1-27 (og Appendiks, s.311).
Fra J. Hahn: "Das Goldene Kalb", Frankf.1981, s.142.

Planche 01 - Den-hemmelige-religion

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth