Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (139 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (139 af 170)

Kirkefædre begejstrede for

Corpus Hermeticum

 

"Corpus Hermeticum" har i forskningen været anset for at være fra ca. 100 e.Kr. Men de klassiske sprogs filologer har i reglen misbedømt indholdets alder. Med forståeligvis mindre kendskab til egyptisk sprog og religion genkendtes ikke dele af indholdet som genuint egyptisk. Det er blevet bedømt stik imod udsagn fra antikkens forfattere og kirkefædrene. Derfor (fejl)dateres det ofte i stedet ud fra stil og udtryk i græsk sprog fra den sene periode, da oversættelsen fra egyptisk udførtes.

Indholdet - med enkelte dele også snart kendt i tidlig latinsk oversættelse fra græsk - var nemlig af lærde i Alexandria oversat til græsk fra ældre og i mange tilfælde påviseligt egyptiske kilder. Som teksternes forfatter eller "indsamler" angiver værket især den egyptiske gud Thoths/Hermes' repræsentant, Hermes Trismegistos, 'den tredobbelt store Hermes'.

Internationalt er hidtil den uden tvivl bedste oversættelse af A.-J. Festugière: "Corpus Hermeticum" (I-IV, Paris (1945-)1950-1954). Og en fin dansk oversættelse er af dr.theol. Søren Giversen: "Den ukendte Gud" (Kbh. 1983). (I citater i det flg. er flere oversættelser konsulteret).

Kirkefaderen Lactantius (300 e.Kr.) skriver, at værket er ældre end både Pythagoras (600 f.Kr.) og Platon (400 f.Kr.). Den vidtspændende italienske historiker, forfatteren Umberto Eco, viser i sin "The Limits of Interpretation" (1993) baggrunden for en sandsynlig, meget tidlige datering:

-"… det faktum, at "Corpus (Hermeticum)" indeholder idéer, der åbenlyst var i cirkulation på Platons tid (400-tallet f.Kr.), både demonstrerer og beviser, at den stammer fra før Platon …".

Idet Platon - ligesom flere af sine forgængere, Solon og Pythagoras - havde studeret i Egypten, og tilmed at "Corpus Hermeticum"s handling foregår samme sted, er det uheldigt, at forskningen ikke har koncentreret sig om det gamle Egypten som værkets udgangspunkt både i tid og rum, religion og kultur.

Hidtil er det f.eks. ikke særlig kendt, at vigtige dele af indholdet er - ikke alene i idé, men ofte direkte ordret - påvist genkendeligt i meget gamle egyptiske kosmologiske tekster. Heraf flere af oprindelse 2500 f.Kr.

I den franske egyptolog, papyrolog og arkæolog Jean Doresse's værk "The Secret Books of the Egyptian Gnostics" (New York 1986), ses netop Shabaka-teksten relateret til "Corpus Hermeticum". Forbindelsen påvises og dokumenteres især i den danske egyptologiske autoritet, Erik Iversens afhandling "Egyptian and Hermetic Doctrine" (København 1984) samt hans "The Cosmogony of the Shabaka Text", Studies in Egyptology; Presented to Miriam Lichtheim, (vol. I, Jerusalem 1990, s. 485-493).

Mange af kirkens fædre eller ledere - heriblandt Tertullian (160-225), Lactantius og Kyril af Alexandria (d. 444) samt den nyplatoniske filosof Iamblichus (250-335) - var begejstrede for værket. Det blev aldrig bestridt, at værket var gammelt egyptisk. Fra Armenien, det første reelt kristne land, kendes en oversættelse til armensk, fundet 1956 (og siden hen også genfundet på græsk), nemlig "Hermes Trismegistos' definitioner for (: givet til) Asklepios" - men i en version, der senere var udvidet med kirkelige indslag.

Kirkefaderen Augustin, velbekendt med værkets egyptiske udspring, brugte dets afsnit "Asclepius" i sin bog "Om Guds Stad" (De Civitate Dei).

Det var endda seriøst på tale - ikke mindst ovennævnte kirkefader Lactantius anbefalede det i sit værk "Divinae Institutiones" (I, 11,61) - i nogen grad at sidestille "Corpus Hermeticum", eller dele deraf, både med evangelierne, især Johannesevangeliet i det Nye Testamente og med skabelsesberetningen i "1. Mosebog". "Corpus Hermeticum" blev af mange anset for en tidlig forløber og fortaler for Bibelens lære.

Dog, kirken valgte at følge Augustin, der ellers på mange punkter gerne gik ind for værket, men ikke kunne acceptere en for ham hedensk idé hos værkets Asclepius, nemlig sådan som Augustin forstod det: At egypterne kunne skabe guder, synlige guder. Ifølge teksterne er det statuer med påståede magiske "evner", men uden "sjæl". Værkets Asclepius-del, afsnit 37, beskrives det således:

-"… af alle beundringsværdige ting vækker det dog mest beundring, at mennesket har kunnet opdage den guddommelige natur og frembringe den. Men da vore forfædre … glemte omsorg for kulten og den guddommelige religion, opfandt de den kunst ved hvilken de kunne skabe guder. Denne opfindelse forbandt de til en særlig kraft af verdens natur, hvilken de integrerede i statuerne … så disse herved kunne få kræfter til at gøre ondt og godt …".

Dette ses at passe med et gennem tiderne ofte omtalt emne: At egypterne havde konstrueret nogle statuer med indbygget teknik, så de ved mekanisk kraft kunne bringes til at drejes eller frembringe lyde. Der opstod et problem, at idet tekstens indhold var af egyptisk oprindelse, og svært oversætteligt, synes Augustin at have misforstået flg. sproglige mening:

- På egyptisk betød ordet seankh 'skaber liv', et udtryk brugt om skulptører der udhugger figurer, eller malere der maler motiver - og hvor man dermed afbildede mennesker, dyr og natur. Det giver forståelse af egypternes særlige optagethed af "kraft" i billeder, ikoner og statuer - og giver derved også forståelse af relationen til skabergudens ler-skulptering af det første menneske (både i egyptisk og senere i bibelsk tradition).

Mange af Egyptens monumentale bygningsværker synes i fremtræden i deres arkitektoniske proportioner som konstrueret ud fra bagvedliggende forestillinger om "skabelsens love", fra ånd til og i stof, forstået som at ånd transformerer sig til udtryk gennem materien.

En anden del af værket, Traktat 13's afsnit 7, har et indhold, ligesom i de indiske Vedanta-skrifters dharmalære eller i ren buddhisme:

-"… Hvad er sandt? … Det som ikke er urent, det som ikke har begrænsning, farve og skikkelse … det som kun kan begribes ved sig selv, det uforanderligt gode … Træk dig ind i dig selv, så vil det komme. Du skal ville det, og så sker det. Stands dine legemlige sanser, og så vil genfødelsen af Gud indtræffe …".

-"… Befri dig selv for det materielles ufornuftige plager …"

- hvorefter en række plager opremses, bl.a. grådighed og misundelse; denne oprindelig egyptiske tekst viser sig på flere punkter at være tæt på den senere katolske kirkes opstilling af "de syv dødssynder".

Igen, ikke alene gik flere af oldkirkens ledere ind for "Corpus Hermeticum"s værdifuldhed på niveau med nogle af teksterne i det Nye Testamente. De gik endda ind for, at værket var som en optakt dertil. - Senere skulle værket igen inspirere stort. Nemlig som en af de vigtigste indgribende tekster i Europas historie, både åbent og skjult, helt frem til nutiden.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth