Hemmelig lære i mundtlig tradition

Der eksisterer en ubrudt tradition for, at der fra begyndelsen også fandtes mundtlige love fra Moses, overleveret siden hans tid, med bl.a. en række detaljerede anvisninger for Lovens udførelse i praksis.

Rabbinerne overholdt længe, at den mundtlige lov ikke måtte blive nedskrevet. Det kan på nogen måde ligne føromtalte gamle opfattelse af risiko for, at ordene kunne miste kraft. Men efter folkets store opsplitning og den stadige emigration især efter Jerusalems ødelæggelse både i 70 og 132 e.Kr., samt forfølgelse af jøder i mange lande, måtte overlevelsen af indholdet i denne tradition sikres.

I århundrederne især efter 200 e.Kr. opblødtes rabbinernes indstilling til det gamle påbud. Så også disse overleveringer kom, nu i nedskrevet stand, til at udgøre store dele af den endelige "Talmud".

Men fra Moses vil der - som yderligere antydet nedenfor - også have eksisteret mundtlige instruktioner af anden kultisk art. I selve Jerusalems tempel havde man ifølge Josefus bevaret rester af okkulte traditioner - i form af visse hemmelige mundtlige overleveringer. De regnedes for at kunne føres direkte tilbage til Moses' lærdomme fra de gamle egyptiske mysterier. Ikke mindst denne tradition ophørte sammen med det jødiske præsteskabs eksistens, i 70 e.Kr. ved templets definitive destruktion.

I årene efter at være undsluppet ødelæggelsen af Jerusalem og templet lod rabbiner Johanan ben Zakai i byen Jamnia (Jabneh) nær Gaza etablere et råd af især farisæere. Dvs. en særlig kategori af rabbinere og jødiske skriftlærde - ofte kendt med uheldigt rygte pga. en kritik fra Jesus.

I Jamnia kunne de klassiske tekster studeres og fortolkes, nu da templets skrifter var væk. Dette lærde korps bidrog til at redde jødedommen.

Skønt den Hebraiske Bibel reelt havde fundet sin form, fortsattes også på den tid - og længe efter - diskussioner om det var rimeligt, at Bibelen også omfatter det mysteriebetonede og allegoriske drama "Salomons Højsang", samt om "Esters Bog". Nogle jødiske skriftlærde og religiøse talsmænd ønskede at forbyde oplæsning i synagogerne af "1. Mosebog"s kapitler 1 og 16 samt "Ezekiel" på grund af, at deres indhold ligner gnostisk-"teosofiske" idéer.

Også beretningerne om Jesus er opbygget i flere lag - og ligeledes med en mundtlig tradition med særlig viden for de indviede (omtales senere). Disse beretninger var især funderet på Mosebøgerne og visse af Bibelens senere tilkomne tekster. Det Nye Testamentes antal af citater og referencer fra det (hebraiske) Gamle Testamente er cirka 890, heraf er 320 i direkte citat. - "Lukas" (24,27-44) og "Romerbrevet" (15,4) angiver:

-"… alt, hvad tidligere er skrevet, er skrevet til instruktion for os …".

_________________________________

1. Tidlige ændringer i religionsopfattelsen afspejles i bibelredigering: Konkrete ændringer i Bibelen udførtes af præsten Ezra, der til sin redaktion og med delvis genskrivning af Bibelen 400 f.Kr. indførte ny skrift og ny stavning - samt ændrede i Bibelens slægtsregistre. Disse ændringer i Bibelen skete hermed mange hundrede år før, der blev indført systemer, som netop skulle sikre mod ændringer.
2. At teksten i dag har en lang og rig tradition, er derfor ingen garanti: Bibelens tekstsikring er mindst 1.000 år yngre end dens ældre tekster.
3. Opmærksomhed om Moses' baggrund - at han var født som egyptisk tronkandidat - blev ignoreret, skønt arten af hans høje poster i Egypten uundgåeligt viser ham forbundet med denne høje status.
4. Ændringerne i Bibelen i 400-tallet f.Kr. skulle bl.a. beskytte religion og nationalitet mod fremmed påvirkning. Men samtidig skete der en utydeliggørelse af flere træk, der oprindelig stammer fra kanaanæernes religionskult og indført efterhånden i "Moses' religion".

_________________________________