VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Elephantine
Betydning
(Egyptisk). Elephantine eller Elefantine er en ø, der ligger midt i Nilen ved nutidens Aswan i Øvre-Egypten. Det var grækerne, der gav øen navnet Elephantine, fordi øens afrundede klippeformationer minder om elefanter. Idéen havde de imidlertid fra de gamle egyptere, som kaldte øen for Abu-øen – og Abu er det oldegyptiske ord for elefant. Skaberguden Khnum havde sine templer og sin kult på øen, som symboliserede Nilens kilde i betydningen ”livets kilde” eller livsstrømmens udspring, som i mennesket er identisk med rodchakraet. Området repræsenterede derfor rodchakraet i Egyptens legeme, for landet blev betragtet som et legeme og et tempel. Under det persiske herredømme havde jøderne en stor koloni og et tempel for Jahve på Elephantine-øen. |