Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (37 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (37 af 170)

9. KAPITEL

Moses som profet

 

Urim og Tummim og de 12 ædelstene

I de gamle religioner i Mellemøsten, Indien og Kina var det en vigtig del af præsternes virke at tage varsler eller profetere.

Især egyptiske orakler var berømte i den gamle verden. De var endda anerkendt af bl.a. disse senere helgenerklærede kirkefædre og teologer: Clemens af Alexandria, Origenes, Tertullian, Hieroniymus, Justin Martyr, Cyprianus, Tatian, Augustin og Johannes Chrysostomos - der alle mente sig fuldt overbeviste om egyptiske oraklers forudsigelser.

Oraklet, gudens stemme, der taltes ud fra templets adytum (inderste helligdom) gennem specielt trænede præster eller præstinder, skulle herfra fremsætte profetier.

Ikke uden grund kaldes - i engelske oversættelser fra egyptisk - ypperstepræsten og hans næstkommanderende for first prophet and second prophet. Lignende genkendes i forordningen i Mosebøgerne: Moses var Jahwehs profet, og Ahron var Moses' profet. Det hebraiske udtryk for præst, kohen, dvs. 'bistå guden som formidler af gudens orakel', er ækvivalent med det arabiske ord kahin, 'varseltager'. Kohen genkendes i mange nuværende jødiske efternavnes versioner, f.eks. Cohn.

Ifølge Josefus fandtes der hos det højere præsteskab ved Jerusalems tempel stadig rester af den okkulte tradition. Denne udgjorde en del af de hemmelige mundtlige overleveringer, der tilhørte Moses' lærdomme fra de gamle egyptiske mysterier. Den tradition ophørte ved det jødiske præsteskabs endeligt, da Jerusalem og templet blev ødelagt 70 e.Kr.

Traditionen omfattede bl.a. Moses' instruktioner om brugen af ypperstepræstens forskellige instrumenter - især "Urim og Tummim" samt brystpladen med "de 12 ædelstene" - til varsler og orakelsvar. Instruktionerne blev gennem tiden nedfældet som detaljerede beskrivelser om de specielle måder at udføre dette ritual på.

Urim og Tummim synes at have været hellige lodder til lodkastning ved varselstagning. De skulle - formentlig tænkt som "opladning" ved brystpladen - "bæres over Ahrons hjerte", når han stod foran Jahweh, dvs. foran forhænget for det tillukkede allerhelligste, hvor Jahwehs "trone" var placeret på Pagtens Ark. Ud over svarene "ja" og "nej" har disse objekter kunnet give "intet svar". F.eks. fremsatte kong Saul, via præsten, et vigtigt spørgsmål og fik sidstnævnte (intet) resultat, og insisterede da over for Israels gud: "… giv mig Tummim …". Det anses for at indebære: lad det afgørende rette resultat blive blotlagt.

I krig skulle ledende præster befinde sig i spidsen for tropperne og bruge Urim og Tummim mod fjenden, foruden at besværge denne.

Moses gav forordning om, at ypperstepræsten skulle bære to ædelstene på skuldrene og en brystplade med 12 bestemte ædelstene - en "månedssten" for hver af de 12 stammer, hvis astrologiske symbolik opregnes i "1. Mosebog"s kap. 49. Dette angives yderligere i flere ældre overleveringer samt af Philo, Josefus og Clemens af Alexandria for snart 2.000 år siden. Alle er enig om, at det er udtryk for hhv. Sol, Måne og Dyrekredsens 12 stjernebilleder.

Her kommer "den egyptiske faktor" igen ind - idet Moses uundgåeligt i Egypten har kendt til brugen af sådanne særlige ædelstene. De brugtes til "godartet magi" og beskyttelse mod dårlige kræfter, som findes omtalt bl.a. i den "Egyptiske Dødebog" og anden egyptisk tradition.

De "magiske stene", som Moses forordnede til ypperstepræstens udstyr eller dragt, benyttedes til at modtage varsler ved hjælp af stjernerne på anden måde end ud fra direkte astrologiske beregninger. Om disse stjernetilknyttede ædelstene i ypperstepræstens brystplade oplyser Josefus, at de anvendtes til at modtage orakelsvar - idet, som det udtrykkes: "deres glimt indikerer Guds tilstedeværelse".

Der fandtes udarbejdede retningslinjer for de specielle måder at udføre dette ritual på. Om denne form for modtagelse af (stjerne)orakelsvar gennem de 12 ædelstene angiver Josefus, at hos ypperstepræsten i templet i Jerusalem ophørte denne praksis på den jødiske konge Johannes Hyrcanus' tid (135-105 f.Kr.) - dvs. kun 150 år før Josefus.

Hos oldtidens præster kunne varseltagning i det hele taget foregå ved lodkastning, offerrøg, læsning i en fårelever, astrologi, clairvoyance og trancetale. I traditionerne for udøvelse af stjernevarsler har også brugen af magiske formler med himmellegemernes navne været kendt. Den gamle jødiske kabbala-lære gengiver sådanne astromagiske forhold. I det historiske Israel var magisk praksis vidt udbredt, herunder dødekultisk og såkaldt sort og hvid magi samt åndemaneri.

Profeter mentes at kunne opsamle meddelelser f.eks. under søvn eller i trance. - Når der i Bibelen står "Elohim sagde" el.lign., vil der hos oldtidens læsere eller tilhørere have været en udbredt opfattelse af, at det foregik gennem et professionelt orakel - frem for f.eks. at det kom konkret som "en røst fra himlen".

Men Moses havde - ifølge Bibelen - direkte samtaler med Jahweh i Tabernaklet, tempelteltet. Som stort set eneste menneske omtales Moses som "Guds ven", som tidligere anført (kap. 6), med samtaler på lige fod - og endda skænderier, hvor Moses kunne være den, der "vandt".

I alfabetinskriptionerne ved det lille Sinai-tempel og i de omgivende mineskakter, omtales et ritual ved en tempelsøjle. Den synes i sådanne tilfælde at kunne repræsenteret Verdenssøjlen (Verdensaksen). I nogle af disse inskriptioner findes (om end omdiskuteret) omtalt en person med navnet Moses. Hvis denne Moses er identisk med Bibelens Moses i sit eksil på Sinai, har han ifølge teksten (i den semitologiske ekspert Hubert Grimmes oversættelses-version) bl.a. været:

-"… administrator af tempelskatten …" - foruden at det omtales, at den pågældende Moses "… sov ved søjlen …".

Dette - en praksis kendt i flere tusinde år og ofte arrangeret i oldtidens templer - var at forstå, at han i dette tempel modtog åbenbaringer under sin søvn ved søjlens fod. Inspirative visioner under søvnen, profetiske drømme og syner omtales hyppigt i Bibelen - og beskrives i alle kendte kulturer frem til nutiden som et af grundlagene for profetering.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth