Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (83 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (83 af 170)

To skabelsesberetninger i Bibelen

 

Begyndelsen af "1. Mosebog" indeholder i virkeligheden hele to skabelsesberetninger for mennesket: Ved Verdens tilblivelse i 7 cyklusser ("de 6 dage") skabtes mennesket i en "darwinistisk" slutfase.

Dernæst omtales atter en skabelse af mennesket, denne gang i Paradis, nemlig menneskets skabelse på et psykisk-mentalt niveau.

Bibelens tekst om, at mennesket blev skabt i "Guds billede", kendes i ældre egyptisk udgave - bl.a. i "Merikare Papyrus" (132, c 55). Men der ses også en østsemitisk indflydelse, f.eks. i den babyloniske beretning om menneskets tilblivelse. Tammuz (Adam), mennesket, blev her - af et vildsvin - skabt af mudder og senere også dræbt af vildsvinet med de uhæmmede kræfter. I Bibelen bruges udtrykket, "en dyb søvn faldt over Adam", hvilket genkendes i et oprindeligt babylonisk (akkadisk) ordspil, hvor ordet for vildsvin desuden kan betyde/læses "(dyb) dødlignende søvn".

På hebraisk betyder Adam både 'menneske' og '(rød) jord', 'støv' - men også 'rød' som blod (der var symbolliv - der kom liv ind i menneskekroppen), altså ikke helt det samme som "mudder". Rød jord er karakteristisk i den vestsemitiske topografi, bl.a. landet Edom (Adam). Ved nadveren brugte Jesus ordspil (ikke-græsk) på "Adam" og den "røde vin" og "blod".

Vildsvinetvar et af de babyloniske navne for stjernebilledet Karlsvognen/Store Bjørn. Den roterer hver nat om himlens nordlige pol og når ned og strejfer jordoverfladen - ligesom det stærke vildsvin med sin hjørnetand i mudderet. Idet dens stjerner aldrig forsvinder fra himlen på noget tidspunkt i årets cyklus, udtrykkes "det evige kredsløb": Et billede på livmoderen, "de uhæmmede kræfter", og hertil en dyb dødlignende søvn-dvaletilstand ("fostersøvn" som den stærke bjørn i hi), genfindes i stjernemyter om bjørnen Kallistos' evige kredsløb i nord. Græsk arktos betyder 'nord', samt 'bjørn' der på flere sprog - med: bear, Gebährmutter m.v. - også betyder graviditet, livmoder eller fødsel.

Babylonisk-sumeriske astro-mytologiske ordspil med Karlsvognen og den evige livscyklus og genfødslen, kunne ofte ikke oversættes direkte.

De babyloniske idéer spredte sig via hittitterne til Europa. F.eks. i nordisk mytologi optræder gudernes gyldne vildsvin, Særimner eller Gyldenbørste, der holdt guderne evigt i live ved, at de hver dag kunne skære en luns af dyret, men alligevel var det helt den næste dag: Som når Vildsvinet/Store Bjørn, set fra syd, strejfer jordoverfladen i horisonten, så dette stjernebillede en stund ses afskåret et lille hjørne, en luns, men, i næste døgn, kommer til syne igen i hel stand.

Lignende idéer var dog fortsat kendt hos indviede ved cirka 100 e.Kr., hvor dette stjernebillede i "Johannes' Åbenbaring" kaldes "den babyloniske skøge". Udtrykket har hidtil været en gåde for teologer og sprogforskere. Men viden om denne udlægning var stadig kendt i 1200-tallet hos bl.a. Dante i hans astrologisk strukturerede storværk "Den Guddommelige Komedie". Heri lader han den babyloniske skøge i sin vogn på himlen optræde som Karlsvognen.

Hun var her også et udtryk for dette stjernebillede Store Bjørns/Vildsvinets symbolik som "livmoder" - med de "ustyrlige" kræfter. Mange arkæologiske fund fra forhistorisk Sydøsteuropa er statuetter af bjørne som mødre, og de dyrkedes her i en udbredt moderkult.

Relationen til "skøge" er, at i Bibelen kan Babylon, der bl.a. kaldes Sheshak, også implicere 'fornedrelse'. At livmoderen er "babylonisk" forstås på baggrund af en i Bibelen vigtig assyrisk-babylonisk hovedby, Niniveh, der ligesom andre byer havde en himmelsk genpart, i dette tilfælde et totem der både var dyret og stjernebilledet "Vildsvinet", som begge på babylonisk hed ninib (niniv), dvs. samme ord som byens navn. (I 1700-tallet udtalte den svenske filosof Swedenborg, at Bibelen er fuld af "tilsvarelser", og hver by har sit modsvar på himlen). Jf. s.203.

I 382 e.Kr. begyndte Hieronymus at oversætte Bibelen til latin. Resultatet indgik senere i den såkaldte Vulgata-bibel. Han konfererede meget med jødiske lærde. De kan, set i lyset af det følgende, stadig have kendt det tidligere babyloniske idégrundlag - bl.a. hvad angår udtrykket "mudder", i stedet for den hebraiske versions "rød jord, støv".

Det lykkedes Hieroniymus at få en del af den oprindelige betydning med, da han med latinsk ordspil angav, at homo, 'mennesket', skabtes af humus, dvs. ikke mudder, men dog 'fugtig jord'. Jord var et velkendt symbol på den faste materie - og fugtighed, væde, var tidligt forstået som forudsætning for biologisk liv. Ligesom den oprindelige (babyloniske) mening står der f.eks. i den spanske Bibel, at mennesket blev skabt af lodo, 'mudder'. Men visse (f.eks. engelske) bibeloversættelser har "af støv". Flere andre har: "skabt af ler", hvilket har inspireret til et billede (allerede kendt hos egypterne): "Vorherre som pottemager".

Da vildsvinet - "den store søvn" - både skabte Adam af mudder og siden hen dræbte ham, var dette dyr med farlige kræfter anset for helligt (ligesom i nordisk mytologi) og derfor forbeholdt kongers jagt. Det var forbudt almindelige dødelige at spise det. Det er stadigvæk hos jøder og muslimer forbudt at spise al slags svinekød; det kaldes "urent".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth