Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (88 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (88 af 170)

Stjernelærens paralleller i Bibelen

 

Først og sidst var der - ligesom hos alle kultursamfund dengang - tale om, at religionen rummede en kosmologisk lære. Hvilket uundgåeligt inkluderede himmelmæssige forhold som forståelsesgrundlag.

Israelitternes 12 stammer var en opdelingsform, der i "1. Mosebog" (49,1-28) baseredes på idéen om Jakobs 12 sønner. De knyttedes som 12 stamfædre til nogle symbolske billeder, der i traditionen (bl.a. gengivet hos Josefus) er stjernebilleder inden for Dyrekredsens 12 himmelsektioner. I "1. Mosebog" (15,5) omtales, at Jahweh viste Abraham stjernerne og lovede ham, at Abrahams efterkommere skulle:

-"… blive talrige som himlens stjerner …".

Men dette kan også læses, som at deres antal skulle blive "som himlens stjernebilleder" - der var samme ord som 'stjerner' - og dermed blive som Dyrekredsens 12 stjernebilleder (der i sig selv rummer utallige stjerner). Moses var leder af 12 stammer, der modtog og viderebragte hans lære til slægterne. I det Nye Testamente havde Jesus 12 apostle, der modtog og viderebragte hans lære. Kirken satte den i forbindelse med de 12 Dyrekredstegn, heraf var de fire evangelister symboliseret (den såkaldte syriske tetramorf) ved stjernebillederne Tyr, Løve, Ørn/Skorpion og Engel/ Vandbærer.

Josefus fortæller, 93 e.Kr., i sit værk "Antiquitates" (205-219) om påfaldende lighed i mønsteret hos fødte ledere. Og her, at Moses' fødsel skete ved en særlig himmelkonstellation forudsagt af astrologerne, samt at kongen beordrede barnedrab. Begge dele kunne de kristne genfinde om Jesus, hvor de tre vismænd/astrologer så hans stjerne i øst - etc.

Som nævnt blev der ikke alene i den oldkristne kirke lagt vægt på "ligheder". I de senere pavers officin satte en hel komité i flere århundreder idéen i system og udpegede utallige eksempler på det Gamle Testamentes paralleller i det Nye Testamente. Nogle paralleller kunne eventuelt virke ægte, men flere andre fremtræder som fortænkte og forskruede.

Også inden for mysteriekulterne spilledes der på mange "paralleller" mellem Moses og Jesus. Moses omtaltes - f.eks. af Philo - som højeste mysteriekultleder, psykopomp og hierofant. Mens Jesus betegnedes - af Clemens af Alexandria - efter samme princip med kultiske titler, såsom "fakkelbæreren" og "mysteriekultpræsten".

Tilmed Jesus med sit hebraiske navn Joshua kunne associeres til Moses' efterfølger Joshua, idet Jesus havde erklæret, at han var kommet for at opfylde Moses' lov.

Kirken anså Moses' forordning om "de 12 stammer, der skulle spredes i Israel", som parallel til at Jesu 12 apostles tilhængere skulle spredes i Verden.

Moses kendtes i traditionen som en betydelig stjernekyndig - som ingen anden bibelsk person. Endnu i dag siger samaritanere i Israel, at:

-"… astrologi er en kunst, der går tilbage til Moses, som lærte det ved faraos hof …".

Også Jesus udtrykte sig med astrologien, der var uadskillelig fra hans samtid, idet han varslede om kommende tider og i flere evangelier talte - ligesom en astrolog ville gøre det - om "… tegn fra himlen …".

Ifølge bl.a. Matthæusevangeliet (12,25) sagde han:

-"… Og der vil være tegn i Sol og Måne og stjerner …".

Og (i 16,2-4) om jødiske teologer, de skriftkloge, sagde Jesus, at de:

-"… forstod sig ikke på at tyde tidernes tegn på himlen …".

En hændelse med langvarig efterklang var, at Moses, under en terapi for de syge blandt israelitterne i ørkenen, fik dem til at fokusere på en kobberslange ophængt på en pæl. Dette motiv genfindes på himlen som et stjernebillede (hvis navn nu er ændret til Sobeskys kors) - mens selve tegnet stadig i dagens medicinske verden er et helbredelsessymbol, kaldet Æskulap-staven, senere anvendt for "lægekunstens fader" Hippokrates.

Ved de oldkristne sekters og oldkirkelige teologers senere paralleliseringer mellem det Gamle og det Nye Testamente kunne det få betydning, at Moses' kobberslange på pælen/staven (som de syge skulle betragte) også var dette stjernebillede med det pgl. motiv. Dette er igen udsnit af et større stjernebillede 'Slangebæreren'', i græsk astromytologi kaldet Ophiochus eller Jason. Ifølge Josefus er navnet "Jason" identisk med hebraisk Joshua, på græsk Jesus' hvis berømte virke som helbreder kunne bidrage til "paralleliteten".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth