VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Pan
Betydning
(Græsk). Pan er naturens gud i den græske mytologi (heraf Panteisme). Pan er en personificering af det maskuline aspekt i naturens skabende kraft. Hans navn betyder ”ALT”, men navnets oprindelse stammer sandsynligvis fra et gammelt ord for ”landlig”. I græsk mytologi var Pan gud for hyrder og dyreflokke. Han var fjeldenes gud og gud for jagt. Når han vandrede i bakker og bjerge, spillede han på panfløjte og jagtede nymfer. Hos mænd skabte hans usynlige tilstedeværelse en følelse af panik, når de gik i de fjerntliggende og ensomme ødemarker. Pan blev afbildet som en mand med gedehorn, bukkeben og -hale og med kraftig skæg og spidse ører. Han blev ofte afbildet i selskab med Dionysos. Pan havde næsten altid en stærk erotisk eller seksuel betydning. I mytologien er han kendt for at have forført adskillige kvinder – både mennesker og gudinder. Pan elskede nymfer, som normalt flygtede fra hans tilnærmelser. I nogle fortællinger fik Pan sin fløjte, dengang han forfulgte nymfen Syrinx. Til sidst kunne hun ikke se anden udvej for at undslippe, end at forvandle sig til siv langs floden Ladon. Pan skar herefter sivene til en fløjte. Hun undslap og fik afvist Pans tilnærmelser, og det eneste, der blev tilbage, var hendes stemme, som i bjergene for evigt gentager gudens kalden. Pan associeres ofte med det drilagtige aspekt, og tilsyneladende laver Pan ulykker for underholdningens skyld. Men Pan er hverken god eller ond. Han adskiller sig imidlertid fra de andre græske gudeskikkelser ved at være den eneste, der erklæres for død i mytologien. Alligevel tilbedes han i nutidens hedenske trosretninger. (Se også Panteisme). |