Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (73 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (73 af 170)

Det hemmelige ord eller navn

 

I Filipsevangeliet går opstandelsen i ét med gnosis (erkendelse af "den sande viden, fra oven"). I Thomasevangeliet siger Jesus:

-"… farisæere og skriftkloge tog gnosis' nøgler og skjulte dem …".

Paulus angiver i "2. Korintherbrev" (12,2-4) om en person, der oprykkedes til "den 3. himmel", og at personen her:

-"… hørte uudsigelige ord, som det ikke er tilladt et menneske at udtale …".

Dette kan implicere de omtalte "hemmelige navn(e)" for Gud, der ikke er et personligt navn, og hvis "erstatningsbetegnelse" kan optræde i flertal, elohim, 'guderne'. Elohim er for det meste, men ikke altid, behandlet i de tilhørende verber som entalsform (og undertiden "pluralis majestaetis").

At disse navne ikke skulle eller måtte udtales, er også typisk mysteriekultform. I "Johannes' Åbenbaring" (1,8) siger Gud om sig selv:

-"… jeg er alfa og omega - den som er, og som var, og som kommer …"

- hvorved denne sentens med sine flerdobbelte tydningsniveauer både udtrykker at være begyndelsen og slutningen - det første og sidste bogstav i det græske alfabet; - og dermed i det hele taget at være et udtryk i bogstaver (jf. sefirot og logos).

Således kunne navnet gennem lydene A og O(mega) opfattes/identificeres ved den i mellemøstlig religiøs kontekst velkendte "skaberlyd" AUM eller OM, kendt i indiske og tibetanske mysterier i formen AUM - og i de egyptiske som AM eller IM, hvilket indgår i guden Amon's navn (amon, 'hemmeligt' eller 'skjult').

Endnu før "det første" (skabelsestrin) er der en særlig tavshed. "1. Mosebog" indledes med, at "Gud sagde: Bliv lys", og rabbinerskrifterne beretter, at når skriftkloge spurgte om, hvad der fandtes, før Gud talte, var svaret: Guds tavshed! Rabbinerne forklarer: - "den tavshed, der lå forud for skabelsen, vil igen gå forud for en ny skabelse".

"Johannes' Åbenbaring" omtaler, at "sandhedens rytter på den hvide hest i himlen er Guds logos", og at rytteren bar et påskrevet navn, som "ingen kendte uden han selv". Og i Johannesevangeliets begyndelse:

-"… logos blev kød og boede iblandt os …"

- opfattedes (i kristne kulter) selve Kristus som det ord, hvormed Gud brød sin tavshed. Her ses, at "sønnen" var den første manifestation - den rolle Kristus/Jesus bliver tildelt: fysisk at personificere logos.

Yderligere siger dette Johannesevangelium i indledningen, at "gennem logos blev alt skabt/født/begyndt ved Gud" - ved hvem:

-"… livet var menneskenes lys … det sande lys …"

- som kom ind i verden. Clemens af Alexandria kaldte dette evangelium for "det åndelige evangelium".

Den syriske biskop og kirkefader Ignatius af Antiochia skrev i sit brev til magnesierne kort før 110 e.Kr.:

-"… Gud er kommet til syne i jeres Kristus, som er hans logos, der har åbenbaret sig af tavsheden …".

En Mithras-liturgi, kendt som "Parisiske Magi-papyrus" fra 200-tallet e.Kr. - anset som den eneste bevarede liturgi fra de ofte hemmelige kulttekster - blev udgivet i Albrecht Dieterich's "Eine Mithrasliturgie", (Leipzig 1910). Heri tilrådes den indviede - der på sin færd gennem bl.a. himmelske regioner trues af fjendtlige væsener og "uvenlige" stjerner - at "lægge pegefingeren på munden" og anråbe tavsheden om hjælp (denne zenbuddhist-agtige akt var tidligt i kulterne afbildet næsten som den overalt kendte "ssch-attitude"). Den anråbelse skulle ske med disse ord:

-"… Tavshed, tavshed, tavshed, den levende uforkrænkelige guds 'vartegn', tag mig under din beskærmelse, tavshed! …".

Den kristne Bibels allersidste og afsluttende kapitler er "Johannes' Åbenbaring" (8,1), som afslører, at:

-"… da det 7. segl blev åbnet, var der tavshed i himlen …".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth