Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (69 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (69 af 170)

Bygmesteren og himmelteltet

 

Under israelitternes ørkenvandring havde Moses ladet konstruere et transportabelt tempeltelt, Tabernaklet, kaldet Vidnesbyrdets eller Pagtens Telt. Ud fra "2. Mosebog"s uhyre præcise anvisninger på dets design og målforhold, konstruktion og materialer, viser det sig, at strukturen er hentet direkte fra Egyptens transportable helligdomme til anvendelse i ørkenen. Tabernaklets principielle sammenpakkelige konstruktionsplan kendes siden hen som en udbredt standard for "flade" nomadetelte i hele Mellemøsten og findes stadig i dag (jf. bind 5's kap. 6).

Fordi Moses lod Tabernaklet bygge, tolkedes hans rolle senere som "teltmageren" eller "bygmesteren", der rejste "himmelteltet". Også han havde en slags "Hiram"-hjælper, en mesterhåndværker kaldet Bazalel i Mosebøgerne. - Det Nye Testamente fortæller, at under en vision, hvor Moses og Elias viste sig, ville apostelen Peter lave telte til dem. Samt at Paulus, der skabte strukturen i kristendommens første teologi og organisation, var - af alle fag - en teltmager.

I sig selv er 'telt' et gammelt symbol for "himmelhvælvingen" - og hos de indviede konger udtryktes det bl.a. med et minitelt, en baldakin, oprindelig med himlens stjerner, over tronen og den kongelige ægteseng. Det præg af himmeltelt går igen i de stjernebestrøede lofter i templerne - der i Egypten og i det senere Israel og andre steder som principiel idé var kongeligt kapel - og siden hen i stjernelofter i oldkristne basilikaer ('kongeligt rum') og i særlige rum i ordensbrødrelogerne.

Cirka 975 f.Kr. optræder kong Salomon og hans såkaldte bygmester Hiram som tempelbyggerne, ifølge Bibelen. De blev senere brugt til forbillede for mysteriekultiske "bygmestre". Byggekunsten indgik som allegori for åndelig vækst. I kulterne skelnedes mellem "himlens tempel" og "legemets tempel" - makrokosmos og mikrokosmos. F.eks. så man her en særlig betydning i, at Jesus uddrev kræmmerne fra templet.

Senere, i Europas middelalders store arkitektur-epoke, videreførte gotiske katedralers bygmestre oldtidens mysteriefilosofiske idéer, som man lod stenhuggere indlægge i geometrisk struktur. Den "mystiske" rumoplevelse afhang også af geometriske arkitekturformers talforhold og fine balancer af cirkel, trekant og firkant uden ensidig brug af én form (f.eks. overbetones firkanten i nutidig arkitektur) - samt rummets søjler og deres symbolik i samklang i placeringen. Indviede fik direkte information af selve rummet. Store mangefarvede rosettevinduer var som veritable yantras (arketypiske kosmogrammer).

Når en egyptisk kæmpeobelisk (30 m slank stenblok i ét stykke) anslås let, giver den resonans i den anden ende - som en stemmegaffel. Goethe kaldte det gamle Egyptens arkitektur for "fastfrossen musik".

Pythagoras hørte smedens hamren give forskellig tone efter, hvor metallet ramtes, og opdagede særlige talforhold mellem punkterne. I Moses' symbolik var Tubal-Kain og hans bror den første smed og musiker.

Jf. også at den store katedral i Chartres har særlig fantastisk akustik, der tilskrives, at dens indvendige mål forholder sig til hinanden som tonerne i toneskalaen. Allerede kirkens store teolog Augustin udtalte:

-"… musikken og arkitekturen er døtre af tallene …".

Den franske teolog, abbed og kirkereformator, tempelriddernes skytshelgen, Bernard af Clairvaux (1090-1153), definerede Gud som "højde, længde og dybde". Han lod visioner om lyset og om byggestens "himmelstræben" manifestere i en spirituel stil, der fornyede kirkearkitekturen: Katedraler - med spidsbuens såkaldte "livsdynamiske" formsprog, og med kæmpevinduer for lysets betydning samt dets spil i farvet glas.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth