Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (146 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (146 af 170)

Moses og Tycho Brahe

- religion og kosmos

 

Som påpeget findes der en række slående ligheder (hidtil uudforsket) mellem: "Corpus Hermeticum", som Moses gennem tiderne blev sat i relation til - og afsnit i Bibelens "Jobs Bog", som netop Moses er tilkendt forfatterskabet af helt fra de ældste traditioner. I "Jobs Bog" (26,7), der bl.a. omtaler egyptiske stjernebilleder, synes der så uventet at findes en avanceret opfattelse af Jordens frie ophæng i verdensrummet.

I det følgende må uundgåeligt pioneren Tycho Brahe fremholdes, idet hans skæbne og værk i sig selv er en levende illustration af renæssancens reaktion på "Corpus Hermeticum". Han fik en af de mest fremtrædende roller i nyere historie. Hans indsats er en indiskutabel forudsætning for den moderne vestlige verdens udvikling og vidensudvidelse.

Tycho Brahe siger i sin bog "De Nova Stella" (1573) - ved sin opdagelse af et nyt fænomen på himlen, supernovaen - at teologerne mener om:

-"… Moses' beretning om verdens skabelse, at Gud, skaberen af universet, herved fuldendte himlene og elementerne, og da har afsluttet sit værk og ikke senere - skabt noget nyt …".

Da Tycho Brahe - ud fra sine observationer både af supernovaens og kometernes positioner på himlen - gjorde den afgørende opdagelse, at verdensrummet var meget større end hidtil troet, måtte han understrege, at hans opdagelse "hverken krænkede fysikken eller Den Hellige Skrift".

Ud over den tids mest berømte pionerer blev mange andre personligheder også inspireret af "Corpus Hermeticum". F.eks. den engelske matematiker - hvilket dengang også ofte betød astronom - Leonard Digges (1520-1569) i Kent, der skrev om kikkerten 50 år før Galilei brugte kikkert som den nyeste opfindelse. Sønnen Thomas Digges, også matematiker og astronom, korresponderede med Tycho Brahe om dennes observation af supernovaen i 1572 (Tycho Brahe i "Opera Omnia" III, s. 162-203).

Tilmed talte Thomas Digges om, at stjernerne - modsat almindeligt antaget dengang - var placeret i et uendeligt verdensrum, dvs. ligesom hermetikeren Giordano Bruno forelæste om det i Oxford.

Det er bemærkelsesværdigt, at af 1400-1600-tallets betydende personer, der udviklede det nye verdensbillede, var et flertal astronomer eller med astronomisk indsigt. Ligeledes var mange astronomer involveret, da "Corpus Hermeticum" tidligt, 800-1000-tallet e.Kr., også inspirerede den arabiske videnskabs ekspansion. Igen var astronomien, ligesom i oldtiden, "alle videnskabers mor". Og i renæssancens store astronomiske interesse lå også en genvågnende kosmologisk interesse, der fra oldtiden nu atter var kommet til udtryk, ikke mindst i stjernelæren som såkaldt "hiero-astronomisk videnskab".

Copernicus' teori, at Solen og ikke Jorden var centrum i vort omgivende planetsystem, er en ældre iagttagelse - og menes antydet i islamiske videnskabelige tekster og tidligere kendt konkret i indiske værker for mere end 2.000 år siden. Men forinden var det delvis beskrevet af grækerne Herakleides af Pontos (388-310 f.Kr.) og især filosoffen Aristarkos af Samos i 200-tallet f.Kr. - samt hos Seleukos af Babylonien.

Senere fremsatte den engelske biskop Thomas Bradwardine (d. 1349) tanken om det uendelige verdensrum. I den nye tænkning i renæssancen beskrives systemet med Solen som centrum - først af kardinal Nicholas Cusanus (1401-1464). Dernæst beskrev Copernicus det allerede 25 år før udgivelsen af sin bog herom i 1553. Hvor kendte man den viden fra?

Tycho Brahe havde tidligt i sin karriere endnu ikke opnået tilstrækkeligt med observationsdata til at færdiggøre sin idé om et ændret astronomisk verdensbillede. Han havde opdaget, at planeten Mars var nærmere Jorden nogle gange end andre. Det indebærer, at Mars' bane ikke er helt cirkulær. Han gik foreløbig ikke i detaljer med dette, men dog foretog han den (ifølge Keplers bemærkning om ham) omvæltende handling at indføre, at alle planeter fra Mars og udefter er heliocentriske (med Solen og ikke Jorden i centrum for deres baner): Han forkastede Ptolemæus' system! Hvad inspirerede til at gå vidt?

For dette, at Jorden og planeterne kredser om Solen, og at denne er balancepunktet, ses allerførst kendt blandt de gamle egyptiske anskuelser, der som nævnt via oversættelse til græsk overleveres i "Corpus Hermeticum" og - i Traktat 16, afsnit 7 - lyder her:

-"… Solen er anbragt i midten og bærer verden som en krans. Og ligesom en god kusk sørger den for, at verdens vogn ikke vælter, den er da bundet til sig selv for at den ikke skal blive bragt ud af orden …".

Men da kirken tidligt havde bestemt, hvordan der skulle tænkes - og her havde forkastet et heliocentrisk system til fordel for Aristoteles' og Ptolemæus' teorier - blev derfor flere andre af græsk videnskabs vigtige sider, der var influeret af Egypten, lagt i dvale i mere end 1.500 år.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth