Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (135 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (135 af 170)

Himmeriges nøgler

 

Ved Konstantinopel-kirkemødet i 553 angreb kejser Justinian astrologien, og ved 2. kirkeråd, 572 i Braga, udstedtes anatema mod selve brugen.

Trods adskillige forbud udførte kirkefædre og paver astrologi. Til mere okkult astrologisk fortolkning af Bibelen opfattedes den symbolske nøgle, modtaget af apostelen Peter (den såkaldte "første pave"), bl.a. at være en kode til klarlæggelse via et indlagt stjernemysterie-lag i bibelteksterne. Indtil 1300-tallet havde paven som sit emblem én nøgle til "at åbne for adgang til det himmelske". Senere, da baggrunden for de himmel-mysteriemæssige forhold fortrængtes, blev emblemet nu to korslagte nøgler både til at åbne for himlen og det jordiske.

Kirkefaderen Origenes berører i flere af sine værker (bl.a. "Contra Celsum") astrologiske idéer forbundet med Kristus-forståelsen. Lignende gælder for kirkefædre fra Clemens af Alexandria og frem til den ligeledes mysteriekultisk orienterede Augustin, der åbent brugte astrologisk farvede passager fra det egyptisk-græske værk "Corpus Hermeticum".

I senere tider tilegnede middelalderens største kirkelærer, Thomas Aquinas (1225-1274) sig astrologisk kundskab. Dog synes han at have manglet nogle af nøglerne, da han tilkendegav, at han "gerne ville have set beregningerne til horoskopet for Jesus".

Skønt Moses inden for traditionen ansås for den "ældste store astrolog" - og skønt Jesu fødsel omtales at være forudsagt samt bekræftet af tre vismænds opdagelse af "hans stjerne i øst", og skønt Paulus i det Nye Testamente beretter om en kristen, der efter sin død er opfaret til "den 3. himmel" (der tilhører fra en speciel udgave af stjernekundskabens koncept med bl.a. de 7 himmellegemers 7 himle) - opstod der i kirken ofte modstand mod brug af astrologi. Kirken henviste til Moses' forbud mod stjernedyrkelse og spådomsmagi.

Dantes store værk, "Den Guddommelige Komedie" er gennemsyret af en astrologisk idéverden og udgør tilmed en nu glemt nøgle til forståelse af termer i bl.a. "Johannes' Åbenbaring".

Endnu så sent som hos Luthers teologiske fødselshjælper Melanchton kendes sidstnævntes engagerede forståelse af astrologi - over for Luthers manglende indsigt heri. Tilmed var Luther endda en del imod, at netop "Johannes' Åbenbaring" skulle være med i det Nye Testamente, som han havde oversat direkte fra græsk til sin tyske dialekt.

Derimod var flere paver astrologer, f.eks. Sylvester II, Johannes XX, Johannes XXI, Julius II, Leo X m.fl., og dyrkede åbent den astrologiske kunst. Sidstnævnte pave (i 1500-tallet) havde det borgerlige navn Giovanni de' Medici - dvs. fra den slægt som selveste Galilei opstillede horoskoper for, og som berømmedes for, at Giovannis farfar havde reddet det også stjerneorienterede værk "Corpus Hermeticum".

Stjernelærens tilhængere inden for kirken argumenterede gang på gang mod kirkens senere forbud mod astrologi: At "selveste Moses" angav som det første i Bibelen - allerede i Skabelsesberetningen - at himmellegemer og stjerner blev:

-"… sat deres steder på himlen for at tjene som tegn …"

- hvilket skete på skabelsens fjerde dag, onsdagen (der også er blevet kaldt for "astrologernes dag"). Der teologiseredes imod dette inden for kirken ved at anføre, at "her finder astrologien ingen plads til sine orakler, for Gud havde sat stjernerne på himlen kun for at være til brug som 'lamper', foruden for kalenderen, og intet andet".

Dette blev også et problem under senere pavers forbud mod astrologi. Dog lærtes astrologi på europæiske universiteter, også de protestantiske. Tycho Brahe forelæste emnet på Københavns Universitet - således:

-"… Gud kan ikke have skabt planeterne og deres bevægelser uden formål …".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth