Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (42 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (42 af 170)

Egyptiske stjernebilleder

og astromytologi i Jobs Bog

 

I egyptisk religion og kultisk praksis samt i omtalen af gudernes verden drejede det hellige sig først og sidst om kosmos og skabelsesforholdene - og herunder egypternes avancerede idéer om "tid-rum-kontinuum" og en filosofisk analytisk udgave af evighedsbegrebet og det timelige.

"Jobs Bog" (26,7-11) omtaler "himmelsøjlerne", Et af disse vers viser desuden en avanceret kosmologisk opfattelse:

-"… cirklen over vandene ("verdensoceanet", verdensrummet), hvor lyset ender i mørke …" -

-"… (Gud) udspænder nord over tomrummet og hænger Jorden på intet …".

Kunne man dengang vide, at Jorden svæver frit i verdensrummet? Eller eksisterede der kendskab til sfærer eller "himmelcirklen" ude i rummet - forhold ellers først kendt 1.200 år senere? Hvordan kunne det vides, at verdensrummet uden for Jorden er kendetegnet ved mest at henligge i mørke:

-"… hvor lyset ender i mørke …"

- skønt Jorden har lys og mørke skiftende dele af tiden, og det ikke var muligt dengang fra selve Jorden at kende til det ydre rums natur?

Et mysterieskrift fra oldtiden "Corpus Hermeticum" (se kap. 27), hvis hovedperson i traditionen blev stærkt sammenlignet med Moses, rummer gammelegyptisk religionsfilosofi samt især egyptisk kosmologi og stjernekundskab i stil som "Jobs Bog". I begge bøger er stilen både samtaleform og ofte mysteriespilform. Også i "Corpus Hermeticum" demonstreres, ligeledes avanceret, tidsbegrebet (Traktat 11,2) og det heliocentriske system, hvor "Solen, bundet i midten af verden, bærer verden rundt om sig som en krans" (Traktat 16).

Alt dette er hidtil upåagtet i forskning - og især dette, at Traktat 5 i "Corpus Hermeticum" med lovprisning af Guds kraft også er næsten ordret og i stil ligedannet med tekster i "Jobs Bog"s kapitel 38.

"Jobs Bog" er den eneste tekst i Bibelen, hvor der er indlagt et direkte og åbenlyst astronomisk indhold såvel som alkymistiske temaer - og i hele sin udformning er bogen også på dette felt som en klassisk indvielseslære. Værket fremstår som et indvielses-epos, typisk med afspejling af individets eget mysteriedrama, der foregår på det indre plan, mens - ligesom det bl.a. kendes fra senere beskrivelser af alkymiens parallelt indvirkende processer - at personen samtidig overvinder de ydre udfordringer, de voldsomme prøvelser. I "Jobs Bog" anvendes flere alkymistiske udtryk, f.eks. (23,10) et ordspil om at teste for lødigheden:

-"… når han har prøvet mig, kommer jeg ud som guld …".

Blandt fælles træk for Job og Jethro var, at deres døtre kan have haft en særlig betydning i kulterne, da døtrene usædvanligt nævnes ved navn, mens sønnerne mest er anonyme: Jobs ene datters navn, Keren-kappuch ("Jobs Bog" 42,14), var også navnet for stjernebilledet Auriga/Capella - "tilsvarende" som Jethros ene datters navn, Zipporah, var et navn for en stjerne i Plejaderne.

Men atter afslører der sig skjulte betydninger i teksten, idet nævnte stjerne/stjernebillede Auriga/Capella - senere kendt hos romerne som Cornucopia, 'overflødighedshornet' - i det gamle Israel var kendt som Keren-kappuch med (ekstra-)betydningen 'antimon-hornet'.

Dette pågældende metalliske stof antimon var, sammen med kul, kendt i alkymisternes proces i forbindelse med udgangspunktets grundmateriale, prima materia: 'Det første stof', ifølge traditionen i alkymistskrifter også benævnt "stoffet, som Adam tog med sig ud af Paradis".

Igen ses den egyptiske baggrund, idet nævnte stjerne Auriga/Capella havde en sådan betydning, at den i Egypten blev tilbedt i templer for Ptah. Han var alkymisternes guddom i den egyptiske by On (Heliopolis, 'Solens by'), her havde hans kult hovedsæde. Ptah blev forbillede for grækernes og romernes smedegud, hhv. Hefaistos og Vulcan.

Den i teksterne bagvedliggende samklang mellem stjernelære og alkymi må gøre "Jobs Bog" til den ældste kendte tekstlige indikator af denne okkulte korrespondance.

At ovennævnte Ptah også var smedenes og alkymisternes gud kan videre ses i relation til, at Auriga er placeret tæt ved stjernebilledet Orion, der i traditionen også hed Qain (Kain). I Bibelen og rabbinerskrifterne er Kain stamfader til "den første smed og guldmager". Qain og Orion - og Kyklopen i "Odyssen" - har i panden et (Kains)mærke, "det blinde øje midt i panden" (jf. "det lukkede tredje øje"). På himlen findes stjernen "Det blinde eller tågede øje" (Andhaka eller al-Hek'ah) i Orions hoved.

"Jobs Bog" (38,33) antyder i sammenhæng med sin omtale af flere kendte stjerner en hyldest, at "Gud er den egentlige ejer af kundskaben" om stjernelæren og kræfterne ved det kosmiske samspil, der opfattedes at være afspejlet i jordiske forhold:

-"… kender du himlens love … kan du fastslå deres bestemmelse over Jorden? …".

I "Jobs Bog"s kapitler 9 og 38 er beskrevet flere ofte gådefulde forhold mellem himlens stjernebilleder - der synes tilknyttet en særlig betydning i kulternes astrologiske mysterielære - f.eks. (kap. 38,31):

-"… kan du løse Ke'sils snor? …". - Dette var uforståeligt for oversættere, så de skrev: "… løse Orions lænker? …"

- skønt det ikke har med lænker at gøre, da det hebraiske udtryk mochhot betyder 'snor til at trække i', f.eks. 'en tømme'. På himlen lige oven for Orion findes den fremtrædende stjerne, føromtalte Auriga/Capella, også kendt under en ældre betegnelse, der i flere gamle sprog betyder 'kusken'. Kusken ses i forskellige kultureres traditionelle himmelafbildninger at holde den pågældende snor som en tømme.

Egyptere, babyloniere og grækere lod himlens stjerneformationer afbilde også som mytologiske spil. Blandt mange stjerneformationer nævnt i "Jobs Bog" findes snore udspændt mellem himmelfigurer ellers kun bevaret på egyptiske stjernekort. F.eks. afbildes snore udgående fra Store Bjørn (egyptisk Meskhetiu/Khepesch - jf. ill. side 81 i bind 1). Det blotlægger, at der i "Jobs Bog" - hidtil upåagtet - findes egyptiske stjernebilleder.

Andre fælles kendte stjernebilleder i "Jobs Bog" (i dens kap. 9 og 25 samt 38) er Ki'ma (Plejaderne) og Ajis (Store Bjørn). Flere andre af værkets stjernebilledbetegnelser er mest kendt fra babylonisk tradition. Det kendtes dog som forholdsvis enkelt at 'transponere' en essens af den ene kulturs astrologiske system til den andens.

Teksten nævner stjerner, som - kendt overalt i oldtiden - markerer årstiderne, der indvarsles på himlen, f.eks. Plejaderne (38,31).

Allerede den store hebræist Franz Delitzsch (1813-1890) søgte at tyde stjernenavnene i "Jobs Bog". Men teologisk og sproglig forskning har ikke været tilstrækkelig kendt med stjerner og stjernebilleder og ikke hidtil i teksten identificeret disse navne inden for Dyrekreds-inddelingens sektorer: - "himlens Vandkrukke" ("Vandmanden"s eller "Vandbæreren"s oprindelige navn), "Løven", "Ravnen" (i Jomfruens stjerneområde), "Vildæslet" (ved "Tvillingernes" område), "Vildoksen" (KarlsvognenTyren), "Stenbukken" og (i dennes sektor) "Sydens kamre'". (Mere om stjerner i "Jobs Bog" i Moses-bogseriens bind 5, kap. 11).

Også ubemærket i den tekst er Hun-strudsen, stjernebilledet som araberne kaldte Fuglen Rok i "Tusind og Én Nat"s reelt astro-mytologiske fortællinger. Oprindelig hos egypterne var det fuglen Benu, og hos grækerne Fugl Phønix. I "Job"s kapitler 38 og 39 omtales "Morgenstjernerne" og "Månen" foruden "Tærskepladsen" (i nordlige himmels stjerneområde). I Job 31,36-38 berettes, at ved at overvære månetilbedernes:

-"… håndbevægelser og kysritualer …"

til måneguddommen, fastholdt Job sin forståelse og afstod fra ritualet.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth