Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (137 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (137 af 170)

27. KAPITEL

Moses og Corpus Hermeticum

- den genfundne egyptiske visdom

 

Shabaka-stenen og Corpus Hermeticum

En samling betydningsfulde religions-filosofiske egyptiske tekster, der tidligere også undertiden blev sat i relation til Moses, har mirakuløst overlevet. Disse tekster har ad forskellige veje præget oldkristendom, islamisk videnskab, og i virkeligheden den moderne vestlige verdens udvikling.

Det overleverede tekster, nu betydningsfulde fund, blev reddet gennem et ikke hidtil særligt belyst historisk-dramatisk forløb. I store træk:

- Under farao Shabaka (712-698 f.Kr.) i Egyptens 25. dynasti blev der fundet et stærkt medtaget manuskript, skrevet på dyreskind eller læder. Indholdet, fra ca. 2500 f.Kr., blev erkendt som yderst betydningsfuldt.

Farao Shabaka lod fortidsminder restaurere og gamle templer redde - samt lod bygge nye i ældre stil fra før 2000 f.Kr. - så han bedre kunne indgå i traditionen ved sin grundlæggelse af et nyt (25.) dynasti og bedre accepteres trods sin nubisk-etiopiske herkomst. Om det ældgamle dokument angiver han, at det var ormegnavet og meget ulæseligt.

Med nævnte traditionsrespekt lod han manuskriptets indhold redde. Han lod teksten, nu tilføjet en omtale af den særlige redningsaktion, overføre og indhugge som indskrift i en stor sort basalt-stenplade.

I nutiden er denne, den såkaldte "Shabaka-sten", genfundet. Det skete i midten af 1800-tallet, igen ved en heldig redning. For den 2.700 år gamle videregengivelse var nær slebet helt bort, fordi den i en egyptisk landsby brugtes som underste møllesten. Der er hugget i den, og partier mangler ved midten og kanterne; men oprindelig havde den store mængder af tætskrevet tekst.

Stenen kom på British Museum - og overgik til delvis ubemærkethed, fordi ingen i lange tider kunne tyde noget særligt af dens hieroglyffer.

Atter blev teksten reddet, denne gang fra glemslen. Det er den tyske egyptolog Kurt Sethes fortjeneste. Flere egyptologer, bl.a. James H. Breasted, mente at teksten skulle læses bagfra, og de udførte et dygtigt forarbejde, men måtte opgive. Med ekstraordinært talent løste Sethe efter flere år den næsten umulige opgave at tyde mange skadede hieroglyffer og at rekonstruere teksten i sin helhed. Den findes i Sethe's værk "Dramatische Texte zu altägyptischen Mysterienspielen" (Leipzig 1928).

At teksten skulle læses bagfra kan være en skjuleteknik til at vanskeliggøre tilgængeligheden for uindviede, idet store sektioner er kosmologiske og mysteriekultiske, heraf flere af esoterisk tilsnit.

Denne gamle egyptiske tekst var blevet overleveret i dialogform. Den har mange referencer til endnu ældre egyptisk tradition bl.a. fra 11. dynasti (ca. 2000 f.Kr.) og især fra 4. dynasti (ca. 2500 f.Kr.) og før. Indholdet meddeles mellem visdommens gud Thoth og den ophøjede pyramidearkitekt, læge og stjernekyndige Imenhotep (Imhotep, 2500 f.Kr.).

Handlingen er henlagt til et egyptisk tempel, idet templer også var især hjemsted for mysteriekultisk virksomhed.

Øvre og Nedre Egypten havde teologisk styring fra deres religiøse centre, især Theben (egyptisk No eller Waset) og Memphis (Ineb-hedj eller Ankh-tawy), de officielle baser for statsreligionen. Generelt stod de for samme religiøse principper, om end med forskellig vægt, ligesom også gudenavnene kunne være forskellige. Der var også undercentre, som havde specialiseret deres gudsdyrkelse til særlige udgaver af visse af de vigtigste guder og begreber. F.eks. havde Heliopolis (On) en bestemt teologisk gren, hvis kilder især kan studeres i de såkaldte "Pyramidetekster".

Således er den fundne Shabaka-tekst i dag en meget vigtig kilde til viden om førnævnte Memphis-teologi langt bagud i tiden:

Tekstens meddelelsesform var, at indholdet formidledes som fra en eller flere guddomme til en indviet elev. Som det fremgik, var heller ikke selve stedet, et tempel, usædvanligt. Tilmed skulle tekstens formidling foregå ved, inden for et mysteriespils rammer, at give indlæring af esoterisk viden. Dele af teksten, især af mytologisk indhold, har derfor været formidlet på den måde, nemlig oplæst af en "lektor"præst assisteret af andre præster med roller/stemmer som de forskellige guder.

Sethes tolkning er yderligere revideret af en anden ekspert, H. Juncker, i dennes "Die Götterlehre von Memphis" (Abhandlung der Preussischen Akademie, phil.-hist. Klasse, 23, Berlin 1940). Til formen som sakralt drama mente Juncker, at Sethe gik måske yderligt vidt ved at anse så meget af teksten for at være mysteriespil, samt ved i visse tilfælde at fordele linjerne mindre korrekt i forhold til indholdets sammenhænge.

Shabaka-stenens tekstindhold er af to slags - politisk/religiøst om Egyptens to riger med bl.a. de forskellige forhold i gudelæren - og kosmologisk, her med basis i Nedre Egypten, nemlig Memphis-versionen.

Senere i Egypten, i Alexandria-tiden, næsten 700 år efter Shabaka, dukkede indholdet atter frem stadig udformet som i den egyptiske tradition, men nu på græsk. Den var her tilføjet dele fra andre især egyptiske og muligvis græske, men nu ofte ukendte, kilder.

Shabaka-teksten er blandt de vigtigste konkrete spor bagud til eksistensen af egyptisk esoterisk kundskab. Idet meget af indholdet genkendes senere i "Corpus Hermeticum", er dette værk netop ikke delvis skrevet af efter Platon, som ellers ofte hævdet, men er langt ældre.

Den herved græsk kendte urtekst for den hermetiske tradition blev her i sin udvidede form kaldt "Poimandres" eller "Asclepius", skønt disse navne blot var titler for særlige kapitler. Samlingen i helhed udgør den berømte hermetiske doktrin. Flere store dele blev snart oversat til latin og her under ét kaldt for "Corpus Hermeticum": Hermes' værk.

Denne tekstsamling kendtes inden nutidens Shabaka-fund kun i oversættelser især til græsk, og derfra til latin. Værket fortæller om visdommens guddommelige repræsentant Thoth, kaldet Hermes Trismegistos, og helbrederen Imenhotep, kaldet (lægeguden) Asklepios (latin: Asclepius), eller Tat (dvs. visdomsguden Thoth, her i en dobbeltrolle).

Stilen er fuldt egyptisk - men også kendt i det gamle Indien, bl.a. tantriske tekster formet som samtaler mellem guder, og værket "Bhagavad Gîta" hvor guden gennem hele bogen belærer den udvalgte elev. Formen skimtes også i Bibelens "Jobs Bog", forfattet af Moses fra Egypten. Fra egyptisk er denne gudelige dialogform - oprindeligt i mysteriespil-regi - i princippet brugt senere af grækerne som den sokratiske samtaleform. Oprindeligt er den spørgende en begavet uvidende, og den, der belærer, er en vís person, hvis svar kunne være pedantisk udførlige. Lignende dialogtype ses videreført helt frem til middelalderens klerikale lærebøger.

Shabaka-teksten, og igen Corpus Hermeticum-teksterne, udgør et sublimt udtryk for universel religion (på samme måde som de indiske Vedanta-tekster). Her er skabelses- og eksistensfilosofiske begreber på et højere plan om sjæl, ånd, krop, guddommelighed, "kraften" - samt kosmologi, "før-skabelsen" og reinkarnation. Desuden omhandles tid, rum, evighed, stoffets natur - men også medicin, astronomi, astrologi, alkymi, magi og profetier, dvs. ikke mindst mysteriekultiske discipliner.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth