VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog

Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Det opslåede ord
Logos

Betydning
(GrÃ¦sk). Logos betyder â€ordetâ€, â€tankenâ€ m.m. I Johannesevangeliet stÃ¥r der: â€I begyndelsen var Ordet â€¦ og Ordet var Gudâ€. I Ã¥ndsvidenskaben anvendes betegnelsen Logos altid i betydningen den manifesterede guddom, der svarer til hinduismens Brahma eller Ishvara. Den fÃ¸rste universelle Logos er den fÃ¸rste udstrÃ¥ling fra det Absolutte â€“ det fÃ¸rste af alt manifesteret â€“ som pÃ¥ eksistensplanet under sig udsender syv andre Logoi, der igen pÃ¥ nÃ¦ste eksistensplan udstrÃ¥ler hver syv osv. indtil det fysiske plan nÃ¥s. Hver Logos af sidste udstrÃ¥ling bliver Logos for et solsystem. Hver enkelt Logos er trefoldig. dvs. at Logos har tre aspekter, der svarer til guddommens tre aspekter: Vilje, kÃ¦rlighed-visdom og aktiv intelligens. Gamle filosoffer brugte udtrykket Logos pÃ¥ forskellige mÃ¥der. For sofisterne betÃ¸d udtrykket â€samtaleâ€. En sofist (latin: sophista) var en sÃ¦rlig form for lÃ¦rer bÃ¥de i det gamle GrÃ¦kenland og i Romerriget. Aristoteles brugte udtrykket til at henvise til â€begrundet samtaleâ€ eller â€argumentâ€ inden for retorik. De stoiske filosoffer identificerede Logos med det guddommelige besjÃ¦lende altgennemtrÃ¦ngende princip i Universet. Under den hellenistiske jÃ¸dedom indfÃ¸rte Philo udtrykket i jÃ¸disk filosofi (ca. 20 f.Kr.-50 e.Kr.). I Johannesevangeliet er Logos identisk med det princip, som alt er opstÃ¥et af, men desuden identificeres Jesus med en inkarnerende Logos. PÃ¥ trods af den konventionelle oversÃ¦ttelse at Logos som â€Ordetâ€, bruges det ikke i grammatisk betydning. I stedet anvendes det grÃ¦ske udtryk Lexis, men bÃ¥de Logos og Lexis stammer fra samme verbum â€Legoâ€, der betyder â€at tÃ¦lleâ€, â€fortÃ¦lleâ€, â€sigeâ€ og â€taleâ€. Philo skelnede mellem Logos prophorikos â€“ â€det udtalte ordâ€, og Logos endiathetos â€“ â€det indre ordâ€. Stoikerne talte ogsÃ¥ om Logos spermatikos â€“ Universets skabende princip, som ikke er vigtig i bibeltraditionen, men som er relevant i neo-platonismen. Tidlige oversÃ¦ttere fra grÃ¦sk â€“ f.eks. Jeronimus i det 4. Ã¥rh. â€“ blev frustreret over, at man kun brugte et enkelt utilstrÃ¦kkeligt latinsk ord til at beskrive betydningen af Logos. Logos har mange betydninger udover â€Ordetâ€ â€“ eksempelvis â€tankeâ€, â€hensigtâ€. Logoi er flertalsbetegnelsen for Logos. I Ã¥ndsvidenskaben er Logoi eksempelvis â€Herrerne for de syv strÃ¥lerâ€, der ogsÃ¥ kendes som de syv Ã¦rkeengle, de syv Ã¥nder foran tronen og de syv himmelske mennesker eller skabninger.

Se alle ord begyndende med L
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?

Søg på Visdomsnettet

Nyhedsbrev info

Kontakt os

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog