Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (3 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (3 af 97)

1. D E L

 

Den-forsvundne-tronarving-02-Ove-von-Spaeth

Flere af Moses’ forbundsfæller flygtede til søs fra Egypten
samtidig med Moses’ flugt
- ifølge oldtidsforfatteres gengivelser fra ældre egyptiske kilder.

 

1. KAPITEL

Moses - en tronarving i eksil

 

En højspændt dramatisk episode blev vendepunktet i Moses’ liv ved Egyptens hof for 3.500 år siden. Hændelsen er ikke omtalt i den endelige version af Bibelen. Men i overleverede optegnelser, der bevaredes hos rabbinerne og oldtidens forfattere samt i egyptiske kilder, kan der stadig findes afslørende oplysninger. Heri afdækkes, at der ved en skjult paladsrevolution blev opbygget en intrige med en mordanklage imod Moses. Efter en symbolsk henrettelse af ham, hvor hans status og prinselige titler blev destrueret, måtte han flygte til et fjernt eksil.

Dele af selve forløbet er gengivet i de to forudgående bind, men der er særlige tilføjelser: Moses blev ved denne skinhenrettelse udsat for en rituel forbandelse - også for at afskrække andre fra at hjælpe ham. Det var et led i en større aktion, der sammen med opløsningen af hans navn skulle reducere hans politiske chancer for nogen sinde at overtage faraotronen. Således blev hans navn og status udslettet, så det i selve Egypten siden hen skulle blive svært at genfinde sporene af Moses’ eksistens.

Denne omvæltende intrige med skinhenrettelse og landsfordrivelse blev nu selve vendepunktet i Moses’ liv. Fra dette øjeblik, længe før åbenbaringen ved „den brændende tornebusk“, påbegyndtes en kurs, der senere medførte, at forhold i selve verdenshistorien tog en anden retning.

Dermed sluttede Moses’ liv i Egypten som faraoprins og tronkandidat - ifølge overleveringerne hos oldtidens forfattere og i de oldtidstekster, der blev til de ældste dele af de såkaldte rabbinerskrifter. Ud over at Bibelen ikke nævner episoden med skinhenrettelsen, omtaler den stort set heller ikke de mange år mellem Moses’ fødsel og hans flugt til udlandet.

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth