Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (5 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (5 af 170)

Et skjult område i Moses' religion?

 

At Moses' nyskabelser inden for religionsdyrkelse var revolutionerende, ville let have vanskeliggjort fastholdelsen af hans lære - for i modgang kunne folket vælte skylden over på den nye gudsdyrkelse. En sådan reaktion skete netop ved farao Akhenatons senere religionsreform.

Dette potentielle problem har Moses kunnet imødegå på to måder: - ved at lægge usædvanlig vægt på religionens særlige krav i sine love - samt ved at lade hele fire ud af "de ti bud", endda de fire første, værne Jahwehs position og ukrænkelige hellighed.

Et af disse fire første bud er i realiteten en bandlysning af alle andre guder. Nutidens forskere har derfor debatteret, om dette var et sandt udtryk for monoteisme, læren om én gud. For Moses' lære, som den fremlægges i den overleverede version af Bibelen, er ikke monoteisme i den filosofiske betydning heraf, der kendes fra senere tider, men en koncentration om én gud, der yderligere fremstilles så ophøjet, at guder hos andre folk skulle være underlagt denne Jahwehs magt og kontrol.

Israelitterfolkets interesse for religionen blev også fastholdt ved at bevare dele af traditionen for ofring af dyr. Men denne form tog i flere senere perioder overhånd, hvorved forholdene ikke adskilte sig væsentligt fra nabolandenes religionsudøvelse. Senere fremstod profeter, som med stor kraft fordømte israelitternes dyreofringer.

Moses påbød at undgå unødig brug af gudens navn. Hans forbud mod billeddyrkelse kan yderligere ses som forholdsregel mod ikke at ende i en form, der medfører at underkaste sig afbildninger, billeder der "binder". Det bud havde en ekstra effekt, nemlig som bevarende for læren, den nye religion, idet det ville være sværere at få fjernet en ikke-afbildet gud.

Jahweh-kultens udvikling er et vidtspændende emne og kan næppe vises med rimeligt tilfredsstillende overblik uden at inddrage mysteriekultiske begreber, der i flere træk er sammenvævet med Moses' religion.

Moses er i nutiden kendt og omtalt som religionsstifter. Men var det blot sådan? I dag har vi fra traditionen samt fra fund og forskning opnået en udvidet viden om mysteriekultisk virksomhed gennem historien, især fra Egypten og Mellemøsten.

I alle gamle kultursamfund var mysteriekultiske forhold ofte hemmelige. Mysterium er en afledning af græsk myein, 'at lukke' (læber eller øjne, dvs. "ikke afsløre"), heraf mysticisme fra græsk mystikos, 'tilhørende hemmelige riter'. Mysterierne til brug for de kultisk indviede har eksisteret hos alle de store religioner, og synes - som denne bog bl.a. vil søge at fremdrage: - også at have været anvendt i et, nu forsvundet, overordnet trin i Moses' religion.

Mysteriereligion var ofte et hierarkis egen lukkede kultudøvelse. Det var tidligere stærkt indflydelsesrige retninger inden for de store religioner i det hele taget. Sådanne højere mysteriekulter, der eksisterede indtil nutiden, endda i buddhismen, er temmelig upåagtede i historien.

Flere elementer af den hemmelige lære fra de ældgamle indvielseskulter viser sig at være viderebragt i Moses' nye religion, i flere tilfælde direkte og åbent. Mens andre dele fremstår som at have været til brug for netop en religiøs elite og var en mere skjult overbygning på religionen hos israelitterne. Det udviklingsmønster, at religionen i starten var opdelt i to niveauer, synes i nogen grad også at have gentaget sig hos visse grene inden for den oldkristne kirkes tidlige virke.

Det var velkendt hos jøderne, at Moses ved siden af sine nedskrevne love også gav mundtligt overleverede love. Mange af dem blev nedskrevet for at bevare dem intakt, da referencer forsvandt 70 e.Kr. ved ødelæggelsen af tempelarkivet og splittelsen af jødernes hjemland.

Ligeledes - som det vil blive fremlagt - kan der fra Moses også have eksisteret en mundtlig mysterietradition af viden eller en mere udførlig lære om "livet efter døden". Det emne synes israelitter og jøder, ene af alle kulturfolk, udadtil at have haft kun besynderlig lidt information om. At dén viden have eksisteret, kan stadig skimtes bag om den overleverede lære i Bibelen.

Visse traditioners fortsatte praksis i religiøst ceremoniel, bl.a. via recitation, og sikrede her deres "opbevaring" i relativ uændret form.

Da kendskab til Moses' mysterietraditioner delvis fortrængtes, har presset fra åndelige behov senere i stedet kanaliseret sig ud i også en religiøs lidenskab, som det kendes fra Bibelens senere profetskrifter.

I det følgende fremdrages forhold omkring: (1) en mysteriekultisk overbygning - og (2) sporene af indflydelsen derfra gennem tiderne.

Forskernes tvivl om Moses' eksistens modsiges af, at hans religion eksisterer. Traditionens tilstedeværelse er ellers utænkelig. Den amerikanske hebraisk-ekspert John Bright hævder i sin "A History of Israel" (2nd ed., London 1981) om Moses som grundlægger af Israels religion:

"… At frasige Moses denne rolle ville tvinge os til at indføre en anden person af samme navn …".

Især har det vist sig af største betydning for videreførelsen af Moses' "specialiserede" religion, at den - modsat f.eks. hinduismen - både har en bestemt grundlægger og tager udgangspunkt i en særlig bog. Med begge disse specielle forhold som baggrund er Moses' religion verdens første, og hermed ældste, stadigt fungerende boglige religion.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth