VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Abel
Betydning
(Hebraisk). Abel eller Hebel stammer fra roden ”abal”, der betyder ”at trække vejret”, ”blæse”, ”nytteløs” og ”forbigående”. Abel er ”åndedræt”, ”tåge”, ”dis”, og i forlængelse heraf ”tomhed”, ”frugtesløshed”, ”forfængelighed” o.l. Abel er Adams og Evas anden søn. Abel var fårehyrde, og det var ham, der blev dræbt af sin bror Kain (1. Mosebog). Iflg. H.P. Blavatsky repræsenterede Kain og Abel den 3. rodrace eller ”hermafrodittens todeling”, som skabte den 4. rodrace – Seth-Enos. Abel eller Hebel er den feminine pendant til den maskuline Kain, og Adam er den kollektive betegnelse for både mand og kvinde. Abel er ”den første naturlige kvinde som udgyder det jomfruelige blod i forbindelse med adskillelsen af kønnene. Mordet symboliserer blodudgydelse, men ikke drab”. Abel er derfor en generel betegnelse for kvindekønnet, og Kain for menneskeheden, da de to køn begyndte at blive adskilt i 3. rodrace, men kønnene var endnu ikke helt adskilt, før den androgyne menneskehed blev til den nuværende menneskehed, hvor kønnene er klart adskilte. Et lignende ord – Hebel – der betyder ”smerte ved fødslen”, har iflg. nogle forskere relation til Abel. (Se også Kain). |