Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (154 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (154 af 170)

Hermetikeres subkultur

- og forfølgelserne

 

Den hermetiske doktrin "Corpus Hermeticum" blev - som inspirator for Europas nye bølge - uundværligt hjulpet af Gutenbergs nye mekaniske kommunikationsmedium, bogtrykkerkunsten, der ironisk nok var opfundet til især at masseproducere Bibelen og afladsbreve. Og nu spredtes med stor hastighed et bekræftende indtryk af, at der fandtes et andet verdensbillede, en anden virkelighed end den, som kirkens bibelsyn havde påtvunget den almindelige opfattelse i mere end tusinde år.

Herved dannedes i 1400-1600-tallets Europa en særlig intelligentsias subkultur. Dette "laug" synes almindeligvis upåagtet ved historiske tilbageblik over datidens politisk-religiøse, kunstneriske og tekniske forhold. Dog har bl.a. forskeren Francis Yates bidraget til fokus herpå.

Pico della Mirandola havde, inspireret af "Corpus Hermeticum", forfattet en tidligere nævnt syntese af oldtidens tanker netop fra Moses og frem, omhandlende bl.a. menneskets guddommelighed. Det bedømte kirken som blasfemi, og Pico måtte flygte - til Frankrig, hvor en lignende lære 200 år forinden blev udryddet sammen med katharerne. Kun Medici'ernes indflydelse i Vatikanet, hvor pave Alexander VI frikendte ham for kætteri, reddede ham fra forbud mod at vende hjem til Italien.

Den polske gejstlige Nicolaus Copernicus gemte af forsigtighed sin teori om, at Solen i stedet for Jorden var centrum for planeternes baner, og - opfordret af bl.a. en kardinal og en biskop - udgav han så bogen herom, men først ved sin død i 1543. - I 1582 blev pave Gregor XIII's kalenderreform opstillet ud fra Copernicus' beregning af årets nøjagtige længde. dvs. fra just fra de samme beregninger som i hans nye teori.

Men kun få år senere, i 1600 blev den visionære italienske tænker Giordano Bruno i Rom anklaget af kirken for bl.a. at hævde samme teori og tilmed at udbrede en vidtgående udgave af den idé, som netop Tycho Brahe kendtes for at have fremsat: det udvidede verdensrum.

Giordano Bruno hævdede dertil - science fiction-agtigt - 250 år før galakser officielt kendtes, at der findes utallige sole og himmellegemer, planetsystemer endda med intelligent liv, andre steder ude i et uendeligt univers. Alt dette kunne som en ekstra vægt lægges til hovedanklagen, nemlig Brunos totale afvisning af Helligånden - det sidste var i sig selv afgørende for, at han dømtes til at brændes levende på kætterbålet.

Også selve Copernicus' bog kom i 1616 på kirkens sorte liste - Index librorum prohibitorum - med den begrundelse at den var kættersk, ud fra de teologiske doctorers fortolkninger. Forbuddet mod at læse bogen blev først ophævet i 1828 - nemlig da man videnskabeligt endegyldigt måtte bøje sig for Copernicus' princip.

Den katolske kirke forstærkede sig selv ved hjælp af sine dogmer - og dens lære var højeste autoritet, også når den var baseret på fortolkning af den "hedenske" Aristoteles. Derfor undertrykte kirken brutalt nye videnskabelige erkendelser og så med mistro på Galileis hermetiske orientering (bl.a. stillede han horoskoper for Firenzes leder, Cosimo II de' Medici). Kirkens udsendinge hos Galilei nægtede at se - i kikkerten - på hans opdagelse af Jupiters måner.

I 1633 måtte den gamle mand, nede på knæ, nu under inkvisitionens torturtrusler, afsværge sine opdagelser. Paven selv var forholdsvis moderat, men var under voldsomt pres fra højtstående kirkelige fundamentalister. Galilei blev først rehabiliteret af Vatikanet i 1989.

Hans skæbne fik Descartes til at standse sin planlagte udgivelse af egne tekster om det heliocentriske system, og i Paris 1623 måtte Descartes tilbagevise at have tilknytning til hermetisk lære, der her også sattes i forbindelse med rosenkreuzerne.

Allerede Tycho Brahes forbillede på medicinens område, Paracelsus, havde måttet flygte fra det ene sted i Europa til det andet: forfulgt på grund af sine - af den hermetiske doktrin inspirerede - nye idéer om medicin og behandling i en helhedsopfattelse.

En af Tycho Brahes bekendte, Severinus, måtte som hermetiker ligeledes flygte. Flugten gik til England (men han døde til sidst af pest i København 1602), hvor denne læges paracelsiske værk "Idea" havde fået sin endda bemærkelsesværdige succes, der fortsatte i mange århundreder.

Frimurerne blev fra 1700-tallet forfulgt af paverne og den katolske kirke med forbud, som også bredte sig til protestantiske lande i lange perioder. (Senest påbød Hitler, at frimurerordenen skulle destrueres).

Keplers udbygning af Copernicus' system blev som nævnt funderet på de så præcise observationer fra Tycho Brahe, hvis opdagelser havde sprængt det hidtil gældende, meget snævre himmelbillede. Men det billede var baseret på et aristotelisk-ptolemæisk system, anerkendt af den katolske kirke - så der måtte ikke ændres på idéen om Jorden i centrum.

Også den katolske kirkes modstander, Luther, gik imod Copernicus' system, der ophævede, at Jorden var i himmelrummets center og uden egenbevægelse. Luther kaldte dertil Copernicus en opkomling og holdt på, at Bibelens ord hos Joshua skulle tages bogstaveligt: at "… Solen stod stille …", da det ikke sagde noget om, at Jorden bevæges. Luthers oprindelige tolerante holdning over for platonisme ændredes. Ligeledes voksede hans kollega Melanchtons antihermetiske indstilling.

Om end sidstnævnte, modsat Luther, gik ind for astrologi, udviklede protestantismen sig til at være stram og kompromisløs, endda også over for den ligeledes anti-katolske Calvins tilhængere.

I Danmark-Norge blev den unge kong Christian IV myndig, og en ny generation af hans rådgivere tilhørte den hårde nye linje af nyreligiøs fundamentalisme. Det var mest fra denne hårdere hofgruppe, at Tycho Brahe som hermetiker - det er den sande, men hidtil mindre kendte baggrund - blev reelt forfulgt og fordrevet fra position og fædreland. Det skete ved uforholdsmæssigt overdrevne, og især kirkelige, anklager.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth