Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (9 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (9 af 170)

Stadig spor fra de gamle mysteriespil

 

Sporene efter oldtidens mysteriespil op gennem middelalderen - i kongernes kroningsritual, i commedia dell'arte, i kirkens krybbespil, passionsspil og f.eks. i frimurernes ceremoniel - kan stadig give indtryk af denne særlige del af kulturen i den gamle verden.

Teaterspillet i Europa er oprindelig udsprunget af mysteriespil via de græske tragedier og satirer, hvor mysteriespillets masker og udklædning, især som guder og dæmoner, videreførtes. Ordet person er dannet af et latinsk ord persona, 'maske' (oprindelig gude- og dæmonmasker), gennem hvilken skuespilleren talte, og hævdes af flere forskere også at forbindes til: 'lyd igennem'. Det udtryk fik senere betydningen 'selve rollen i stykket', og siden i det virkelige livs drama blev det et begreb (jf. også C.G. Jung's definition): 'det individuelle menneske'.

Senere hen i Europa, i middelalderen, spilledes teater - lige fra commedia dell'arte til marionet (betyder 'lille Maria-dukke'), en egyptisk skik - med magiske stykker og emner. Til sidst forsvandt den religiøse baggrund helt, hvorefter det blev den nyere tids afmytologiserede teater.

Så sent som i 1600-tallet har Shakespeare i et af sine skuespil - der ofte var arketypiske lignelser - "A Midsummernight's Dream", indlagt et mysteriespil, der foregår blandt medlemmer af en loge eller et laug. I det spil optræder en person i dele af en dyreham, et æselhoved, mens andre er udklædt som guder. Ligeledes lod Mozart med sin forbindelse til frimurerlogen i Wien brudstykker af mysteriespil udføre midt i en opera, "Tryllefløjten" (som er en Pan-fløjte; jf. også Pan i kap. 4).

Den sagnomspundne Robin Hood fra 1100-1200-tallets England var en udgave af Robin Goodfellow, hvilket navn igen var almindeligt for "skovguden" Puck (Puk, Pokker) eller Pan (ligeledes at finde i nævnte Shakespeare-spil "A Midsummernight's Dream"). Navnet Hood, kommer af Hodeken, 'en magisk skovmand' og tilmed betyder 'hætte', fra hide, 'skjule', 'skjule sig eller forklæde sig' - mens samme hide også betyder 'en (dyre)hud bl.a. som de 'skind' der ofte brugtes til forklædning ved mysteriespillene.

Det var også karakteristisk for fremgangsmåden i kultisk praksis, at særlige opgaver, pligter eller en mission kunne pålægges en udvalgt person. At modtage direktiver gennem mysteriespil fremtræder ifølge den engelske ekspert i disse emner, Richard Cavendish, i legender om Robin Hood: I skoven optrådte en højtstående person, udklædt som en hornet gud, Hernie ('den hornede') og af udseende som kelternes hornede gud Cernunos ('den hornede', latiniseret form). Og denne - kendt fra bl.a. keltiske afbildninger - gav Robin Hood og hans folk befalinger til at udføre bestemte gavnlige handlinger for landet, præcis som ved mysteriekulter ude i det fri - ligesom i de gamle keltiske druiders kulter. Netop den type hornede figurer er stadig traditionel udklædning ved engelske landsby-forårsfester.

Den danske astronom Tycho Brahe udsendte i 1573 til Europas lærde sin afhandling "De Nova Stella" om en supernovas fremkomst - en eksploderende stjerne på himlen i november 1572. I sin bogs tillæg beskriver han i sit digt, at han ude i den skånske skov fik pålagt af astronomiens muse Urania at arbejde mere med astronomien i stedet for "Vulcans kunst", dvs. alkymien, som han angiver helst at ville arbejde med. Efter dette optrin brugte han, ifølge eget udsagn, nu halvdelen af sin tid på astronomien og resten på alkymien. Denne episode i digtet fulgte udadtil klassiske litterære forbilleder, men har for inderkredsen fremstået som en beskrivelse fra et mysteriedrama, hvor en bestemt hensigt skulle fremmes ved denne fremgangsmåde. (Jf. nærv. kap. 28).

Det bør erkendes, at de gamle mysteriespil med de nu så fremmede elementer har haft omfattende betydning bag kulturudvikling og påvirkning af afgørende historiske beslutninger. Adskillige dunkle forhold i de gamle tekster viser sig på den baggrund mere logiske og forståelige.

Sådan som allerede Moses oplevede det, genkendes disse spil i episoder i Bibelen, rabbinerskrifterne og hos visse oldtidsforfattere. Fra Moses' oplevelser ved "den brændende tornebusk", og fra andre lignende beskrivelser fra oldtidens mysteriekulter, vil det også af det følgende blive tydeligt, at der var tale om, at han, på et bjerg på Sinai, gennemgik bestemte former for indvielse.

 

Den-hemmelige-religion-03-Ove-von-Spaeth

Overalt brugte shamaner rituelt at iklæde sig en dyreham til magisk brug,
f.eks. ved healing og jagt. (Her: fra hulemalerier).

 

Den-hemmelige-religion-04-Ove-von-Spaeth

Vægmaleri i Dura-synagogen, 250 e.Kr.,
viser Moses og hans æselskind-støvler.

 

Den-hemmelige-religion-05-Ove-von-Spaeth

Jesus, hyldet med palmegrene, rider ind i Jerusalem på et æselføl
(hebraisk: Aton !).

 

Den-hemmelige-religion-06-Ove-von-Spaeth

Den egyptiske gud Seth som æselfigur (ofte tilknyttet Solen),
og Khnum med palmegren.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth