Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (91 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (91 af 170)

Stjernekoder i Noah-beretning

- og hos Homer og Æsop

 

Indbyggede meddelelser i Bibelen og i andre ældre tekster - og med tilsvarende princip i mundtlige overleveringer og myter - benævnes bl.a. som "steganografier". Ikke alene optræder de i Bibelen - de var stærkt udbredt overalt.

I sit værk om Odysseus og hans sejlads omtaler Homer flg.: Plejadernes stjerner; "Solens okser" dvs. planeterne; Kalypso, et navn for stjernebilledet Store Bjørn; og den enøjede Kyklop, dvs. stjernebilledet Orion. Det lå lige for i dette tilfælde at bruge stjernemotiver, fordi man i forvejen fulgte sin kurs til søs ved hjælp af stjernerne. Jf. som nævnt at i det Nye Testamente findes et særligt lag i Paulus' sørejse.

Som ydre form er myten brugt af Homer - her hævder den græske filosof Heraklit (540-475 f.Kr.), der også selv kan skrive kryptiseret, at:

-"… Myterne (af Homer) er profane, hvis de ikke bliver forstået allegorisk i deres dybere underliggende mening …".

Myteformen ses anvendt overalt - og indeholdt ofte stjernelære - bl.a. i: Jesu lignelser, Æsops fabler, "Tusind og En Nat" og i folkeeventyr. I den form tåles "slid" og mindre ændringer, da indholdets essens stadig vil bære en oprindelig information. Bevarelsen heraf støttes pga. opfattelsen af astro-mytologiske genparter i himlens stjernemønstre. De er alle generationers "store huskeseddel" - stort set uforanderlig i årtusinder.

Når gudinden Diana, en græsk version af Isis/Sirius, kendtes for sin bue og sin hund, var disse for en gudinde usædvanlige attributter udtryk for Sirius, kendt både som Buestjernen og Store Hund. Hun omtales også med flere hunde, dvs. inklusive stjernen Lille Hund, kendt under navnet Procyon, 'hunden foran': den stiger altid op først af de to. Jægeren, et navn for hendes nabostjernebillede Orion/Osiris, iagttager hendes badning i Floden: stjernebilledet Eridanus-floden, som Arken/Skibet sejler på. Orion/Jægeren/Smeden er dødelig, men genopstår.

I denne græske stjernemytologi optræder en styrmand med navnet Canopus - svarende på himlen til: At styreåren/roret ved Arkens/Skibets agterstavn er dette stjernebilledes hovedstjerne Canopus.

En af "Æsops fabler" fortæller om "hanen på ryggen af hunden på ryggen af æslet" og viser sig at være en metafor for Verdensaksen, med stjernebilledet Æslet nederst og Store Hund oven på dens ryg - og helt øverst Hanen. Sidstnævnte findes ved Verdensaksens øverste pol ved stjernebilledet Svanen (Hanen), kendt af babylonierne som tartu-gallu, 'kongehanen', og senere på arabisk-egyptisk som den Sorte Hane/Høne.

Oldtidskulturernes stjernenavne dokumenteres bl.a. i R.H. Allen's "Star Names, Their Lore and Meaning" (rev. ed., New York 1963).

Efter sidste fase på 17 dage i Arken (Canopus) sendte Noah herfra fugle til (Ravnens stjerner i) vest og til (Duens stjerne i) øst.

Og i Homers mysteriekultisk prægede kvad "Odysseen" varer også Odysseus' sejlads (i en sidste fase) 17 dage, hvor han fra sin plads ved 'skibets ror', canopus, skulle tage sigte efter Bootes-stjernerne (ved Jomfruen) i vest og derefter mod Plejaderne i øst (ved Vædderen's grænse). De distinkte sigtelinjer og himmelsk mysteriegeometri ses i begge symbolske fortællinger. Odysseus skulle navigere med Karlsvognen til venstre for sig, dvs. holde en øst-kurs. - Myterne henviser sluttelig meget ofte til øst - stedet med Solens genfødsel' af dagen og året.

Her i "Odysseen" omtales en kæmpe med ét - blindt - øje midt i panden. Astro-mytologisk er det stjernebilledet kæmpen Orion/Kain (jf. det såkaldte Guds mærke i Kains pande opfattet som "det lukkede 3. øje"), hvis øverst placerede stjerne er Orions blinde øje (al-Hak'ah, 'den blinde plet'). Den enøjede kæmpes vædder bar Odysseus ud ad "porten" til Solen: Den stjernemæssigt faste rækkefølge fra Orion frem til Vædderen med forårsjævndøgnets (det gamle nytårs) "solport" i øst.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth