Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (16 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (16 af 97)

4. KAPITEL

Den onde bror - og forbundsfællernes flugt

 

Moses og anti-egyptiske grupper til lands og til vands

 

Inden for forskningen findes der skoler, som i mindre eller større udstrækning afviser, at Bibelens beretning om Moses har reel historisk basis. Mens andre teologer og historikere med opfattelsen af, at der dog er et vist hold i traditionen om Moses’ og israelitternes udvandring fra Egypten, hyppigt har opereret med et scenario, hvori Moses og hans israelitterflok i politisk og operationsmæssig henseende så at sige stod alene i verden.

Dette er næppe realistisk. Det var nødvendigt for en sådan omfattende udvandrergruppe at have forbundsfæller af andre klaner og folkeslag for at kunne overleve, især gennem de „40 år i ørkenen“.

Der eksisterer en række overleveringer om Moses - bevaret „uden for“ Bibelen - hos egyptere, grækere, romere m.fl. Men almindeligvis forskes der, som om Moses kun kendes i Bibelens udgave, skønt flere oldtidsberetninger om ham har en kerne af samme alder som i Bibelens ældste dele.

I nutiden vides der en hel del om stammegrupperinger og folkeslag på Moses’ tid i Nærorienten og det østlige Middelhavsområde.

Også flere af deres forbund kendes. Netop her er et nyt og afgørende perspektiv.

Gennem to vigtige perioder viser kilderne, at Egyptens naboer aktivt gik sammen imod Egypten. Nogle af disse koalitioner kan følges både til lands og til vands. Her var „søforbundene“ frygtede sømagter, om hvem et udvidet historisk kendskab for ikke længe siden var i et limbo.

Det er inden for disse forbindelser, at nogle overleveringer rummer bestemte træk, der indicerer, at Moses havde allierede blandt de udenlandske grupper. I dette materiale er det påfaldende, at en række veludforskede emner kan ses i en helhed, der kan tolkes som en reel sammenhæng. Dette er så nyt, at flere vigtige forhold først må tages i betragtning:

- Her opereres med fire hovedtyper af kilder: a) samtidens inskriptioner og arkæologiske artifacts; b) bibeltekster og rabbinerskrifter; c) græsk tradition og tilhørende overleveringer; d) ældre overleveringer fra egyptiske tempelarkiver, især gengivelser via forfattere i Alexandriatiden. Her er der mindst 1200 år fra ældste til yngste kilde. Og i nutiden findes yderligere e) en række forskningsresultater herom på enkeltområder.

Skønt især de tidsmæssigt „mellemste“ kilder undertiden må behandles som problematiske - ved de ofte vekslende grader af sandsynlighed - bl.a. det såkaldte mytestof, viser de sig på flere måder alligevel med mange, også upåagtede, fakta og indicier at kunne bidrage i sammenhængen inden for den særlige epoke i de østlige Middelhavssamfunds historie, som også berøres af elementer i Moses-beretningerne.

Lad det være sagt straks, at til et samlet billede, der heraf danner sig, kan der være forskellige forklaringer, og bogens fremstilling af en sammenhæng er blot et enkelt bud på en sådan forklaring. Men der er tale om et materiale, der ikke er set før i en større helhed, og som i sig selv fortjener at blive fremlagt til brug for videre overblik og udforskning. Så til de nævnte to perioder vil oplysninger om Moses demonstreres også ud fra mindre kendte relationer til egyptiske og græske historiske data.

1. periode: I denne fase flygtede flere af de senere gruppers ledere fra Egypten samtidig med, at Moses flygtede til et eksil; men koalitionen til lands og til søs sluttede sin modstand temmelig brat efter 19 år - præcis som i Tuthmosis III’s optegnelser! (mere herom i kap. 5).

2. periode: Dernæst efter en pause på 12-13 år i aktionerne mod Egypten kan disse grupper igen følges: Nu var det på den tid, da Moses iværksatte exodus med israelitternes udvandring. Her ses således de samme koalitioner tydeligt gentage sig under farao Amenhotep II, men nu kun i 9 år med opstande mod Egypten (omtales i senere kap.).

Under disse veldokumenterede faraoner synes der at fremstå spor af Moses’ mere ukendte rolle som katalysator for koordinerede opstande mod Egypten - fra de asiatiske områder i nord til de nubiske distrikter i syd med de flere tusinde km’s afstand herimellem. Metoden var som nævnt ikke ny - et papyrus-dokument, „Ipuwers formaninger“, nævner et tidligt samarbejde her.

I det følgende præsenteres også nogle af de frygtede sømagters ledende skikkelser, især Kadmos og Danaos. Deres navne kan, efter da-tidig skik, desuden vise hen til deres tilhørsforhold, deres folkegruppe/klan.

Angående disse forbindelser foreligger der en række udsagn fra autoriteter inden for de pågældende historiske felter. Der er tale om forskere som bl.a. egyptologerne Allan H. Gardiner, G.A. Wainwright og f.eks. den israelske arkæolog og general Yigal Yadin samt John J. Bimson, Robert Drews - jf. referencer ved de relevante tekster (også i kap. 5). Ifølge disse forskere viser flere enkeltdele sig i bestemte ældre, såkaldte myter at gemme på reelle historiske data.

Resultaterne fra de sidste 50 års udforskning af oldtidskulturer i det østlige Middelhavsområde, samt de bedre udviklede dateringsnøgler for perioden 1600-1400 f.Kr. vil medføre: At enhver bred oldtidsforskning om Moses og exodus, foretaget uden at de mange historisk betydningsfulde klaner på land og til søs tages i betragtning, kan få store problemer!

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth