Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (82 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (82 af 170)

18. KAPITEL

Bibelen som flerdimensionalt

mysterieskrift?

 

Bibelteksternes flerdobbelte lag

I anden forbindelse er nævnt, at den antikke jødedom funderet i Moses' religion blev i romertiden ofte anset for en mysteriereligion. Ligeledes ansås deres tekstsamling, Bibelen, for en slags mysterieskrift.

Bibelens stjernemæssige emner er sjældent set behandlet i nutidens forskning. Emnerne findes ved starten af skabelsesberetningen i Bibelen. Inspireret af egypternes og babyloniernes kosmologiske skabelsesberetninger, har Moses, både som indviet i de højere mysterier og filosofisk selvstændigt, kunnet fremlægge en syntese om skabelsen.

Bibelen omtaler "før-skabelsens materier" såsom formløshed, mørke, den virksomme kraft, bevægelse, skel (adskilning, forskelle), retninger, etc. Moses angiver her, at forhold, der i nutiden tænkes at indgå ved skabelsen, såsom tid, rum, energi og materie, alle eksisterede forud som idé, før de gennem skabelsen manifesterede sig fysisk. Parallelt med f.eks. egyptisk og oldindisk opfattelse blev også den/det skabende eller skaberen opfattet som værende overordnet fysisk tid, rum etc.

Dermed har Moses' skabelsesberetning som indbygget forudsætning, at der - uafhængigt af det fysiske - eksisterer bevidsthed/ånd, der er i stand til både at danne og fatte idéer samt at skabe.

Og i det langt senere egyptisk-gnostiske Thomasevangelium siges der, at også mennesket (som gud/ånd/tanke) var før skabelsen.

I skabelsesberetningen i Moses' version er den fysiske verden beskrevet som en sammensat struktur: et helhedsmønster. Og et sammensat forløb: evolution. Her omtales det/den skabende, dvs. primær-årsag, betegnet som Gud. Intet enkeltbegreb anvendes her som forklarende faktor for det øvrige hele. Hele dette koncept bag Moses' bibeltekst må også ses på baggrund af hans uddannelse i Egypten. Her kendtes det fra den egyptiske skabelsesberetning, hvor guden Re proklamerer (ved brug af egypternes yndede negationsform):

-"… Ikke eksisterede himlen, ikke eksisterede Jorden, ikke var der blevet skabt Jordens voksende ting (planter) og de krybende ting (dyr) - jeg frembragte dem ud af Nu (nou) ('primær-rummet' der var før 'verdens-oceanet') fra en tilstand af ikke-aktivitet. Ikke var der heller et ståsted (position og dermed retning) … så jeg opstillede ret … jeg satte skel …".

Ifølge "1. Mosebog" blev verden skabt på seks dage, hvilket rabbinerne tolkede ud fra oplysninger i Bibelen ("Salme" 90,4), og som senere igen blev udtrykt i "Peters 2. Brev" (3,8) sådan:

-"… en dag for Herren er som tusind år for mennesket …".

Bl.a. derfor kom det siden hen til at hedde sig, at verden kun var få tusind år gammel. Men tidligere kunne det hebraiske udtryk for 'tusind' desuden have betydningen 'meget stort antal' (f.eks. langt mere end 1000).

Trods små variationer i antallet af patriarkernes år i hhv. den hebraiske, samaritanske og græske bibeltekst, bliver til slut deres resultater ved sammenlægning helt ens nøgletal: 1460 år, dvs. Sirius' cyklus!

I Bibelen kan tælles 1.656 år mellem Adams skabelse og syndfloden, i hvilket tidsrum der levede bl.a. ti patriark(slægt)er. Assyrologen Opperts påpegede, at antallet af syvdagesuger - en meget anvendt måleenhed for tid i Bibelen - i de 1.656 år er 86.400, og antallet af sekunder i menneskets/Jordens døgn er 86.400. Det var et udbredt nøgletal - selve talmønsteret genfindes yderligere i den oldindiske tradition, hvor skaberguden Brahmas dag og nat tilsammen (en kalpa) er på 8.640 millioner år, dvs. hver dag/nat er en verdenscyklus på (8.640 : 2 =) 4.320 millioner jordiske år (ligesom vort solsystems aktuelle alder).

Den babyloniske præsteastronom Berossos berettede, cirka 290 f.Kr., til græske skrivere, at inden for de første ti kongers regeringstider indtil syndfloden indtraf, forløb 432.000 år: Dvs. som mønsteret i en Brahmas dag eller nat, hver på 4.320 millioner år. Oldnordiske religioner havde rødder i Mellemøsten - den islandske Edda beretter i en lignelse, at Valhal har 540 døre, hvor der vil gå 800 kampklare kæmper igennem ved verdens undergang - og 540 gange 800 udgør dette antal på 432.000, og stadig samme talmønster som før. (Alle hovedantals tværsum er 9 - dette tal var også forbundet med "Guds navne", jf. kap. 6).

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth