Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (131 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (131 af 170)

Dogmerne

- og afstemning om Helvedet

 

Luthers/Melanchtons tekst, den Augsburgske bekendelse, er stadig grundlag for f.eks. den danske stats folkekirke og indeholder med en vis basis i evangeliernes noget hårde fordømmelser:

-"… de fromme og udvalgte vil han (Kristus) give evigt liv og bestandige glæder, men ugudelige mennesker og djævle vil han fordømme til at pines uden ophør …".

I modstrid med trussel om "evig pine" taler samme protestantiske kirke om, at "Guds grænseløse kærlighed gør, at intet menneske kan gå tabt". Det var kun få år før år 2000, at tale om "evig fortabelse" ophørte.

Den i øvrigt af religiøse grunde noget antisemitiske Luther ønskede også, at kirken skulle samarbejde med den græsk-ortodokse kirke, hvis traditioner var nærmere kirkens rødder end de romersk-katolske. Luther var kontrasternes mand, og Goethe beundrede ham for hans behandling af det tyske sprog - men engang inspireredes Luther til en af den protestantiske tros doktriner og skrev herom:

-"… denne indsigt gav Helligånden mig (mens jeg sad) på klosettet i tårnet …".

Her kan den oprindelige lære om det sjælelige mysterium i kosmologiske relationer synes mere fjern. Men uanset denne reformators hensigt, nemlig at Bibelen - fri af katolsk præsteskabs monopol og af dets ifølge Luther "forvrøvlede allegorier" samt fri af latin, elitens sprog - skulle kunne læses af alle, så var der stadig et problem:

- Flere gange gjorde Jesus opmærksom på, at de informationer, han gav, var på forskellige niveauer - noget var beregnet for folket, og noget kun for indviedes ører. Ifølge Lukasevangeliet (11,52) sagde han:

-"… Ve jer, I lovkyndige. I har taget kundskabens nøgle! I er ikke selv gået indenfor, men dem, der ville ind, hindrede I …".

Mysteriekultiske oprindelige ritualer, der også ligger bag religionen, må forstås ud fra deres samtids historiske og samfundsmæssige stade - og har undervejs af hver ny deltager skullet opfattes, og intuitivt erkendes, på ny. Hvis det ikke blev overholdt, kunne ritualer ende i en gold stivhed.

I Thomasevangeliet - det eneste med gennemført direkte tale af Jesus selv - omtaler Jesus ikke dommedag. Men begrebet var ikke ukendt hos mange oldkristne og videreførtes tidligt af kirken ud fra angivelser herom i det Nye Testamente.

Jesus talte ikke om Helvede, dette begreb har kirken fra grækerne. I 1996, 11. januar, vedtog biskoppernes udvalg i kirken i England med enigt flertal, at "Helvede eksisterer", men ikke med evige straffende flammer - "thi det ville betyde, at Gud var sadist", fastslår rapporten fra deres møde. Udvalget definerer Helvede som det endelige og uigendrivelige valg af alt, hvad der er Guds modsætning, så at den eneste afslutning her er total ikke-eksistens.

I det i år 2000 stadigt gældende protestantiske dansk-norske kirkeritual fra 1665, vejleder præsten i djævleuddrivelse (eksorcisme).

Hos katolikkerne måtte pavens kommission i 1994 under påvirkning af nutidens indstilling "forfremme" Djævelen fra noget konkret - sådan som han tolkedes ud fra Bibelen hidtil - til nu at være en metafor.

I middelalderkirkens teologi var et af de førende spørgsmål, hvor mange engle der kunne danse på spidsen af en nål. Ved mange sådanne "ideer" kom man længere og længere bort fra den egentlige lære.

Kirkens dogme om treenigheden ophævede Jesus' gengivelse af Moses: "Gud er én". Dogmet om treenigheden skulle forstås bogstaveligt.

Den lære blev modgået af oldkirkens biskop Arian. Han så i Jesus et stort menneske sendt af Gud, reelt en profet, og forkastede dennes guddommelige dimension og Treenigheden. Hans tilhængere, arianerne, fik stor udbredelse i østen og den nordlige del af det romerske rige. De bandlystes i 300-tallet, men blev udryddet mest af ikke-religiøse grunde, da visse fyrster foretrak politisk alliance med kirken.

I 1854 udstedte Pave Pius IX et dogme - fejret med kanonsalut og en opstilling af en, endnu eksisterende, kæmpe triumfsøjle i Rom: - for at hylde dette dogme om, at også Jomfru Maria selv var "ubesmittet" undfanget (conceptio immaculata) af sin mor Anna (jf. bd.1's Appendiks).

Et dogme var for altid, men Vatikanet måtte som noget hidtil uhørt tilbagekalde 1854-dogmet - efter 120 år - og indrømme, at i Bibelen er der absolut intet belæg for den "konstruktion". Forinden, så sent som 1950, udsendtes et dogme, der fastslog Marias "legemlige optagelse i himlen".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth