Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (160 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (160 af 170)

Individ og suverænitet

 

Af grundstene i renæssancens ånd og kultur - humanismen - genopstod visse gamle begreber kendt fra Moseloven, nemlig individets suverænitet i frihed, og blev et ideal for vestens mennesker; modsat andre steder i verden, hvor politiske og religiøse totalitære regimer havde, og har, tradition for urokkelig dominans. Individualitet arbejder sammen med frihed - frihed til at udtrykke sig forskelligt, både religiøst, politisk, i kunst og - på egne vegne.

Også Luther havde defineret gudsforholdet som et personligt anliggende. Og efterhånden blev den enkeltes gudsforhold i princippet uafhængigt af kirkens institution. Tanken om fuld religionsfrihed genoplivedes af 1700-tallets oplysningsfilosoffer, som var optaget af den enkeltes frie udfoldelsesmuligheder og af etikken, der skulle harmonisere egeninteressen over for fællesinteressen. - En fare er ensidighed og overdyrkelse af den "ydre" personlighed, så der hos den enkelte ikke levnes tilstrækkelig plads åben for den spirituelle side.

Ligesom umoden frihed kan udvikle ensporet egoisme, kan etik være svært uhåndterlig, hvis spirituel bevidsthed er i underskud: Det frie menneske havde fået religionsfrihed, men måtte frigøres ved at distancere sig fra et undertiden tyngende gudsbillede. Ved en guds undertrykkende dominans, som en streng fader, kan der hos nogle af tilhængerne opfattes en slags tryghed. Det overførtes også på kongerne, der tidligt var dyrket som både en gud og landsfader. Freud, der var af rabbinerfamilie, omtalte det træk hos religionerne som reelt infantilt. Og han påpegede ligheder mellem tvangsneurotiske symptomer og visse religiøse ritualer.

Den danske filosof Søren Kierkegaard analyserede ud fra sin ikke-kirkelige kristendomsforståelse det filosofiske princip både for kristendommen som den individuelle sjæls religion, og for dennes individuelle ansvarlighed.

Han hævdede da, at menneskets frelse eller frigørelse beror på personens individuelle forhold til Gud og ikke på massen (samfundet) eller institutionen (kirken). For Kierkegaards eksistentialisme er det centrale det personlig valg til ansvarlighed over for Gud og sig selv, eller til at undlade (fornægte) friheden og dermed gøre plads for åndeligt at udvandes. Dog, bag friheden og "den indre uendelighed" så han en forstærkelse af problemer, f.eks. "menneskets ensomhed" (men tidligere, i mysterierne, lærtes det netop at behandle følgevirkninger). Netop uforudsete omkostningsproblemer kunne opstå herved, idet valgfriheden kan skabe angst - ikke mindst da større frihed også kan medføre at måtte vælge en eller anden passende form for "binding".

Psykoanalysen er designet til nutidens frie menneske. I 1800-tallet løsrev psykologien (græsk: 'læren om sjælen') sig fra filosofien og lægekunsten til et eget fag. Allerede på det tidspunkt begyndte læger at få tildelt "præsternes autoritet". En del af psykologifagets udøvere - skønt deres fag hedder 'læren om sjælen' - definerede mennesket alene som et offer for sine følelser og drifter, og anerkendte ikke sjælen.

I forskningen måtte da "opfindes" et andet udgangspunkt, hvilket søgtes defineret inden for et veritabelt slagsmål mellem udtryk for ikke-sjælelige, men sindslige, tankemæssige eller mentale elementer såsom sind, selvet, jeg'et, ego, superego, id, personlighedskomplekset, endda hjernen etc., etc. I nutidens kirke ses enkelte præster bekende sig til lignende hypoteser og står derved i modstrid til flere nyere grupper blandt deres kollegaer fra yngre generationer, bl.a. grupper der ser positivt på sjælen og endda sjælevandring, reinkarnation, i en eller anden form.

Nutidens psykologi har via vide generaliseringer kunnet reducere mennesker til patienter. I stedet kunne f.eks. inddrages en filosofiens basis til at bearbejde egne erfaringer og her at modne dybere indsigt.

Forinden, i 1859, udkom Darwins bog om en i flere måder "mekanisk" evolution af biologisk liv - hvad der i princippet også genfindes i de store religioners skabelsesberetninger. Set i lyset af et teknisk-fysisk verdensbillede, og stærkt bestridt af kirken, opfattedes læren senere som dette, at bevidsthed eller sjælen tilfældigt dannede sig ud fra nogle molekylære styreprocesser i biologisk livs grundformer. Med andre ord, at selve udgangspunktet nu blev gjort til et spin-off produkt undervejs i en fysisk-materiel kædereaktion.

En del af psykologien har siden ændret holdning og anerkender og respekterer den religiøse dimension bl.a. som gavnlig modvægt mod f.eks. et reduceret menneskesyn - foruden anse individets eget arbejde med det religiøse element for at være af største betydning for personlighedsdannelsen. Der er ikke tale om at skulle overbetone ego'et.

C.G. Jung var også foregangsmand her og arbejdede ud fra at øge forståelsen af det sjælelige sprog til kommunikation for sindet, samt på at opdage og afdække forhold ved personificeringen af det ubevidste og dermed af selvet. Han fremdrog, og dyrkede, et psykisk verdensbillede - der i øvrigt i sig selv begyndte at ligne konceptet til en religion.

'Anarkisten' Karl Marx - der var af rabbinerfamilie - kasserede religion som et svindelnummer og lod individualisme opfattes som tendens til skadevoldende egoisme. I lande, der, inspireret af Marx' idéer, var undergivet kommunismen, som i øvrigt fra kirken havde overtaget idéer om moralsk værditeori, forsøgtes - gennem 70 år i Europa - at undertrykke bevidsthed om sjælens eksistens. Det kom derved i modsætning til årtusinders fællesmenneskelig opfattelse i alle kulturer i hele verden til alle tider: Det fremgår alle steder af historie, tekster, antropologi og arkæologi, at man havde erkendt sjælens som en given og selvfølgelig forudsætning.

I marxistiske idéer byggedes på tankegods fra 1700-tallets revolutioner, hvilende bl.a. på slagordet "frihed, lighed, broderskab", som mange gik i døden for, skønt det i dén form er selvmodsigende og en umulighed, idet de tre faktorer i deres totalitet ikke kan eksistere på én gang.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth