Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (80 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (80 af 97)

Arkæologiske fund i Jeriko

genkendes i Bibelen

 

Bedre, nyere dateringsmetoder er siden anvendt og bestyrkede igen Garstangs resultat: Især den engelske arkæolog John J. Bimsons „Redating the Exodus and the Conquest“ (2nd ed., Sheffield 1981). Hans forskning ud fra en vidt omfattende keramisk datering viser at samstemme nøjagtigt med det astronomisk daterede invasionsår - 1415 f.Kr. - og han har også undersøgt alle tidligere udgravnings-data. Mens Kenyons arbejdsmetode kendes at være af ofte svingende standard. På ny analyserer Bryant G.Wood materialet i sin „Jericho - A New Look on the Archaeological Evidence“ (1990): Konklusionen er en rehabilitering af Garstangs datering med indicier for, at Joshua ødelagde byen.

Garstang anvendte afrundede tal i sit tidsoversigtsskema - bl.a. 1400 f.Kr. for selve invasionen - men det var usædvanlig præcist af en arkæolog med 1930rnes ringere måleteknik og på 3.400 års afstand at ramme så nøjagtigt inden for en margin på kun 14-15 år. Og indtil nu har ingen kunnet anfægte Garstangs resultat, hvad angår både: At ingen del af „Jeriko-by nr. 4“ forblev eksisterende efter faraonerne Amenhotep III’s og IV’s tid, og at han har dateret selve murens fald korrekt.

Men da kritikerne ikke har skelnet fra punkt til punkt, blev han på uvidenskabelig vis generelt tilsidesat, blot fordi man - især via Kenyons udgravningsarbejde - forvekslede hans datering af murens fald med murens alder.

At Jerikos mur af mange eksperter blev dateret til mellem-bronzealder, er blevet tolket, som at det ikke var den mur, der hos Joshua nogle hundrede år efter, i sen bronzealder, omtales at være væltet. Men der er naturligvis intet modstridigt i, at Jerikos mur var af ældre dato end selve det tidspunkt, da den væltede. I Israel modgik Yigael Yadin i sin arkæologiske artikel i „Biblical Archaelogical Review“ (vol. 9, 1983, s. 16-23) afvisningen af bibelberetningen om Jerikos fald:

„...at man ikke har fundet en bymur fra sen-bronzealderen, er ikke bevis...“.

Yadin anfører yderligere, at ingen by fik en ny mur i hver periode eller under hver en ny konge. Arkæologerne har erfaret det naturlige og normale, at de fleste byer havde mure, der var op til flere hundrede år ældre end tidspunktet for deres ruintilstand.

Der er stadig et stærkt forskelligt syn på dateringen, ydermere spiller ofte politiske og religiøse hensyn ind - og hyppigt anvendes uholdbare data fra en forældet arkæologisk teknik. Fra forskningens ældre dateringshypotese anføres, at invasionen foregik så sent som i 1200-tallet f.Kr. Og da f.eks. Garstang ikke daterede Jeriko-murene i overensstemmelse hermed, har dette været set som en mulig trussel mod denne bibelberetnings troværdighed, hvorved alene derfor mange ikke ønskede, at kritisere den ældre forsknings 1200-tals-hypotese.

Men det „forsvar“ for Bibelen er unødvendigt, fordi dens tekster også i dette tilfælde er i fuld overensstemmelse: For det overses, at en del af Garstangs opdagelse blev tilsidesat, idet han fandt, at ringmuren om byfæstningen Jeriko var en dobbeltmur, hvor den ydre bymur var den ældste. Det viser også, at byerne bevarede bymure fra ældre perioder.

Ved sine udgravninger fandt Garstang, at der omkring 1400 f.Kr. var bygget huse Jerikos mur. Det både kaster lys over og bestyrker Bibelens specifikke oplysning om, at Rahabs hus var bygget muren. Tværs over den i virkeligheden dobbelte murs mellemrum var der til ekstra afstivning lagt tømmerstokke, endda med huse ovenpå, andre steder var der bygget gedigne, ligeledes tværgående, stenmure.

Garstang fandt bymuren reelt sammenstyrtet, hvilket igen stemmer med Bibelens beretning i „Joshuas Bog“ (6,5) om, at dette foregik således, samt at det fremstår som forudsagt ved angrebets planlæggelse, at:

„...byens mur skal falde sammen...“!

Men Garstang fandt også, at byens således dobbelte mure var styrtet om hver sin vej, henholdsvis udefter og indefter - og at de desuden havde en mængde revner og brud. Alt dette er netop typisk, når tunge murkonstruktioner udsættes for jordskælv, hvilket allerede Garstang registrerede og drog sin konklusion af.

Jeriko ligger i en jordskælvszone forbundet med en forkastning, der strækker sig op gennem Persien og videre over Himalaya og Tibet. Jordskælv har ligeledes, som så mange gange siden - sidst i 1927 - for en kort tid standset Jordans flodstrøm, bl.a. ifølge „New Scientist“ (6. July 1991, s. 45-48). Og israelitterne kunne, som Bibelen beretter, gå tørskoet over; og i forvejen er floden i den tørre tid kun 10 m bred ved vadestedet nær Jeriko.

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth