VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Elohim
Betydning
(Hebræisk). Elohim eller Aleim stammer fra ”Eloah”, der betyder ”gudinde” og ”im”, der er en maskulin flertalsendelse. Ordet staves forskelligt. De hebræiske bogstaver er aleph, lamed, hé, yod, mem, og numerisk repræsenterer de 1, 30, 5, 10, 40 = 86. De monoteistiske tendenser − ikke kun for jøder, men også hos kristne oversættere − har medført, at det hebræiske ord altid oversættes med ”Gud”, selv om ordet er en flertalsform. Derfor er Elohim et ord, som i 1. Mosebogs 1. kapitel er oversat med ”Gud”, selv om det burde være oversat med ”guderne”. Elohim er heller ikke den højeste Gud eller Jehovah, men Elohim svarer til Den Hemmelige Læres Dhyan-Chohaner, som er ”bygherrerne”. De er med andre ord de store kosmiske urintelligenser, der opbygger Universet efter den guddommelige tankes hensigt, plan eller skabelon. Skabelsen i 1. Mosebogs 1. kapitel betegnes derfor ofte som den ”elohistiske skabelse”, der ikke henviser til skabelsen af Jorden, men til skabelsen af hele Universet – til forskel fra ”skabelsen” i 2. kapitel, der omhandler Jordens skabelse, som kaldes den Jehovistiske, og det skyldes, at her omtales ”Gud” som Jehovah. Den korrekte oversættelse burde beskrive både de maskuline og de feminine egenskaber, som man kender det fra androgyne guder. På trods af de idéer, som ligger i selve ordet, var den senere udvikling af jødedommen årsag til, at Elohim udelukkende blev oversat med omskrivningen ”én sand Gud”, men tidligere betød Elohim (eller rettere Benei ’Elohim eller Benei ’Elim – gudesønner og medlemmer af grupper af guddommelige skabninger) åndelige skabninger eller kosmiske ånder med forskellige hierarkiske kvaliteter. Det var en kollektiv gruppe af kosmiske ånder, som bl.a. omfattede den velkendte jødiske Jahve eller Jehova. Hvis Elohim fortolkes på grundlag af den oprindelige Kabbala, betyder ordet ”himmelske hierarkier” af mange forskellige kvaliteter af åndelighed. Og i astrologisk eller kosmogonisk (læren om verdens skabelse og udvikling) fortolkning er Elohim ofte udtrykt via den generelle betegnelse ”tseba’oth” (stammer fra roden ”tsaba”, der betyder ”en vært” eller ”en hær”), som f.eks. udtrykket ”himlens hær ”. I den jødiske Kabbala er Elohim den sjette hierarkiske gruppe, der er udgået fra den første eller Kronen – Kether. Kosmogonisk repræsenterer gruppen de manifesterende vævere af kosmos. I det kabbalistiske system er Jehova det tredje aspekt (talt fra Kether). Elohim svare til de to grupper af Pitrier, der omtales i åndsvidenskabelig litteratur. Den højere eller mere åndeligt-intellektuelle blandt Elohim er Agnishwatta-Pitrier, og de lavere grupper er Barhishade-Pitrier. Agnishvatta-Pitrierne befinder sig hinsides den astrale-vitale-fysiske skabende ild, fordi de eksisterer på et meget højt niveau, og de er udpræget intellektuelle. De overlader arbejdet med skabelsen til de lavere Elohim eller Barhishaderne, der kaldes Månepitrier, som er tættere forbundet med Jorden, og som derfor blev den formskabende Elohim eller ”Adam af ler”. (Se også Agnishwatta, Barhishader, Dhyan-Chohan, Kabbala, Kether og Pitri). |
