Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (6 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (6 af 170)

2. KAPITEL

Indvielsesmysterierne

bag Moses' religion

 

Kongelige indvielses-titler

I forbindelse med at Moses under sit eksil opholdt sig på Sinai hos Jethro, omtaler Bibelen, at han på et bjerg i disse egne fik en usædvanlig oplevelse. Det var den episode, der viste sig at blive et nyt vendepunkt af største betydning i hans liv. Noget af det, der nu skete her, findes i "2. Mosebog"s beretning om "den brændende tornebusk". (Enkelte dele i det følgende er videreført fra mysteriespil-omtalen i bind 1).

I mysteriekulterne var der forskellige grader af indvielse. Indviede personers tilhørende titler (jf. også bind 1's kap. 14-19) kendtes som bl.a. kongelig gartner, hyrde, kongelig tømmermand eller bygmester. At Moses i Bibelen og rabbinerskrifterne kaldes "hyrde", må også ses i det lys.

I hele Mellemøsten var dette en kultisk titel. En særlig indvielse, på Sinai, synes reflekteret i "2. Mosebog" (3,1), hvor Moses "blev hyrde under præsten Jethro". Efter det kultiske indvielsestrin som "hyrde" kunne Moses modtage "den brændende tornebusk"s åbenbaring, hvor den indre skjulte mening af gudsnavnet Jahweh afsløredes.

Således skulle "hyrde" ikke tages bogstaveligt, som om den højtuddannede og nu midaldrende Moses med sin fornemme kongelige baggrund hos det egyptiske hof nu havde løbet omkring med en gedeflok. I oldtiden kaldtes netop kultisk indviede konger ofte "hyrde" - og det var ofte en guddomstitel (f.eks. Bibelens "Herren er min hyrde").

I babyloniske inskriptioner 1800 f.Kr. omtales kong Hammurapi (Hammurabi) som "hyrde", og han skulle hertil praktisere visse handlinger (kittu og mesharu) ifølge sin egen lov (codex 5,20-23).

Egyptiske faraoner var obligatorisk indviede. Farao Seti I, og også f.eks. Akhenatons ypperstepræst Merire, kaldte sig "den gode hyrde". Faraos ene scepter fremtræder som en regulær hyrdekrumstav. På sumerisk hed en hyrdestav reg, hvilket, som bl.a. den engelske semitologiforsker John Allegro påviste, senere indgik i indoeuropæiske sprog som regent, rex, royal, raja m.fl. - dvs. kongelige udtryk. Levn fra den kultsymbolik findes stadig i den kristne kirke, hvor biskoppernes stave er hyrdekrumstave, og hvor præsterne benævnes med den latinske titel pastor, dvs. 'hyrde'.

I Tell-el-Amarna-brevene, 1300-tallet f.Kr., insisterer Egyptens lokale hersker i Jerusalem, Abdi-Hiba, på at være ikke blot hazanu, 'guvernør', men endda ú-e-ú, '(fåre)hyrde'. Både i praksis og som "titel" havde kong David hyrdebetegnelsen. En farao lod også Josefs brødre blive hyrder. De var "kongelige hyrder". For Josef, der besad et af Egyptens højeste embeder, fik naturligvis ikke sine brødre gjort til vogterdrenge - i realiteten har farao foranlediget, at de fik denne indvielsestitulatur.

Ligeledes omtales kongelige hyrder at have bistået kongebarnsritualet, F.eks. modtog "den kongelige hyrde" Faustulus kongebarnet Romulus (Roms såkaldte "grundlægger"), der ankom på Tiberfloden.

Det blev også tillagt særlig betydning, at "(kongelige) hyrder" optræder i beretningen om Jesu fødsel. Det Nye Testamente omtaler Jesu stamtavle, der skal vise, at han var af kongeæt. Senere blev også han selv betegnet "den gode hyrde". Den udtryksform blev både i ord og billeder ofte anvendt om mange af Mellemøstens konger, f.eks. den græske sagnkonge Orfeus såvel som den persiske kultgud Mithras, længe før dette udtryk brugtes om Jesus. "Alle vidste", at disse skikkelser ikke sprang rundt og passede får og geder (evt. undtagen kongsemnet David).

Hos udenforstående opstod der let rygter om, at der foregik "orgier" i de hemmelighedsomgærdede kulter, hvor "hyrderne" var kultdeltagere, og hvor der bl.a. var mysterier, hvori også indgik seksuelle emner. Det satte sig spor i den græsk-romerske litteraturs temaer om hyrders påståede frie kærlighedsliv ("hyrdetimer" etc.).

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth