Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (90 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (90 af 170)

Qumran-skrifterne og stjernerne

 

Optagetheden af kosmologisk-astrologiske emner sås også hos jødiske sekter med afvigende religiøse opfattelser. Bl.a. hos den sekt - som mange anser for at være essæerne - der var aktive i mere end 200 år og i 70 e.Kr. efterlod sig tekster på skriftruller i huler i Qumran i Judæa ved det Døde Havs vestbred: I Qumran-hule nr. 4 er der fundet en del manuskripter omhandlende astrologi, skrevet med hemmelig kodeskrift - netop fra denne sekt med dens specielle religiøse opfattelse.

Den engelske semitolog, John M. Allegro, var en af de førende udforskere af den jødiske "Qumran"-sekts efterladte skriftruller. Blandt stadig ansete værker om disse skriftruller handler hans "The Dead Sea Scrolls" (rev.ed., Hamondsworth 1958) om især det største fund af 550 tekster i Qumran-hule nr. 4. Her fortæller Allegro bl.a. om sektens anvendelse af astrologi, som dens medlemmer undertiden gengav med særlige kodeskrifttegn. Bl.a. at:

-"… Om natten, mens nogle sov i deres telte og hytter under klipperne rundt om, og deres brødre i sekten vedblev med deres uafladelige salmesang, plejede nogle af de ældste at stå i vagttårne og stirre ind i himlen, mens de noterede Månens og stjernernes bevægelser, og ikke alt i deres arbejde var af ren akademisk interesse. For dem kunne stjernerne og disses indbyrdes stillinger vise særlige indflydelser i menneskenes liv, og blandt deres (kultens) eksotiske dokumenter findes der et, som beskriver himmellegemernes indvirkning på de fysiske og åndelige karaktertræk hos dem, der er født i bestemte af Zodiakens stjernetegn. Naturlige fænomener, der indtraf på sådanne tidspunkter, kunne bruges til at forudsige særlige begivenheder …".

De astrologiske kodetegn er gengivet, og oversat, af Allegro i en af hans videnskabelige afhandlinger: "Qumran Cave 4" (Oxford 1968).

Han blev senere hårdt angrebet af teologiske forskere, der misbilligede, at han også prøvede at udforske spor af narkotisk tradition i Mellemøstens kulter, og at han tolkede for "freudiansk". Han anerkendes især for sine energiske oversættelser og udgivelser. Også de misfornøjede kolleger, der var kritiseret for sendrægtighed. Det er bemærkelsesværdigt, at det i datiden så vigtige stjernemæssige element ikke undersøges mere i de mangfoldige udgivelser om Qumranteksterne.

Stjernesønnen - og den evigt vandrende jøde

Især kendes astrologi anvendt i Mellemøstens mysteriesamfund uden for Israel, nemlig i Persien og Babylon, hvor de indviede især kaldtes "magere", magos (magikere). Som ydre laugs- eller indvielsestegn bar de en særlig tophue. Det var fra disse grupper, at tre magere i det Nye Testamente omtales at komme "fra Østerland" og varsle Jesu fødsel, hvor en særlig stjerne var observeret i øst. Gennem tiderne har mange ønsket at se en relation til et vers i "1. Mosebog" (24,17) - som blev fortolket til at omhandle en fremtidig stor leder af Israel:

-"… en stjerne af Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel …".

Lignende idéer ses i Qumranteksterne, f.eks. i "Damaskus-dokumentet":

-"… stjernen er fortolker af Loven …".

Stjernen var udtryk for en bestemt ophøjet person: i Qumranteksterne var en David-agtig messias betragtet som "guds søn". Og hos jøderne kunne en messias ikke tænkes uden også at være stærkt forbundet med det stjernemæssige: - Da en jødisk oprører i 132 e.Kr. lod sig omtale som messias, havde han hertil antaget navnet Bar-Kochba, dvs. 'stjernesønnen' (jf. illstr. s. 128). Da han, efter at have fortrængt romerne i tre år, sluttelig tabte, hånedes han med ordspillet Bar-Kisba, dvs. 'løgnesønnen'.

I ruinerne fra jødiske synagoger, bl.a. Beth-Alpha-synagogen (100-tallet e.Kr.) nær Galilæa, er fundet mosaikgulve med Dyrekredsens stjernetegnsymboler og solguden i sin vogn i midten.

Jødiske astrologer var i senere tider tilknyttet europæiske kongers og fyrsters råd. Jødiske (og arabiske) astrologers matematiske ekspertise blev anvendt ved opbygningen af Europas første observatorium og navigationsskole, prins Enriques de Navigador ('Henrik Søfareren') instituttet i Portugal i 1400-tallet. Ligeledes rådgav de portugiseren Magellan, både navigatorisk og astrologisk, ved dennes forberedelse til historiens første jordomsejling i 1519-1521. Og de havde på lignende baggrund rådet Spaniens kong Ferdinand til at støtte Columbus' projekt, som førte til Amerikas opdagelse 1492. Netop Rabbi Abrabanel - som på den tid videregav, fra gamle jødiske overleveringer, informationer med astronomisk dateringsforsøg for Moses' fødsel - har i Portugal og Spanien deltaget sammen med sådanne jødiske lærde rådgivere.

Hos de kristne i antikkens internationalt græskkulturelle verden kendtes stjernebilledet Cassiopeia, et navn der også indeholdt en betydning af 'sandallæder/sål sammensyet af flere lag'. Herudfra kunne de kristne se en forbindelse til legenden om den evigt omvandrende jøde, Jerusalems sandalmager ("skomager"). Her er relationer til det også i mysteriekulterne anvendte egyptiske "livskors" ankh, 'liv' - denne hieroglyf viser en sandalrem (jf. kap. 17), livets/menneskets jordforbindelse.

Som straf for at have skadet Jesus, var sandalmageren dømt til evig vandring og måtte kun hvile nytårsaften og da kun sætte sig på en plov: Denne legende hentyder til stjernebilledet Ploven, kaldet Triangulum, på himlen ved det sted, Solen dengang passerede ved nytår. Ud for dette sted findes stjernebilledet Andromeda, der i stjernemytologien netop har stærkeste relation til Cassiopeia. De fleste folkeslag havde nytår her, 21. marts, i flere tusinde år indtil for blot 300-400 år siden, da nytåret blev flyttet til 1. januar. Derfor tabtes forståelsen af "hvilestedet" og dets placering her ved optakten til påsken.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth