Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (71 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (71 af 170)

16. KAPITEL

Logos-erkendelserne

 

I begyndelsen var ordet …

I Philos skole i Alexandria fokuseredes der meget på det betydningsfulde logos-begreb. Desuden havde Philo i sit omfattende forfatterskab sammensat en håndbog om "tallenes symbolik". Den ivrige logos-dyrker Philo var så umådelig optaget af logos, at han brugte dette begreb et overvældende antal gange i sine værker - mere end 1.300 gange i de af hans skrifter, der stadig eksisterer.

Logos er græsk i sproglig familie med logik og oversættes 'ord', 'lære', 'den ydre form ved hvilken den indre tanke er udtrykt og gjort kendt', 'viden', 'den indre tanke eller fornuften', 'et studiums indhold', dog 'ordsamling' og f.eks. en 'formel', 'besværgelse' eller 'en ode'.

Betydningen af logos udgør en flerdobbelthed ved både at være et ord, der siges eller skrives, og en mening og fornuft der rummes i dets betydning og hensigt. Johannesevangeliet kan i sin indledning, og med inspiration fra 1. Mosebogs start, udtrykke det netop så omfattende:

-"… I begyndelsen var logos …"

Her genkendes egyptisk lære: Verdens skabelse skete ved et ord af særlig art, et magisk ord, besværgende, men formuleret af mening og fornuft.

Philo skelnede: logos refererer til Gud opfattet som ren tanke, mens udtrykket Gud indikerer alene Guds eksistens som ren velvære.

Logos som flerdimensionelt udtryk blev anvendt i kulterne på Jesu tid ligesom i Johannesevangeliet. Det må også ses i relation til de potentielle erkendelsesniveauer, der betragtedes at være indlagt i det hebraiske gudsudtryk Jahweh; - samt i relation til det billede, at Gud ved skabelsen netop taler om processen, der så skabes derved.

Den egyptiske skabelsesberetning kendes bl.a. fra den engang førende såkaldte Heliopolis-teologi: I selve hieroglyfskriften til den beretning er den hellige scarabæus, kheper, dvs. 'at blive til', placeret sammen med en mund, dvs. 'tale', 'sige' (optræder også i farao Shabakas tekst, der var væsentlig identisk med Memphis-teologien, se senere: kap. 27).

I den skabelsesberetning omtales kraften som manifesteret gennem den usynlige skabers ("åndens") søns hjerte (følelse og intention/vilje) og tunge (den udtalte tanke; jf. nedenfor). Det er reelt dette egyptiske koncept, der siden hen hos grækerne kendes som, eller blev til, logos.

Netop sådan forholder det sig ifølge den engelske egyptolog E. Wallis Budge, der i sit værk "Egyptian Magic" (London 1901, s. xi) citerer de egyptiske kilder:

-"… Verden kom til eksistens ved en ytring af et ord …".

Ordet kom ved guden Thoth's "tunge" (almindeligt synonym for at tale).

Logos-idéen ansås - om end beskrevet med andre udtryk - som virksom bag skaberprincippet i den ovenfor citerede egyptiske skabelsesberetning, hvor guden Atum i (senere) skikkelse af Re (Ra) kundgør, at:

-"… tingene i verden skabtes fra min mund - … jeg frembragte planter og dyr ud af primærrummet fra et stade af inaktivitet - fra mit hjerte lod jeg udgå en trylleformular …".

I oldtidsværket "Corpus Hermeticum" med dets meget gamle egyptisk-græske overleveringer, er særlig guden Atum repræsenteret som, eller med, det begreb grækerne senere kaldte logos.

Ideen om at mennesket og verden skabtes ved dette særlige og omfattende princip logos var her, i en mere oprindelig opfattelsesform, blevet udtrykt i Egypten et par tusinde år tidligere end Alexandrias mysteriekulter og Johannesevangeliet. Derfor har Moses uundgåeligt haft kendskab til denne egyptiske lære. Af "1. Mosebog" (1,3) fremgår ordret, at Gud sagde, "Lad lys blive til." etc.

I "(Salomons) Visdommens Bog" (18,15), der udgør et tillæg til bibelteksterne, lyder det:

-"… din almægtige logos fór ned af himlene fra din kongelige trone … og førte som et skarpt sværd din befaling … det (logos) tog stade på Jorden og nåede himlene …".

Midt i den epoke hvor gnostikernes lære blomstrede, er kerneteksten i Johannesevangeliet skrevet - formentlig ca. 70 e.Kr. Det indledes:

-"… I begyndelsen var logos (oversat ved 'ordet') …" etc.

Dette viser ligheder med gnostiske idéer, en læreform der havde en betydelig udbredelse i Egypten og Syrien - tæt på jødisk kultur - og indeholdt ældgammel viden (jf. ovenfor "trylleord" fra Thoth eller Ra) og blev endda udbredt i hele Mellemøsten og Orienten.

Ifølge ikke-bibelske beretninger opholdt Jesus sig også, og lærte, i Indien. I hvert fald findes den storslåede indledning til Johannesevangeliet ord til andet på sanskrit i Indiens mere end 3.000 år gamle "Veda"skrifter. Ifølge autoriteten Sir John Woodroofe's "The Garland of Letters" (7th ed., Pondicherry 1979, s. 4) lyder det:

 

-"… Prajapatir vai idam asit: 'I begyndelsen var Brahma',

tasya vag dvitiya asit: 'hos hvem var vag eller ordet'.

vag vai paramam Brahma: 'og ordet er Brahma' …".

 

Denne tekst genkendes i Johannesevangeliet på græsk, hvor den ikke er indsat i tilfældig form, men opstillet ud fra et specielt sprogligt layout, der fordeler ord og bogstaver efter bestemte antal. Hermed opnås symmetrier - dengang tillagt ekstraordinær betydning. Strukturen danner her samvirkning med de tre nøglebegreber logos, lys og liv:

 

-"… I begyndelsen var logos,

og logos var hos Gud,

og logos var (som) Gud,

denne (logos) var i begyndelsen hos Gud.

 

- Alt blev til ved det,

og uden det blev intet til,

som er blevet til.

 

- I det var liv,

og livet var menneskers lys.

Lyset skinner i mørke,

og mørket greb det (lyset) ikke …".

 

Heri er flere lag af symmetrier. Eksempelvis er de første fire græske linjers antal af bogstaver symmetrisk opstillet som 15, 12, 12, 15. Efter fjerde linje har antallet af selve de græske ord denne symmetri 7, 12 (4+8), 12 (4+8), 7. Antal af bogstaver eller ord i alle linjerne er tal også med tillagte særlige betydninger, bl.a. som potenstal.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth