VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Iamblichus
Betydning
(Græsk). Iamblichus (ca. 250-325 e.Kr.) var mystiker, filosof og forfatter i 3. og 4. årh. e.Kr. Han blev født ved Chalcis i Cælesyrien. Iamblichus er en af de vigtigste af de såkaldte neoplatoniske filosoffer – kun overgået af Plotin. Han var elev af Plotins discipel Porfyrios fra Tyros og grundlægger af den syriske neoplatoniske skole. Hans toneangivende afhandling ”Theurgia” eller ”On the Mysteries of Egypt” omhandler ”højere magi”, som beskrives på grundlag af gudekredsen. Agrippa refererede ofte til Iamblichus i sin ”Occulta Philosophia”. Iamblichus havde også en stærk indflydelse på andre af renæssancens esoterikere som Ficino, Pico della Mirandola og Giordano Bruno. Iamblichus er også omtalt i ”Grimorium Verum”. Iflg. åndsvidenskaben er Iamblicus identisk med mesteren Hilarion, for Hilarion var Iamblicus i en tidligere inkarnation, og endnu tidligere var han Paulus fra Tarsos – Bibelens Paulus. Der har aldrig eksisteret korrekte biografier om ham. Det skyldes, at han var hadet af de kristne, men uafhængige forfattere har samlet fragmenter om hans liv fra hans værker, og de beskriver en enestående moralsk karakter med stor lærdom. I begyndelsen var hans skole adskilt fra Plotins og Porfyrios’, for de var begge modstandere af ceremoniel magi og praktisk theurgi, som de betragtede som farlig. Senere fik Iamblichus overbevist Porfyrios om, at theurgisk magi i nogle tilfælde kunne være gavnlig. Theurgi er positiv magi, og den bliver først negativ, når den bruges til egoistiske formål. Porfyrios blev overbevist, selv om han aldrig selv praktiserede theurgi, men han gav instruktioner om, hvordan man erhvervede den hellige videnskab. I bogen ”Life of Plotinus” nævner Porfyrios en egyptisk præst, som ”på opfordring fra en af Plotins venner, viste ham den theurgiske filosofs velkendte dæmon i Isis-templet i Rom”. Dvs. at han intonerede den theurgiske invokation, og ved hjælp af invokationens kraft kunne datidens egyptiske hierofant eller den indiske mahatma forbinde sit eget eller ethvert andet menneskes astrallegeme med sjælen og gøre den synlig. Theurgi vil reelt sige, at man kan kommunikere med og har kraft til at bringe planetariske ånder og engle – ”lysets guder” − ned på Jorden. Det er den form for magi, som Iamblichus og mange andre − herunder middelalderens rosenkreuzere − kaldte ”forening med guddommen”. Iamblichus skrev mange bøger, og i afhandlingen ”On Deamons” advarer han imod enhver kontakt til elementalerne. Han var oplært i de kaldæiske mysterier, og i sin undervisning betonede han for det første, at Den Ene eller den universelle monade er princippet bag både enhed og mangfoldighed eller bag homogenitet og heterogentiet. Og for det andet at dualitet eller de to principper er intellektet, som i åndsvidenskaben kaldes buddhi-manas. Og det tredje er sjælen og den lavere manas − osv. Der er meget åndsvidenskab i Iamblichus’ lære. Hans disciplin, renhed i livsførelse og hans ihærdighed var stor. Man siger, at Iamblichus en gang var i stand til at levitere ti cubits fra jorden på samme måde som nogle af nutidens yogier. (Se også Bibelen, Buddhi, Buddhi-Manas, Cubit, Discipel, Elementaler, Heterogenitet, Hilarion, Hierofant, Kaldæerne, Levitation, Mahatma, Manas, Monade, Plotin, Rosenkreuzer, Sjæl, Theurgi og Theurgiker). |
