Rabbinerskrifterne består bl.a. af oprindelige beretninger, der ikke kom med i samlingen af Bibelens tekster. Lad det være sagt straks:

- Forskningen anser almindeligvis rabbinerskrifterne som ikke ældre end fra de første århundrede af vor tidsregning, dvs. fra den tid, hvor man især satte ind med bevarende nedskrivning af en i mange tilfælde mundtlige tradition. Det overses, at indholdet i rabbinerskrifternes ældste dele er af præcis samme alder som Mosebøgernes ældste indhold!

Ud over at autenticiteten af de ældste dele af rabbinerskrifterne kan bestyrkes i visse detaljer ud fra astronomiske dateringsoplysninger, kan ligeledes skrifternes omtale af egyptiske forhold bestyrkes gennem arkæologien. Men blandt skrifternes øvrige indhold findes også langt senere kommentarer til Bibelens beretninger er tilføjet på større afstand af begivenhederne.

I tilknytning til beretningen om den brændende tornebusk fortæller rabbinerskrifterne, at det fodtøj, som Moses fik befaling om at tage af, var lavet af æselskind. Disse skrifter angiver, at årsagen til, at han skulle tage sin fodbeklædning af, var, at der sad en "æselklump" under.

På baggrund af den hos mysterierne udbredte skik med dyreskinds-iklædninger, vil det betyde, at han til dette indvielsesritual til at begynde med var iført en slags støvler lavet direkte af skindet fra et æsels ben med æselhovens "klump" nederst.

En 'klov' hedder på hebraisk parsah. Dette ords betydning var oprindelig om 'spaltningen' i en klov (ligesom dansk klov er beslægtet med kløve), men brugtes alligevel også om en 'hov', selv om denne ikke er spaltet. Derfor, når der skulle skelnes, findes 'klov' udtrykt (unødigt) dobbeltvirkende som en "spaltet klov". En "klump" - dvs. uden nogen spaltning - ville være mere betegnende for en "hov" og hedder nemlig på hebraisk garap, der ordret betyder 'en knyttet næve'. F.eks. ville en klumpfod følgelig kunne opfattes som en "knyttet fod" og på et æsel dermed som en hov.

Den problematik kom ind i oversættelsen fra egyptisk til hebraisk. Til stadighed bør der være opmærksomhed på "den egyptiske faktor"s eksistens bag mange bibelske forhold i forbindelse med Moses.

På egyptisk hed 'en hov/klov' uhem (whm), som i egypternes hieroglyfskrift skrives med et billedskrifttegn, der viser det nederste af et hovdyrs ben med hoven (eller kloven). Handlede det specielt om "et æsels hov", brugtes til stavningen flere hieroglyffer, men kunne forkortes til kun den ene hieroglyf, der viser underben og hov. Endda kunne denne hieroglyf alene bruges for 'æsel' som helhed - jf. Alan H. Gardiner's "Egyptian Grammar" (3rd ed., London 1960, s. 464).

Efter præsten Ezra's religionsreform for jøderne i 400-tallet f.Kr., hvor en hovedpart af dette folk var spredt til andre lande, forglemtes en stor del af de bagvedliggende kultiske såvel som egyptiske forhold.