Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (46 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (46 af 170)

11. KAPITEL

Jerusalem - det oprindelige helligsted?

 

Historisk gåde - hvor lå det rette helligbjerg?

Det folk, der ifølge Bibelen var efterkommere af Abraham, Isak og Jakob, fik gennem tiderne følgende benævnelser:

1.- Fra ca. 1950-1455 f.Kr., dvs. tiden fra Abraham frem til udvandringen fra Egypten, omtales hovedpersonerne især som hebræere.

2.- Fra og med optakten til udvandringen, exodus, dvs. fra 1455 f.Kr. og frem til 700-tallet f.Kr., var benævnelsen israelitter i brug.

3.- Efter deres lands deling med Israel i nord og Judæa i syd, erobredes Nordriget i 722 f.Kr. af Assyrien-Babylon, og 10 af de 12 israelitiske stammer opløstes som selvstændige stammer og forsvandt. Da Judæa erobredes af Babylon kom indbyggerne i eksil i Babylon i 586-535 f.Kr., smeltede Judas' og Benjamins stammer sammen. Siden hen identificeredes denne resterende del af folket som 'judæere', hvilket blev til udtrykket jøder - en på én gang religiøs, national og etnisk definition.

I disse forskelligartede faser i hebræernes, israelitternes og jødernes historie opstod ændringer i opfattelsen af religionen og senere Bibelen.

I den nordlige del af Israel hævdede folket, der her senere kendes som samaritanere, at deres bjerg Gerizim var det sted, som var blevet udvalgt dem af Jahweh. Og således beordret af Moses og af Joshua. I Bibelens samaritanske version er dette fremhævet. Og i samaritansk tradition var det på det bjerg, at Abrahams forsøg på ofring af Isak fandt sted.

Præsten Eli havde cirka 1100 f.Kr. gjort sig til ypperstepræst og forordnet, at helligdommen blev flyttet fra Si'lo - og dermed uden for Gerizimdistriktet - til hans egen by, den sydligere by Bethel. Derfor kalder samaritanerne ham, i deres kommentarskrifter, en forræder.

Men efter det herved var opnået, at helligdommen var blevet løsrevet fra det traditionelle hellige bjerg Gerizim, forsøgtes også i senere tilkomne jødiske bibelskrifter at nedgøre den gamle ypperstepræst Eli og hans familie - der nu residerede i helligdommen i Bethel - så hans ypperstepræstembede ikke mere skulle gå i arv i hans slægt.

I Bibelens "Dommernes Bog" (9,37) er det anerkendt, at byen Shechem - ved Gerizimbjerget - netop er "Verdens navle". Og i "Salmernes Bog" (78,60-67) er der i en af Davids salmer anerkendt, at "det hellige telt" (Tabernaklet) - der var helligdommen inden templet byggedes - lå i Efrahim ved Si'lo, dvs. i Gerizimdistriktet, kun 12 km fra Gerizimbjerget. Placeringen varede ifølge salmeteksten indtil:

-"… Jahweh vragede … Efraim …, men valgte Juda stamme og Zions bjerg, som han elskede, og byggede sin helligdom …".

Dette påståede omsving hos guddommen, uden at en årsag omtales nogetsteds i Bibelen eller rabbinerskrifterne, kan ligne propaganda.

Til Jerusalem overførtes, også på flere andre måder, prestigen fra Ahron-præsteskabet, hvis hovedsæde hidtil havde været centreret om helligdommen i Si'lo (og siden Bethel) - hvor der således i mere end 400 år havde været tradition for placeringen af styret for Jahweh-religionen. Dette sted Si'lo ligger som nævnt nogenlunde tæt ved det af Moses og Joshua udpegede hellige bjerg Gerizim i landsdelen med det senere navn Samaria, her hvor landets vigtigste slægter, Josefs såvel som Ahrons og Moses' (evt.) efterkommere, levede.

Med opførelsen af Salomons tempel på Jerusalems bjerg Zion - og især efter at landet blev delt ved Salomons død - søgte judæerne fra landets sydlige del at gøre samaritanerne rangen stridig.

Judæerne søgte også at få det traditionelt hellige Gerizimbjergs prestige overført til Jerusalems Zion-bjerg og dermed til Salomons tempel på dets top. Det skete ved at hævde, at det i Bibelen omtalte bjerg "i Moriahs land" - hvor stamfader Abraham ca. 900 år før Davids tid forsøgte at ofre Isak - skulle være Zion. Moriah-bjerget beskrives i Bibelen som beliggende tre dagsrejser fra filistrene. Da judæerne nu påstod, at "bjerget i Moriah" var Zion, hævdede de, at der herfra var den pgl. afstand på tre dagsrejser til filistrene.

Men det er Gerizimbjerget, der netop passer til disse betingelser. "1. Mosebog" (dens kap. 21-22) beskriver, at "bjerget i Moriah" kunne ses tre dagsrejser borte af Abraham, der kom fra Beersheba (ved grænsen til Negev-ørkenen). Derimod kan Zion-klippen kun ses på kortere afstand, og i det lokale terræn tog det ikke tre dage at rejse mellem Beersheba og Jerusalem. Det gør det mere sandsynligt, at det ikke var Zion, men et andet bjerg, som Abraham havde gjort helligt og i øvrigt også kaldte noget ganske andet end "Zion", nemlig "Jahweh-Jireh".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth