Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (36 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (36 af 97)

8. KAPITEL

Forårsofferet

 

De lange knives nat

 

Forberedelserne til israelitternes opbrud i Egypten fremgår især af „2. Mosebog“s kapitler 3, 6 og 12. Disse tekster angiver nøje Moses’ meddelelser og instruktioner for, hvordan folket skulle holde sig parat.

Selve starten på denne aktion, udvandringen, der først senere skulle blive kendt som „exodus“, blev da samtidig indledningen til den første påske. Påsken indstiftedes netop i forbindelse med denne store udvandring - og indeholdt rester af en gammel forårsfestival med et samtidigt nytårsceremoniel. Denne ritus’ tilhørende forårsoffer eller nytårsoffer skulle finde sted tættest ved forårsjævndøgnet. Disse ofringer ansås for at kunne fjerne eller ophæve „negative kræfter“, der nu „blev taget med ud af livet“ sammen med det gamle års ophør ved jævndøgnet.

Ved udvandringens start indgik det store „forårs-offer“ også i oprørets strategi, idet Moses havde truet med at udløse den sidste af „Egyptens ti plager“ - en massakre på alle førstefødte i egyptiske familier og husdyrflokke, såfremt farao ikke tillod israelitterne at drage ud. For at få folk i egne rækker til at acceptere massakren blev den gennemført som forbundet med et særligt ritual: Alt, hvad der var førstefødt, betragtedes som tilhørende Gud. Den førstefødte var derfor „et værdigt offer“. Dette er forudsat i forklaringen i „2. Mosebog“ (12,27) om drabet på egypternes førstefødte. Uanset færre fjendedrab ligner det krigsforbrydelse:

- I praksis var disse offerdrab på „alle“ førstefødte minimerede ved kun at være udført hos et antal udvalgte egyptiske familier, dvs. hvor det ville få størst effekt: hos embedsmænd, præster og officerer. At tage de „førstefødte“ var i sig selv udvælgelse, og i hebraiske skrifter herom synes der at være impliceret ordspil mellem bachor ’udvalgt’ og bekhor ’førstefødt’. Drabene var beregnet på at dæmpe egypternes indgriben ved udvandringsgruppernes afmarch fra byer og bosteder - og havde samtidig til formål at forårsage stort kaos hos egypterne.

Arrangementet var planlagt med en så nøje timing, at egypterne blev bundet af at være optaget af plagen, så de herved ikke effektivt kunne gribe ind ved israelitternes afrejsestund. Hele udførelsen tillod israelitterne at undslippe med deres kæmpemæssige og følgelig sårbare folkegruppe.

Henimod midnat i afrejsedøgnet gik der nogen fra hus til hus og dræbte iblandt egypterne. Det har været omhyggeligt planlagt og blev udført af israelitiske specialgrupper, hvis våben var skjult under deres forklædning. Bl.a. - som det nævnes i rabbinerskrifterne (Baring-Gould, II, s. 97) - har de, når dørene var stængt, kravlet op på hustagene for at bryde ind ad denne vej eller komme ned ovenfra til vinduerne.

I nutiden kan et veldokumenteret, men yderligere grufuldt eksempel belyse effekten af en sådan taktik. Ved etnisk strid mellem de største folkegrupper på Sri Lanka gik der i natten mellem 6. og 7. oktober 1987 bevæbnede tamilske terroristgrupper i en nøje koordineret aktion fra hus til hus og i tog og busser, hvor de i et uhæmmet massemyrderi dræbte tusindvis af landets ikke-tamilske indbyggere, også børn. Dette udløste, som forudberegnet, at landet lammedes. Landet måtte have hjælp af en indisk hær, der i virkeligheden var ankommet for at beskytte tamilerne.

Også optakten før israelitternes udvandring var i høj grad terrorisme, som helt normalt i datidens krigsførelse. Men der var en vigtig forskel: Her var det en stramt disciplineret aktion med nøje planlagt begrænsning af drab til kun at ramme en enkelt udvalgt i de pgl. familier. Denne form, at sigte målrettet efter lederne/overhovederne, fremkaldte den ønskede præcise effekt: Israelitterne kom ikke på krigsfod med folket.

I forbindelse med Moses’ således velplanlagte, men barske massakre mod de egyptere det gik ud over, foregik der - ifølge rabbinerskrifterne - også udplyndring. Her blev egypternes guld og sølv forlangt udleveret, hvilket kan være efterkommet uden videre modstand fra de chokerede ejere. „2. Mosebog“ (3,22) lader udtrykkeligt omtalen af disse værdigenstande være forbundet med det direkte påbud:

„...I skal tage bytte fra egypterne...“.

Det var ikke kun et „lån“ - som bibelteksten lige forinden antyder diplomatisk - i situationen var plyndring en regulær krigshandling.

Drabene på Egyptens førstefødte viser sig desuden som et led i udførelsen af et allerede dengang gammelt semitisk ritual. Rabbinerskrifterne sætter drabene på egypternes førstefødte i direkte relation til de tidligere drab af hebræernes (og egypternes drengebørn) ved Moses fødsel, hvilket netop var decideret ritualdrab (jf. binds 1’s kap. 12).

Ved denne første påske var propagandaen en storstilet ofring i forbindelse med forårsjævndøgnets fuldmåne. Da Månegudens navn hos egypterne var Jah, Iah(w), kunne dette som nævnt, samt ifølge Erman & Grapow’s „Wörterbuch d. Aegypt. Sprache“ (s. 42), have relation til navnet Jahweh hos israelitterne - og til at dette navn åbenbaredes for Moses på bjerget Sinai, semitternes ‘Månegudens-bjerg’. På Sinai dyrkedes netop Måneguden (foruden Hathor i semitisk udgave, nemlig Belith)

I den første påske med denne store aktion indgik derfor et astro-magisk ritual, der var tidsmæssigt bestemt efter bl.a. Solens og Månens stilling på himlen, nemlig påske-fuldmånen. Således fremkaldtes der, ved nøje koordinering af oprørsaktionerne, den forudberegnede momentane lammelse af Egypten. For selv om disse drab var frygtelige nok i sig selv, må især dette, at det var et offer til en mægtig gud, have fremkaldt stærk psykologisk effekt hos egypterne. De kunne påvirkes af frygten for oprørernes „magi“, et udtryk der netop bruges herom i rabbinerskrifternes tilføjelser til de pgl. bibeltekster.

Efter at „forårsofferet“ havde tjent sit formål og hjulpet ved israelitternes udvandring, lod Moses i sin lovgivning på Sinai forbyde menneskeofring. Således, her i 1455 f.Kr. etableredes den første påske - idet denne fandt sted samtidig med årets „vendepunkt“ ved forårsjævndøgn - der samtidig også blev det store vendepunkt i dette folks skæbne.

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth