Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (74 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (74 af 170)

Sefirot og universet

 

Det græske logos ligner i flere måder det hebraiske sefirot, der kan betyde 'ord'. I udvidet betydning kan logos også ses forbundet med 'tal', 'emne', 'årsag' og 'grund'. Og et oprindeligt sumerisk-babylonisk udtryk sheter same, 'skriften på himlen', vil ud fra konteksten også kunne betyde 'tallene på himlen'. Sproghistorisk fremstår sefirot senere som basis for græsk sfære, hvorved enmet "tal" igen dukker frem, idet himmelsfærerne ofte blev angivet med tal (f.eks. "den 3. himmel").

Ifølge flere mysteriekultiske idéer - især kendt i jødisk mystiks specielle "kabbala"lære - opfattedes Gud gennem sine 10 emanationer, 'udstrømninger' ("udtryksformer"), kaldet de 10 sefirot, i form af lys som reflekteredes gennem hver én sefirah til en følgende. Det forløb tjener både som stimulus og konsolidering for disse sefirot, idet hver enkelt sefirah på en gang er medium for lysets transmission og samtidig et spejl, der reflekterer lyset tilbage til sin oprindelige kilde. Sådanne "psykiske verdensmodeller" omtales helt tilbage hos de gamle sumerer:

-"… Himlene råber til hinanden og til Jorden …".

Hebraisk sefirot, dvs. 'bogstaver', 'tal', er fra et semitisk (babylonisk) kommunikationsord saparu, dvs. 'meddele', 'sende' (og også f.eks. 'himmelgradnet'). Sefirot er forbundet med sofar 'skriftkyndig' - sefer, 'bog' - sifar, 'tælle'. Via arabisk blev det til italiensk ciffer, 'tal'.

Der er ligeledes forbindelse til safir, den himmelblå ædelsten, fra græsk saphirés, 'klarhed', 'forståelse', 'sandhed' - og anses som nævnt at have forbindelse til ordet sfære, fra græsk sphaira, 'kugleform', 'himlenes kugleskalform'. Roden indgår også i oldpersisk sepihri, 'Dyrekredsen', den 8. himmels sfære.

De 10 sefirot opstilledes i form af Verdenstræet, der gik tværs henover/gennem himlene, og deres indbyrdes orden og forskellige karakter udtrykker verdensopbygningens princip, verdensordenen.

Tal er i sig selv ikke-følelige, abstrakte og er som idé uden for en fysisk konkret verden. Ligeledes Pythagoras i sin visdomsskole på Sicilien i 600-tallet f.Kr. anså tallene for hellige og mystiske. Han proklamerede at:

-"… Tingenes væsen skjuler sig bag tallet …" - og

-"… Alting består af tal …".

Pythagoras lærte om "tallenes harmoni" og gav lyden talværdi, som lader musik udtrykke matematik. Han anså himlens tal som "sfærernes harmoni", der igen astro-mytologisk opfattedes at afspejle også jordiske forhold. 2.000 år før Pythagoras omtales gudinden Nibada i den sumeriske by Gudea som "hun, som kender betydningen i tallene".

Ifølge kommentarerne til jødernes senere kabbalistiske skrifter indeholder den 1. sefirah (kaldet kether, 'kronen') i sig de andre 9 sefirot eller "intelligenser". Og denne totalitet repræsenteres i det arketypiske menneske, Adam Kadmon.

Den berømteste kabbala-bog ved siden af "Zohar", nemlig "Sepher Jezirah" ('Bogen om Skabelsen'), som tilskrives antikkens store rabbi Aqiva cirka 100 e.Kr., oplyser at:

-"… Verden skabtes gennem tre talprincipper: tal, tælling og det optalte …".

Johannesevangeliets tekst - om "i begyndelsen var logos, og logos var hos Gud, og logos var (som) Gud" - kunne herved også forstås som at "tallet var i begyndelsen og var hos Gud". Samt at "årsagen var Gud i begyndelsen" og dermed den første bevægelse, primum mobile.

Johannesevangeliet taler om dem, der "er 'sikre' på Guds navn". Dette kunne blandt indviede også forstås som dem (de indviede), der har sikkert kendskab til det hemmelige tal eller lyd/ord/vibration. Det er noget mere end når officielle oversættelser i stedet for udtrykket 'sikker på' bruger 'tror på', der i visse sammenhænge kan få en uheldig klang af noget tvivlsomt eller naivt og evt. uden egen erkendelse.

Ved udvandringen havde Moses ladet egyptiske templer plyndre, ifølge den egyptisk-græske historiker Manetho (280 f.Kr.). Moses lod siden hen israelitterne forvalte adgang til en hemmelig viden - et arkiv med Moses' egne optegnelser, suppleret med egyptiske magiske og esoteriske dokumenter. En elite blandt præster hos israelitterne og deres senere jødiske efterkommere har holdt dele af den viden i hævd.

Tidligere tiders voldsomme optagethed af himlen og stjernerne var tæt på at ligne stjernereligion - og ses som udtryk for en oprindelig optagethed af samhørighed med kosmos, altet. I et større hele kunne det bidrage til en opfattelse af en universel orden, og til livsbekræftelsen. Det vitale element skal findes her - og ikke i strukturens "kølige" opstillinger af tal, lydlære og stjernepositioner og forskelligt udlagt signifikans.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • I Moses' skabelsesberetning i Bibelen, og dens sandsynlige forbillede i den egyptiske skabelsesberetning, omtales "(et magisk) ord" som et afgørende vigtigt element i forbindelse med skabelsen.
  • I oldtidens mysterietekster, i Veda'erne i Indien, i egyptiske magipapyrus såvel som i Johannesevangeliet, dyrkedes intenst logos - det mangetydige begreb "ordet".
  • I mysteriekulternes aktiviteter havde logos en uhørt stor betydning. Det indfluerede på senere kristen teologi og grundede en særlig tradition.

_________________________________

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth