
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Zarathustra
Betydning
(Græsk). Zarathustra eller Zoroaster er persernes store lovgiver og religionsstifter. Hans religion eksisterer stadig og kaldes magernes eller persernes religion, mazdæisme, ilddyrkelse, soltilbedelse, zarathustrisme eller zoroastrianismen. Zarathustrisme er ret udbredt i Indien, hvor dens tilhængere kaldes parsere. Det er et fællesnavn, der betyder ”guldstjernen”, og der henvises til en række vismænd – 14 i alt – men det er den sidste, den guddommelige Zarathustra, der henvises til. Hvornår han levede, vides ikke med bestemthed. Iflg. en tradition fra sassanidetidens zarathustralitteratur beregnes profetens levetid til at ligge 258 år før Alexander den Store, dvs. år 588 f.Kr., der enten må betegne profetens fødsel, hans fremtræden som profet eller tidspunktet, hvor han får sine første tilhængere. Af forskellige årsager må tidsangivelsen under alle omstændigheder anses som en konstruktion, ikke mindst fordi man ved, at der under sassaniderne ikke eksisterede en historisk erindring, der rakte tilbage til achemeniderne (ca. 589-330 f.Kr.). Zarathustra nævnes dog i græske kilder, sandsynligvis først af Xanthos ca. 450 f.Kr., og det kan derfor tænkes, at myten om hans liv, og den lære han har lagt navn til, eksisterede senest på dette tidspunkt. Sprogforskere er ret enige om, at man på lingvistisk grundlag kan fastsætte de ældste dele af den zarathustriske overlevering til ca. 1000 f.Kr., men dateringen er også usikker, for der ikke findes en fast formel for, hvor hurtigt et sprog udvikler sig. Hvis man antager, at Zarathustra har levet, og derfor ikke er en myte, har hans levetid sandsynligvis ligget i tidsrummet 1000-500 f.Kr. Religionens hellige bøger er samlet under titlen Zend Avesta, og deres esoteriske grundlag er det samme som alle andre store religioners. (Se også Avesta, Parser og Zarathustrisme). |