Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (109 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (109 af 170)

Solformørkelsen indkredses

 

Dette stjernebillede Phoenix (arabernes Fuglen Rok) kaldtes også Pavu(s), 'Påfuglen', der ligesom mytens Fugl Phoenix anvendtes som symbol for genfødslen, og af de kristne som symbol for det evige liv (Fugl Phoenix levede 500 år mellem hver genfødsel). At rejseselskabet i Paulus-episoden overvintrer i Phoenix har da en indlagt dobbeltbetydning.

Ifølge R.H. Allens standardværk om stjernenavnenes historie, "Star Names, Their Lore and Meaning" (rev. ed., New York 1963) havde stjernebilledet Phoenix' vestlige del (nuværende Grus/Tranen) også navnet Ypperstepræst Ahron; et levn fra mysteriekulternes stjernelære.

Et år forinden, dvs. i året 59, var der i april indtruffet en af de sjældnere sete totale solformørkelser, dvs. hvor hele solskiven var dækket. Denne begivenhed vakte i den grad opsigt, at den omtales af hele tre romerske historikere: i Plinius d. Ældres "Naturalis Historia" (2,180) og Tacitus' "Annales" (14,12) samt hos Dio Cassius (61,16,4). Sidstnævnte beskriver yderligere en effekt af denne totale formørkelse: At endog "stjernerne blev synlige" - skønt det var midt på dagen.

År 59-solformørkelsen havde bevæget sig i et smalt bælte hen over Middelhavet fra vest til øst - og passeret nøjagtigt hen over Malta. Hvordan kan det nu gennem Paulus-beretningen om hans færd undervejs til Malta demonstreres, at der er tale om en anden formørkelse end den berømte, som "alle talte om", fra år 59?

Modsat Dio Cassius' beskrivelse angiver Paulus-beretningen, at stjernerne ikke kunne ses - og det var usædvanligt at bemærke, da deres "usynlighed" netop var det normale ved disse ikke-totale formørkelser.

Forklaringen kan ses i det faktum, at "Paulus' solformørkelse" ved oktoberstormen i år 60 var synlig i Middelhavets østlige halvdel - og herunder i Kreta-området. Aftenen forinden skete der det, at Månen passerede og direkte dækkede for to stærkt strålende stjerner af særlig art, nemlig planeterne Jupiter og Merkur, så de ikke kunne ses. Dengang kaldtes planeter også stjerner, "vandrestjerner". De befandt sig på det tidspunkt - jf. "Tuckerman's Ephemeris" (II, s. 47-48), - lige på ekliptika og tæt ved måneknuden; og hen på morgenen formørkedes Solen.

Således var først stjerner og senere hen Solen formørket i en periode, nemlig i faser, der sammenlagt var inden for mere end én dag, nøjagtigt som det fremgår af teksten: De pågældende himmellegemer, "(vandre)stjerner", var ude af syne tilsammen i mere end den enkelte dag.

Sammenfattende kan det udtrykkes, at 14-16 dage efter afrejsen indtrådte - ifølge moderne astronomisk beregning - en solformørkelse. Og netop at dette fænomen synes afspejlet i Paulus' tekst.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth