Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (86 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (86 af 97)

Tegnet fra himlen

 

At et sådant himmelfænomen forekom under Joshuas slag ved Gibeon, måtte uundgåeligt opfattes som en særlig symbolik. Efter at den rødligt formørkede Måne var steget op over horisonten med et udseende som en ny sol, ændredes, efter en times tid, som nævnt dens røde farve - stadig ligesom en sol - til fuldt klart lys, hvorpå den som total fuldmåne forblev og oplyste himlen om natten også næsten som en sol.

Bibelfortolkere gennem tiderne har ved dette „tegn fra himlen“ under Joshuas slag gerne villet se et mirakel - ofte udlagt på en måde som om Solen yderligere „forblev på himlen resten af døgnet“.

Dette indgik senere som misforstået argument i kirkens fordømmelse af både astronomen Copernicus’ teori om det virkelige verdensbillede med Solen placeret som centrum for planeternes baner, og af Galilæis skrifter om dette dengang så revolutionerende system. Dertil skrev Martin Luther - i 1500-tallet - i sin publikation „Tischreden“ i forbindelse med sit angreb på Copernicus’ teori:

„...Folk lytter til en opkomling af en astrolog (Copernicus), der anstrenger sig for at vise, at Jorden bevæger sig rundt, ikke himlen og firmamentet, Solen og Månen. Hvem som helst, der vil fremstå som dygtig, må hitte på et eller andet nyt system, og af alle systemer vil især dette naturligvis være det bedste. Denne dåre vil vende op og ned på hele den astronomiske videnskab - men Den Hellige Skrift siger, at Joshua befalede Solen at stå stille og ikke Jorden...“.

Fortolkninger af lignende karakter, f.eks. udført af fundamentalistisk troende har gennem tiderne hæmmet forsøg på forståelse af, hvad der egentlig lå bag himmelfænomenet ved Gibeon.

Men bl.a. fra de mange jødiske grupper bosatte i arabiske lande modtog araberne betydelig indflydelse og viden fra den jødiske religion og dens tilhørende overleveringer. En del tekster om Moses er overleveret ad denne vej. Således i den berømte „Verdenshistorie“ af den arabiske historiker al-Tabari, 839-932 e.Kr. - jf. H. Sotenberg: „Chronique de Abou-Djafar-Mohammed ben Djarir al-Tabari“ (tome 1-4, Paris 1867-1874). Tabari fortæller, hvad der nu vil vise sig som en oprindelig, mere fuldkommen overlevering, at omtalte himmelfænomen under Joshuas slag ved Gibeon „bevirkede en times forlængelse af dagen“.

Tilsvarende angives i rabbinerskrifterne (Baring-Gould, II, s.140):

„...Så forlængede Herren dagen med en time, for at give plads til fuldendelsen af sejren...“.

Dette stemmer præcist med astronomisk beregning af det pågældende tidspunkt og sted (25. juni 1415 f.Kr.): ifølge hvilke, Månen under formørkelsen - i sin rødfarvede tilstand ligesom en „sol“ - forblev i horisonten en hel time efter solnedgangen. Og derefter blev den altså som en „normal“ fuldmåne af samme størelse som Solen, en stor del af natten.

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth