Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (13 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (13 af 170)

4. KAPITEL

Æselhovens magi

 

Æslets særlige tradition i mysterierne

Afbildninger af personer ved mysteriekultus og indvielse, i hel eller delvis iklædning af dyreham, er at finde overalt i den gamle verden.

En del kultbilleder viser "haltefanden"-lignende skikkelser med ben forsynet med hov(e). I babyloniernes, egypternes og senere grækernes og romernes mysteriespil ses klædninger af dyreskind med ben og hove eller klove på de personer, der skulle forestille behornede satyrer eller naturguden Pan (det navn blev i nordiske sprog til 'Fanden'), der ligeledes havde horn og bukkefod.

Herodot (2,76) oplyser, at det var fra den egyptiske kultus, grækerne overtog idéen om Pan og satyrerne, der alle var forsynet med gedebukkeskind med hove, bukkehorn og hale.

Pans hårede iklædning af gedeskind om benene blev til et udbredt europæisk ord for Pans 'bukser' - pan-talone og herfra til det nutidige engelske ord pants. Den tilsvarende udklædning, der anvendtes til at forestille satyrer, havde gedebukkeben som benklæder, hvilket udmøntedes i bl.a. det skandinaviske ord bukser (buk-hoser), dvs. 'strømper (eller bukseben) af bukkeskind'.

Denne udklædningstradition opleves senere i forbindelse med karnevalsgøglerne, især i den ældre teaterform comedia dell'arte. En af hovedpersonerne, Pantalone, er således opkaldt fra Pans dyreskindsbukser - og er omtalt som udstyret med horn som en hanrej. (Senere, i f.eks. dansk pantomimeteater ses hans navn ændret til Cassander).

Reminiscenser af mysteriespilformen forekom også senere som optagelsesceremonier i de gamle håndværkerlaug, jf. Shakespeares - i kap. 2 nævnte - skuespil "En Skærsommernatsdrøm". Heri optræder pludselig en kandidat iført en del af en æselham, nemlig et æselhoved.

Dette går direkte tilbage til oldtiden, hvor kandidaten ved visse indvielsesformer blev forbundet med et æsel. F.eks. ved indvielsen af medernes kong Mithridates, i 100-tallet f.Kr. - en barsk prøve, hvor han red nøgen fastsurret til et vildæsel, der blev stenet bort. Senere kendes en romersk officer Alexamenos' indvielse, ifølge en indskrift til en afbildning af en korsfæstet person påsat et æselhoved. Det er den ældste kendte afbildning af korsfæstelse - fundet i Rom ved Quirinale i en udgravet kasernes vagtstue fra 100 e.Kr. eller tidligere.

Den romerske forfatter, kultmedlem og senere Osiris-præst, Apuleius fra Kartago i Tunis (200-tallet e.Kr.), beskriver i sit værk "Det Gyldne Æsel" sin indvielse. Han optræder som hovedpersonen Lucius ('lys') i et æsels skikkelse - og lod sig ad magisk vej (ved hjælp af "magisk" salve eller drugs) ligefrem identificere med dette dyr, også delvis seksuelt, indtil gudinden Isis løste ham. Lignende værk om mystisk forvandling til æsel er skrevet af Lucian ('lys') fra Samosata (d. 180 e.Kr.).

Ved personernes udklædning i dyreham i mysteriespillene kunne en æselforklædning undertiden blot antydes, som nævnt, ved et æselhoved eller - tilsvarende symbolværdi - ved pantaloner (skindstrømper) i form af æselstøvler.

Det opdagedes tidligt, at æsler er mere intelligente end heste. Et sumerisk skrifttegn, der viser et par æselører betyder 'forstå'. Denne semitiske talemåde genkendes også hos Jesus: "den, der hører, forstår".

Flere steder i oldtiden blev æslet æret som helligt dyr, bl.a. ved Isis-kulten. Lignende antydes hos vildæslet i "Jobs Bog". I Mosebøgerne er omtalt, at da magikeren Balaam - der ligesom Moses betegnes som profet - blev lejet af en fjendtlig konge til at kaste forbandelse over israelitterne, afledtes aktionen på mystisk vis af Balaams æsel, så at forbandelsen vendtes til profetering af et godt varsel.

Ifølge Bibelens beretning om den brændende tornebusk ("2. Mosebog", 3,2-4,26) blev Moses befalet:

-"… Tag dine sko af dine fødder, for det sted, du står på, er et helligt område …" -

og derefter:

-"… Moses tilhyllede sit ansigt, for han frygtede at se på Elohim …".

Det var et af de mere kendte led i forløbet af en mysterieindvielse, at kandidaten på et bestemt tidspunkt fik sit hoved tilhyllet. Og det var almindeligt, at indvielsesstedet betragtedes som "et helligsted".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth