Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (10 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (10 af 170)

3. KAPITEL

Den brændende tornebusks mysterium

 

Hvem talte fra den brændende tornebusk?

Præsten Jethro, til hvem Moses flygtede i eksil ifølge Bibelen, synes at have haft opholdssted ved Sinai-halvøens dengang eneste tempel. Dets ruiner findes stadig ved Serabit el-Khadims kobber- og turkisminer.

Dette lille egyptiske tempel var viet til gudinden Isis i hendes version som himmelko-gudinden Hathor/Balith og som stjernen Sobdet/Sirius. Ved det tempel i ødemarken er der foregået noget særligt - for her blandt Sinais egyptiske hieroglyfinskriptioner findes også en helt anden type skrift: I minernes klippevægge er indhugget skrifttegn af en særlig art, nemlig Jordens første og ældste alfabetskrift.

Inskriptioner med dette Sinai-alfabet fortæller - ifølge den tyske semitologi-autoritet Hubert Grimme - om bl.a. "opsynsmanden for tempelskatten" og "Hatshepsuts Moses", en omdiskuteret oversættelse, der dog ikke har kunnet modbevises (jf. bind 5, kap. 16 samt H. Grimme: "Die Lösung des Sinaischriftproblems", Münster i.W., 1926). Det kan sættes i relation til, at alfabet-inskriptionerne på Sinai-halvøen dateres til Egyptens Hatshepsut-periode. Dvs. dermed fra Moses' tid.

De mysteriekultiske indvielsestrin, som Moses - med sin uddannelse ved faraos hof - måtte have gennemgået i Egypten, har i så fald forlenet ham med særlige titler, der i Serabit el-Khadim på Sinai synes udtrykt i de omtalte inskriptioner, hvor "Moses" var "templets administrator" og dermed også bestyrer af tempelskatten.

Den lærde, tidligere faraorådgiver, Jethro - ligeledes eksileret til Sinai - kunne her få kendskab til den urgamle viden og magi hos lokale folk: midianitter og qainitter (kenitter). Et par generationer tidligere opholdt Josef sig, på vej til Egypten, hos nogle rejsende midianitter, ifølge "1. Mosebog". Han har her kunnet tilegne sig noget af deres særlige viden, inden han i Egypten tilmed blev faraorådgiver.

Sinai-områdets beboere, midianitterne var beslægtet med qainitterne/kenitterne, der efter gammel tradition og også ifølge Bibelen opfattedes som "Kains efterkommere". De var først udbredt fra Nord- og Østetiopien og i Yemen, Vestarabien og Sinai til Kanaan og Libanon. De var tidligt kendt som et folk af overvejende mørk hudfarve, f.eks. kommer betegnelsen etiopier fra græsk ethiops, dvs. 'mørk, sort'.

I nordlige Etiopien findes historiens ældste kendte metalsmelterier med de overhovedet ældste spor af jernfremstilling. Men ved Sinais østligste udkant nær Eilat (Elath) findes nogle af de ældste kobberminer (senere bl.a. omtalt som kong Salomons kobberminer). Her er bygget en medianitisk helligdom, dog på et senere tidspunkt end templet ved Sinais vestlige, lige så gamle, kobberminer i Serabit el-Khadim (netop hvor Jethro med sandsynlighed har opholdt sig).

Qainitterne var kendt for deres tradition, der indeholdt ældgammel viden - også fra deres virksomhed som smede og tidlige alkymikyndige - og for at have bevaret mange rituelle hemmeligheder helt fra "Adams tid", som de ældste tider også kaldtes. Arkæologiske fund viser, at disse smede har haft en kunnen, der ikke overgås af nutidens smede.

Inden for qainitisk tradition blev den hemmelige viden overgivet fra far til søn. Ligeledes findes stadig mange steder i Arabien og i Afrika, hvor hver smed, en qain, følger de indgiftede smedeklaners mange tusinde år gamle traditioner og den dag i dag "kun videregiver sine hemmeligheder hviskende" - og alene til sin søn.

Moses, der i mange overleveringer fremstod som velorienteret om Egyptens visdomsskatte, har desuden søgt andet end blot en tilflugt hos Jethro blandt midianitterne på Sinai - for her var mere at lære. I "1. Mosebog"s kap. 4 nævnes en quainitisk tradition om Jahweh-læren.

Ved episoden med den brændende tornebusk kan det ifølge Bibelens korte gengivelse se ud til, at Moses kom ud for en visionær spontan-oplevelse. Her synes Jethro at have assisteret under forløbet.

Der har, som ved de fleste mysterieindvielser, været tale om, at en højt indviet spillede gudens rolle - og rabbinerskrifterne "Palæstina Targum" (I, S. 449) og "Abulfeda" (S. 31) angiver da heller ikke, at det var Jahweh, men en (Jahwehs) "engel", Zagnugael, som talte til Moses fra tornebusken. Senere gengiver også disciplen Stefanus beretningen og omtaler her både Gud og en engel. Og i "2. Mosebog"s (3,2-4) lød det:

-"… Og Jahwehs engel kom til syne for ham i en ildflamme midt i en tornebusk …", - og - "… da Jahweh så, at han (Moses) gik hen for at se, råbte Elohim ud fra tornebusken - og sagde: 'Moses, Moses' …".

Denne bibeltekst afslører herved, at der var flere til stede for at gennemspille episoden: Denne del af beretningen starter med en unavngiven "Jahwehs engel" i "ildflammen midt i tornebusken" - men i næste øjeblik var det alligevel ikke englen, men Elohim, der dermed "uventet" er omtalt som yderligere tilstedeværende person eller væsen.

Ligeledes fremgår det, at selve navnet på den ene af dette mysteriespils skikkelser, "Jahwehs engel", som rabbinerskrifterne kalder Zagnugael, viser sig i virkeligheden som egyptisk. Navnet har en bestemt betydning (og er senere tilføjet semitisk gudsbetegnelse el) og har tjent som forlæg også ved Jahweh-navnets oversættelse (jf. kap. 5).

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth