Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (149 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (149 af 170)

Antiqua sophia

- og empirisk videnskab

 

I "Corpus Hermeticum" fandtes frøet til renæssancens åndelige opblomstring og ekspansion, der var den igangsættende faktor for de nye fysiske opdagelser. Men det var den specielle åndelige dimension i "Corpus Hermeticum" og den store inspiration fra dette værk, der bidrog til et brud med kirkens hidtidige fysiske verdensbillede.

Alt dette førte frem til nutidens udvidede erkendelse af det fysiske verdensbillede. I hele forløbet er Tycho Brahe nøglepersonen - selveste eksponenten for nysynet. Og nyt religionssyn er relateret til: rummet.

Tycho Brahes tænkning og verdensbillede var som nævnt - ligesom hos Kepler og alle store tænkere på den tid - faktisk ubrydeligt knyttet sammen med det religiøse og åndelige element. Ingen kunne eller ville forestille sig en verden uden dette - endda som det vigtigste. Da Tycho Brahe forelæste på Københavns Universitet, bl.a. om astrologi, inddrog han netop Moses, den tidligst kendte banebryder, i sin fremstilling.

Tycho Brahe inspireredes vidt i sin forskning ud fra hermetikernes frigjorte og helhedsopfattende verdensbillede, idet han både udviklede, og gennem 21 år praktiserede, den empiriske videnskab, historiens første kendte rent empirisk videnskabelige projekt. Dette skete længe før Francis Bacon i sit værk "Instauratio Magna" 1605-1620 - og heri hans skrift "Novum Organum" - i teorien foreslog metoden som en brugbar praksis. Bacon videregav den i en form kaldet "induktiv logik".

Allerede Aristoteles blev fra sin (også Egypten-orienterede) lærer Platon bekendt med princippet og demonstrerede, at der fra indsamlet erfaringsmateriale kan opstilles generelle fællesnævnere. Men under kirken stagnerede den gamle videnskab i diskussioner - og forblev her, altid kun på et teoretisk plan - igennem halvandet tusinde år.

Araberne havde i 827 (i Damaskus og senere Samarkand), dvs. før Tycho Brahe, foretaget observationer i kontinuerlige serier, men ikke konsekvent gennemført eller bearbejdet resultaterne empirisk.

Copernicus' store bedrift i 1506 var at (gen)finde det korrekte forhold, at Solen var planetbanernes centrum og omdrejningspunkt. Men selv foretog han i hele sit liv kun 23 observationer (og han så aldrig Merkur); hans teoris tal var lidt unøjagtige - finberegninger viser ikke Solen helt i centrum, men løber i en lille cirkelbane. Teorien blev udgivet i hans dødsår 1543. Det er et faktum, at hans tekst først fik seriøs betydning efter at Tycho Brahe med sit livsværk havde leveret et materiale, der forbedrede teorien og gav bærekraft: Copernicus' værk ville slet ikke have kunnet accepteres uden Tycho Brahe bag det nye verdensbillede.

Netop unøjagtigheder hos Copernicus var årsag til, at Tycho Brahe ikke kunne støtte systemet fuldt, skønt han altid ærede og respekterede Copernicus. I stedet skabte han en foreløbig kompromisløsning, et nyt trin fremad - med beregninger han videnskabeligt kunne stå inde for - indtil han ved yderligere databehandling kunne forbedre modellen:

På øen Hven skrev han ved et billede af modellen i sit Stjerneborg- observatorium: "Er dette den rette?". Det blev Keplers bedrift at finde den endelige løsning - igen, ved hjælp af Tycho Brahes fundne data. - NASA's direktør Daniel Golding, udtalte på sit besøg i Danmark, (20.jan.1998): "Det var på Hven, det hele startede": den nye videnskab! Set i det store forløb er en særlig udviklingshistorisk fase blevet grundlagt med Moses, - og en ligeså afgørende og ny med Tycho Brahe.

Da Tycho Brahe som den første udviklede empirisk metodik i praksis, kunne han særligt anspores dertil ved sin udøvelse af hermetikernes fremgangsmåde: De utallige gentagelser - til forædling af slutproduktet i alkymistiske processer. En teknologi med rødder i Egypten.

En dyb beundring for egyptisk videnskab og dens guddommelige formidler, Hermes Trismegistos, udtrykte Tycho Brahe adskillige gange i sine tekster "Opera Omnia" I, s.145ff). Aristoteles' lære i den indtil da udviklede version var endt i åndløshed og formalisme - derfor ville Tycho Brahe tilbage til antiqua sophia, den oprindelige visdom.

Det interessante aspekt er, at samtidig med sin basis i oldtidens tanker revolutionerede Tycho Brahe al forskning: Ved at bevise med objektiv praksis og kontrolleret iagttagelse frem for teori, og ved at udvikle nye instrumenter (designet til høje videnskabelige krav) og indføre omhyggeligt planlagte observationer. Hans empiriske arbejdsform blev normsættende for metodisk forskning og analyse, og grundlæggende for videnskabelig disciplin - essentielt for den revolutionerende udvikling, der førte til den nutidige verdens teknik bag de kulturelle fremskridt.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth